C, No, 4

192 C. No. 4.
Karakter og udvikles der paa samme Tid et Contagium
af en saadan Intensitet, at ikke alene de fleste af Hyttens
Beboere angribes, men at ogsaa Sygdommen ved Smitte
udbredes videre, og ikke sjeldén viser denne Smitte sig
af en ganske ualmindelig Intensitet. For flere Aar siden
vandrede saaledes en Pige, hjemmehørende i Næs Sogn,
som Reconvaleseent efter Typhus, hvoraf hun havde været
angreben i Kvinesdal, hjem til sine Forældre i Næs Sogn
i smaa Dagsreiser, da hun endnu var meget afkræftet af
Sygdommen. Hun var paa Veien inde paa 3 Gaarde i 3
forskjellige Sogne for at hvile sig, og paa hver af disse
Gaarde udbrod efter nogle Dage Typhus. Lignende Exempler
paa en hoi Grad af Smitsomhed forekomme hyppigen.
Der møder imidlertid stor Vanskelighed ved at
I
træffe virksomme Forholdsregler mod smitsomme Sygdommes
Udbredelse i Landdistriktet. Af de angrebne Syge
maa ofte 2 eller 3 benytte samme Seng og det er undertiden
endog ikke at undgaa at Friske og Syge ligge sammen.
At faa de Friske anbragte i et andet Hus er sjelden
muligt, da der aldrig findes noget ledigt, og da man
beboede Huse negter at modtage dem af alt for grundet
Frygt for Smitten, og da de Friske derhos som oftest ere
nødvendige til de Syges Pleie. Rensning, Udluftning og
Ventilation møder lignende Vanskeligheder, og det er ofte
mærkeligt, at Dødeligheden under saadanne Forhold desuagtet
ikke er stor, i Almindelighed ikke storre end 1 A.
10 eller 12 Angrebne.
IV. Bemærkninger om nogle i Finnö Lægedistrikt iagttagne Tilfælde af Meningitis cerebrospinalis,
af Distriktslæge Lossius's Medicinalberetning for 1866.
Blandt de Sygdomme, der i afvigte Aar kom under
Behandling, var en liden Epidemi af Meningitis cerebro-spinalis,
som jeg skal tillade mig at omtale lidt udforligere.
Saavidt mig bekjendt er Distriktslæge Arentz i Opdal den
Eneste, der tidligere har iagttaget denne Sygdom hertillands,
og skal jeg foreløbig bemærke, at mine Observationer
i det Hele stemme med hans. Det forste Tilfælde,
hvortil jeg blev kaldet den iste April, satte mig længe i
Tvivl om Diagnosen af dette for mig4 ukjendte Sygdomsbillede,
og først efterat jeg nogle Dage senere fik se et
Par lignende, blev jeg bestyrket i min Formening om, at
jeg havde med en Meningitis cerebro-spinalis at gjøre. —
Nogen skarp Adskillelse mellem to Former, en irritativ og
en comatøs, kunde jeg ikke opdage. Kun den mere eller
mindre Hurtighed, hvormed Sygdommen forløb, forandrede
noget dens Billede. Saaledes indfandt Døden sig hos 2de
Patienter meget snart, hos den Ene efter omtrent 12 Timer,
hos den Anden efter 24 Timers Forløb. Hos Begge
disse optraadte uden mærkelige Prodromer pludselig heftig
Hovedpine med snart paafolgende Bevidstløshed, Vildelser,
Uro i høi Grad, saa at de uafladelig var i Bevægelse og
dreiede sig rundt i Sengen med tilbageboiet Nakke, dertil
enkelte Gange Brækninger. Uroen vedvarede uafbrudt
indtil faa Minutter før Døden. Alle de andre 13 tydelig
udtalte Tilfælde lignede hinanden meget. Ialmindelighed
begyndte Sygdommen med ubetydelige Prodromer, fornemlig
klagede Patienterne nogle Dage iforveien over
rheumatiske Smerter hist og her, især i enkelte Led, f. Ex.
Knæ- eller Haandledet, hvorpaa gjerne pludselig indfandt
sig voldsom Hovedpine og hyppige Brækninger, der tilsidst
bleve galdeagtige. Dertil som oftest Tab af Bevidstheden,
svær Uro, det syntes, som den Syge ingensteds kunde
finde Ro; de Syge reiste sig op i Sengen og drejede sig
idelig rundt (den dreiende Bevægelse syntes altid at være
den mest fremherskende); det var umuligt at holde dem
Dertil uophørlig Skrigen og Jamren ; undertiden
lignede dette aldeles en Fødendes Skrig. Hovedet hedt,
Ansigtet rodt og opdunset, Øjnene injicerede, Blikket vildt
og stirrende, Hænder og Fodder kjølige. Pulsen var som
oftest umulig at tælle formedelst den forfærdelige Uro,
men i Reglen var den ikke meget frekvent. Efterat dette
havde varet fra 1 til 2 Døgn, indtraadte gjerne en Remission
i Hovedsmerterne, idet de Syge vaagnede mere
til Bevidsthed, men klagede da over heftige Smerter i Ryggen,
ligefra Nakken indtil Lænderegionen, (Enkelte beskrev
disse Smerter som næsten uudholdelige), dertil stærk Tilbageboining
af Nakken der hos 2de steg næsten til
Opisthotonus. Uroen vedvarede fremdeles, dog nu kunst ogtevis,
med den samme Tilbøielighed til dreiende Bevægelser.
Hos En, der døde, var der ogsaa Trismus. Bræk-