C, No, 4

Finmarkens Amt. C. No. 4. 163
Omkomne ved. ulykkelige Hændelser 74.
Selvmordere ....... . . 4.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af
207 flere Fødte end Døde, og Forholdet mellem hine og
disse = 100 : 74, 7. Antallet af Born, døde i første Leveaar,
forholdt sig til Antallet af Fødte =_- 1 : 5, 5 og til
Antallet af samtlige Døde — 1 : 4„. Antallet af Børn,
døde mellem 1 og 15 Aar, forholdt sig til samtlige Døde
= 1 : 5,, og Antallet af Born, døde under 15 Aar, til
samtlige Døde =--- 1 : 2, 2. Af de 13, der ifølge ovenstaaende
Opgave eiter Prestelisterne døde paa Barselseng,
sees 2 at være døde uforløste, en i Lebesby og en
Tanens Herred, men om begge indeholder vedkommende
Læges Beretning ingen Oplysning; i det Hele indeholdes
Lægernes Beretninger nærmere Oplysninger om Dodsaarsagen
kun for 2 af de paa Tabellen Opførte døde Barselkvinder,
som begge døde af Barselfeber og deraf den
ene 9 Dage efter at være forløst ved Embryotomi paa
Grund af forsømt iv erleie, som ovenfor nævnt. Men foruden
disse 2 berettes i Lægernes Beretninger om 2 Kvinder,
der døde uforloste, og som ikke sees at være medtagne
i Presternes Opgaver, nemlig den ovenfor omtalte
Svangre, som døde paa Grund af Blødning i Loppens Lægedistrikt
og som efter Døden blev forløst ved Keisersnit,
samt en 32 Aar gammel Kone i Vardø, soin døde pludselig
af Hjerneslag i 10de Maaned af Svangerskabet; da
der bemærkedes svage Tegn til Liv hos Fosteret, blev
det besluttet at foretage Keisersnit, men inden samme
kunde blive iværksat var ethvert Spor af Liv hos Fosteret
forsvunden (Poulsson).
Lægernes Dødsfortegnelser indeholde ialt Opgave over
160 ved Sygdom foraarsagede Dødsfald (26„ pCt. af samtlige
Døde). De hyppigste D ødsaar sag er paa Lægernes
Lister vare: Nervefeber (43), Hjernebetændelse og
Kramper i Børnealderen (tilsammen 13), Diarrhoe, akut
Bronehit, Lungesvindsot (hver 9), Børnekopper (8).
Veirliget. Vaaren indfandt sig sent, og Sneen forsvandt
først i Juni, dog saaledes, at Veiret holdt sig koldt og ustadigt
med Sneilinger af og til ligetil i Begyndelsen af Juli;
nu indtraadte en ualmindelig lang Eftersommer, som i Slutningen
af September og Begyndelsen af Oktober afvexlede
med koldt og stormende Høstveir ; i hele Slutningen
af Aaret var Veiret stormende med rigelig Sne og stærk
Kulde. Fra Altens Distrikt betegnes Aaret med Hensyn
paa Indhøstningens Udbytte som godt i alle Henseender
(Follum); fra den øvrige Del af Amtet omtales i Almindelighed
Høhøsten som bedre end i det foregaaende Aar,
dog under et Middelsaar ; Poteteshøsten var mislig, ligesaa
Multehosten. Fra Vardø er meddelt folgende Tabel over
Thermometerstanden i de forskjellige Maaneder af Aaret:
Januar
Februar
Marts
April
Mai
Juni .
Juli .
August
September
Oktober .
November
December .
Højeste Tein- Laveste Ternperatur.
peratur.
Til Sammenligning hidsættes følgende Oversigt over
Temperaturforholdene i Vadsø, som imidlertid ikke indbefatter
de tre sidste Maaneder af Aaret, da Distriktslwgen
i Oktober fraflyttede Stedet:
Januar
Februar
Marts
April
+ 1" R.
2
+ 1
+ 2
+ 9
+ 11
4- 12
+ 17
+ 13
4- 8-
4 2
5
Mai + 6
Juni + 18
Juli + 14
August + 18, 5
September + 15
Hojeste Tern -Laveste rf em- Middeltemperatur.
peratur. peratur.
2, 5 °
— 2,,
2
4„
÷- 9" R.
—:- 14
-i- 11
- 9
3
0,5 -
+ 3 -
+ 5
+ 5
- 1
9
8
10
2,5
3,,
6
6
peratur.
+ 9
+ 12
+ 10
2, 8°R.
6,3 -
-
3
1, 5 --
5, 2 -
7-
10 -
-
3, 8
-
4,, -
Om Levemaade og hygimniske forholde bemærkes fra
Loppens Distrikt, at der heri hersker temmelig stor Forskjellighed
inden Befolkningen, da denne for en stor Del
bestaar af Indflyttede fra forskjellige Steder, dels Nordmænd
fra det Nordenfjeldske og Vestenfjeldske, dels Kvwner
fra Sverige, der hver især medføre sin 1,eveinaade.
Ialrnindelighed hersker blandt Almuen stor Uorden og
Planløshed i Husstellet, Ødsellied og Mangel paa Vindskibelighed.
Fisk er Hovednæring og denne nydes fordetmeste
kun fersk, neppe nogensinde saltet; meget almindelig sees
21*