C, No, 4

Romsdals Amt, C. No. 4.
Kahrs). I nordre Søndmøre forekom Nervefeber som en
liden lokal Epidemi paa en Gaard i Harham, hvor ialt 7
Personer angrebes ; de øvrige af Distriktslægen behandlede
(6) Tilfælde vare sporadiske ; en Læge i Aalesund
behandlede paa denne Bys Sygehus 26 Tilfælde med 3
Dødsfald af Nervefeber, de fleste hos Fiskere, hjemkomne
fra Fjorddistrikterne, og hos fremmede Arbeidere ; udenfor
Sygehuset behandledes af samme Læge 36 Tilfælde (F. C.
Hoffmann). I ytre og indre Romsdal herskede Sygdommen
hele Aaret, i det førstnævnte Distrikt fornemmelig i
Akero Herred; i det sidstnævnte Distrikt dannede den
tildels en Fortsættelse fra forrige Aar, dels bragtes ny
Smitte fra ytre Romsdals Distrikt til Veø Herred. I indre
Nordmøre var Sygdommen fornemmelig udbredt i Rindalen
og i Mo Annex til Surendalen samt i Thingvold i den
saakaldte „Hannemsbygd"; i nordre Nordmøre forekom
den sporadisk fra Marts til Oktober iMaaned, da den begyndte
at herske epidemisk paa en Gaard med flere Opsiddere,
og indtil Aarets Udgang her angreb 22 Personer
(H. S. Conradi). I Christiansund forekom udover Vaaren
og Sommeren enkelte sporadiske Tilfcelde; senere bragtes
Nervefeber med en Pige fra Fredø, og den fik nu noget
større Udbredning blandt flere Arbeiderfamilier, der boede
i samme Hus (Tønnesen). Som Ile otyp h us karakteriserede
Sygdommen sig i ytre Romsdals Lægedistrikt, i indre
Søndmøre og i de tre første Kvartaler af Aaret i indre
Romsdal optraadte den afvexlende med cerebrale og abdominale
Fænomener, medens de i sidstnævnte Distrikt i
Aarets sidste Kvartal behandlede Tilfælde saagodtsom alle
vare exanthem atisk Typ hus med heftige Hjernefænomener
(E. Juel). Af de opgivne 174 Tilfælde af simpel
Feber forekom
i vestre Søndmøres Lægedistrikt 4
i nordre 76
i indre Romsdals 12
i Christiansund 73
i indre Nordmøres 9.
Af Barselfeber opgives :
fra vestre SøndmøresDistrikt 8 behdl. Tilf. med 4 Dødsfald
- østre ___. — 11 — 5
- nordre — — 5 —
- ytre Romsdals — 1 — — 1
- indre — — 3 — — -
- Christiansund — 9 — — 1
tilsammen 37 behdl. Tilf. med 11 Dødsfald,
desuden opgives fra vestre Søndmøre 1 ubehandlet Tilfælde,
der endte dødeligt, ialt saaledes 12 Dødsfald af Barselfeber,
hvoraf 2 efter forudgaaet obstetricisk Operation.
- 4
Bornekopper. Et Fartøi fra Vardø, bestemt til Bergen,
anløb i Juli Maaned Christiansunds Kvarantænehavn; Skipperen
og en Passager vare underveis angrebne af Bornekopper.
Der blev sørget for et isoleret Lokale og de
Syge indlagdes der, medens Fartøjet underkastedes Observationskvarantmne,
indtil behørig Rensning var foretaget.
I August ankom atter et Fartøi, fra Brønø, med en
koppesyg Matros, der strax indlagdes paa Lazarettet, ag
Far -Met underkastedes ligesom det forrige Observationskvarantæne
og Rensning. Foruden disse 3 angrebes en
tæt ved Lazarettet boende, svanger Kone, der indlagdes
sammesteds, hvor hun aborterede og døde 3 Døgn efter;
ogsaa den sidstnævnte Matros døde; han led af konfluerende,
putride Kopper. Ialt kjendes saaledes 4 Tilfælde
af Børnekopper, hvoraf 2 endte dødeligt.
Af Vandkopper opføres ialt 40 Tilfælde, hvoraf 11 fra
nordre Søndmøre, 7 fra ytre Romsdal, 4 fra søndre Nordmore
og 18 fra Christiansund. I østre Søndmøres Distrikt
herskede Sygdommen i Mai Maaned epidemisk blandt Børn
i Ramstaddalen i Ørskoug (C. A. Kahrs).
Af Skarlagensfeber opgives:
fra vestre SøndmøresDistrikt 48Behandlede,hvoraf 9 døde
- indre - 1 •■••■■■■•
- nordre — 11 9
ytre Romsdals 12 4
indre 8 ••■■■■
søndre Nordmøres 15 1
Christiansuni d 26
indre Nordmores 247 - 16
nordre 64 — 15
tilsammen 432 Behandlede,hvoraf 58 døde;
desuden opgives fra vestre Søndmøre 8 og fra Christiansund
2, tilsammen 10 Dødsfald uden Lægebehandling, saa
at ialt kjendes 68 Dodd. af Skarlagensfeber (i det foregaaende
Aar opgaves tilsammen 663 behandlede Tilfælde, hvoraf
61 endte dødeligt, og ialt 100 Dødsfald). I vestre Søndmore
havde Skarlagensfeber i 1865 hersket i Vanelven og
Sande; der blev i første Halvaar af 1866 ikke iagttaget
noget tydeligt Tilfælde, medens der af og til optraadte Vatersot
hos Børn, uden at Udslet, Feber eller Halsaffektion
kunde oplyses at være gaaede forud; i Juli iagttoges det
forste udtalte Tilfælde af Skarlagensfeber, som nu langsomt
udbredte sig videre, i Begyndelsen mild, senere mere
ondartet, i mindst en Trediedel af Tilfældene uden Exanthem,
hyppig ledsaget af Halsaffektion med løst siddende,
gulhvidt Belæg i Svælget, ofte derhos slemmere Bronchiter
og Lungebetændelser, sjeldnere Meningit, og som Eftersygdom
meget almindelig Vatersot. Den forplantede sig