C, No, 4

over Grunden. I Huse, som herefter opføres, skal Hoiden
fra Gulvet til Loftsbjælkerne i Beboelsesrum være mindst
fire Alen; dog kan Sundhedskommissionen for Røstværelsers
Vedkommende tillade Hoiden indskrænket til 3 21 Alen.
Grundmuren skal være forsynet med behørige Aabninger
for at frembringe Lufttræk under Huset. Saavel i gamle
som i nye Huse skal ethvert til Beboelse bestemt Rum
være forsynet med mindst et Vindu, som kan aabnes.
Bygninger og Plankeværk maa herefter ikle males med
ublandet hvid Farve.
§ 17.
Til Beboelse maa intet Rum eller Værelse udleies, som
af Sundhedskommissionen er erklæret enten formedelst
Mangel paa Lys og Luft eller paa Grund af Fugtighed
eller andre Mangler at være skadeligt for Sundheden.
§ 18.
Enhver i Byen praktiserende Læge skal inden 4 Dage
efter hver Maaneds Udgang indsende til Sundhedskommissionen
en efter et af Samme meddelt Schema maanedsvis
indrettet Opgave over de af ham behandlede akute Sygdomstilfælde,
som kunne antage en epidemisk Karakter,
samt udstede Anmeldelse om Dodsaarsagen ved ethvert i
deres Praxis indtruffet Dødsfald. En Sammenstilling af
disse Opgaver over Sygeligheden og Dødsforholdene i
Kommunen tilligemed de af Lægerne udstedte Dodsanmel.
C. No. 4.
1.91
delser skal af Sundhedskommissionen ved hvert Aars Udlob
indsendes til Rigets civile Medicinalbestyrelse.
§ 19.
Sundhedskommissiorien skal have sin Opmærksomhed
henvendt paa Haandværksberlingers og Fabrikarbeideres
sanitære Forholde.
§ 20.
Husrum, bestemte til stadigt eller jevnligt Samlingssted
for et større Antal Mennesker, saasom Kirker, Bededehuse,
Asylbygninger, offentlige og private Skoler, Retsog
Auktionslokaler, Theatre, Dandsehuse, Fabrikker og
deslige, bør herefter ikke som saadanne tages i Brug, forinden
Sundhedskommissionen har afgivet Erklæring om,
at de skjønnes at ville afgive en tilstrækkelig Mængde
frisk Luft for det Antal Mennesker, de antages at ville
rumme. Sundhedskommissionen bør paase, at Lignende
finder Sted i Husrum, der allerede nu benyttes i de nævnte
Øiemed. Finder Kommissionen, at saadanne i Brug værende
Husrum ikke har tilstrækkelig Luftvexling, bør den
fastsætte en passende Tid, inden hvilken Mangelen skal
være afhjulpen og om dette da ikke er skeet — forbyde
Rummets Benyttelse som saadant Samlingssted, indtil det
er bragt i dertil forsvarlig Stand.
§ 21.
Intet Lig maa ligge ubegravet over 8 Dage.
III. Om Nervefeberepidemier i det flekkefjordske Lægedistrikt, af Distriktslæge Krafts
Medicinalberetning for 1866.
Typhus har fra de ældste Tider været almindelig
Kvinesdals Prestegjeld eller rettere i dette Prestegjelds
Hovedsogn, Liknæs Sogn. Den har i dette Sogn altid været
langt hyppigere og angrebet langt flere Mennesker end i
noget andet af Distriktets Sogne. Grunden hertil er, at
Kvinesdalen af Naturen er yderst tarvelig udstyret og at
Liknyes Sogn derfor fra de ældste Tider liar været et fattigt
Sogn og at der mange Steder i Sognet er Mangel
baade paa Bygningstømmer og paa Brænde. Pluraliteten
af Sognets Beboere har derfor smaa Huse med meget
smaa Beboelsesrum, soin oftest kun med en Stue, hvor
saa mange Mennesker som muligt stuve sig sammen uden
at Udluftning eller Ventilation finder synderlig Anvendelse.
Kvinesdal har derhos store Strækninger af dyrkbare Mo-
ser og Myrer, og paa disse etablere sig mere end noget
andet Sted i Distriktet smaa Pladsemænd, som erholde et
lille Stykke udyrket Jord til Opdyrkning, bygge sig den
mindst mulige Hytte og gifte sig. Medens en saadan Hytte
til Nød kan gaa an for Mand og Kone alene, bliver dette
derimod ikke Tilfældet, naar en stor Børneflok efterhaanden
kommer til, og til Udvidelse eller Tilbygning strække
aldrig Midlerne til. Saadanne Hytter blive altid Arnesteder
for Typhus. Medens nemlig Sundheden nogenlunde
kan vedligeholdes saa, længe Familien tilbringer den større
Del af Dagen i fri Luft, bliver Forholdet strax anderledes,
naar et Sygdomstilfælde indtræder. I den forpestede Luft,
som strax opstaar, naar Stuen maa holdes lukket, antager
en simpel Forkjølelse strax en adynamisk eller nervøs