C, No, 4

194
V. „Bemærkninger ianledning af Storsildfisket i Nordlands Amt og hygimniske Forhoide
derunder," af Distriktslægen i Alstahoug, K. Hansens Medicinalberetning for 1866.
Med Hensyn til Distriktets Næringsveie maa jeg henlede
Opmærksomheden paa de Forandringer til det Bedre,
som det i de sidste Aar og navnligen i 1866 faldende Vintersildfiske
har fremkaldt. Dersom dette Fiske holder sig
ud igjennem Aarene, vil det blive af stor Betydning for
Distriktet. Men Bedriften vil ogsaa fordre Sundhedspolitiets
Opmærksomhed og blive Gjenstand for dets Overveielser,
eftersom den i Vintertiden bringer en Mængde Mennesker
sammen paa Steder, hvor der vil opstaa Mangel paa
Hus, og derfor de Rum, som forefindes, ville blive overfyldte.
Dette • var ogsaa Aarsagen til, at jeg med Amtmandens
Bemyndigelse foretog en Reise til Skibbotsvær under sidste
Storsildfiske, og skal jeg nedenfor tillade mig at fremkomme
med nogle Bemærkninger om, hvad jeg der havde
Anledning til at iagttage.
Storsilden, som man kalder den i Nordland, ligner
Vaarsilden, men er fyldigere og federe end denne sidste.
Den har i flere Aar stødt til Nordlands Kyster fra Lofotøerne
til henimod Vægø. Ved Andøen, Myken, Trænen,
Lovunnen, Aasvær og Skibbotsvær er det især at man har
fisket den, og paa disse Steder er den forekommet i saa
ustyrtelig Mængde, at den ofte „gaar tør" i Søen og drives
lige paa Land. Folk har da kunnet gaa paa Stranden og
sanke den op i tøndevis. Det lader sig ikke afgjøre, naar
disse Tilstromninger have taget sin Begyndelse, men saa
meget er vist, at den i omtrent fire Aar har draget Opmærksomheden
paa sig, og i Slutningen af 1866 var der
et Antal, som jeg tror at kunne anslaa til 6000 Mennesker,
samlet ved de sydligste af de ovennævnte Fiskevær,
nemlig ved Aasvær og Skibbotsvær, i Paavente af Sildens
Ankomst. Den udeblev da ikke heller, og der blev fisket
ved disse to Vær over 100 000 Tønder i Lobet af nogle
faa Dage. Men saa standsede Fisket pludseligt, fordi man
ikke havde Opbevaringsmidler i tilstrækkelig Mængde.
Da Tønderne vare fyldte og Saltet opbrugt, maatte Folket
reise hjem, uagtet Veiret fremdeles var gunstigt og Silden
fra Uge til anden blev staaende under Land i uhyre Mængder.
Dette, i Forbindelse med det mindre heldige Udfald
af Vaarsildfiskerierne sydpaa, vil upaatvivleligt bidrage
til, at der til næste Vinter drager en fordoblet Mængde
af Fiskere og Kjøbere med deres Fartøier til Skibbotsvær
og Aasvær, og det skal ikke slaa Feil, at man til anstundende
November og December Maaneder vil finde samlet
derude et Antal af 10-12 000 Mennesker, ikke at tale om
dem, som søge til Myken, Lovunnen, Trænen og længere
nordover.
Et særskilt Lægetilsyn maa man derfor være beredt
paa at faa istand for disse Fiskepladse, i Lighed med hvad'
man andetsteds under samme Forhold har gjort, og Storsildfisket
kan i visse Maader siges at have Krav paa at
erholde et saadant, da den saltede Vare fra denne Bedrift
for største Parten gaar til Udlandet og saaledes ved de
lovbestemte Toldafgifter yder sin Kvotadel til de Fond,,
som baade nordenfor og søndenför ere oprettede til Lægevæsenets
Fremme i Fiskedistrikterne.
Af flere Grunde er det ønskeligt, at det særskilte Lægetilsyn
blev iværksat allerede til anstundende Fiske, for
at man kunde soge at raade Bod paa Misligheder, der let
drage en Slags Hævd paa sig, dersom de i længere Tid
gaa upaatalt hen. Jeg skal her nævne en saadan Mislighed,
som jeg ovenfor har antydet, den nemlig, at Fiskeren
maa nøie sig med Husrum, som ikke kunne and et
end indvirke skadeligt paa hans Helbred. Til Styrke for
denne min Paastand skal jeg exempelvis anføre, hvordan
Forholdet var under sidste Fiske.
De faa Familier, som stadigen bo ude ved Havskjmrene,
have saa mange Vanskeligheder med at skaffe sig
Bygningsmaterialier, at de, selv om de fOrøvrigt nyde sit
gode Udkomme, maa finde sig i de allertarveligste Husleiligheder.
Hos dem kan derfor de fremmede Fiskere
ikke finde Husly, uden for en ganske ringe Del af den
store Mængde. Disse Fremmede maa da leve Døgnet
rundt under a,aben Himmel, dersom de ikke bringe Hus
med sig eller tage imod det Herberge, som tilbydes af
Salterne. Af disse Herberger ere nogle faa opførte alene
til Beboelse, de fleste ere forbundne med Salterierne, saaledes,
at Vedkommende har indrettet det underste Rum af
en Bindingsværksbygning til at modtage og behandle Silden
og det øverste til Herberge for Fiskerne.
De Huse, som Fiskerne føre med sig, ere anbragte
paa deres Storbaade i Bagskuten af disse. Deres Størrelse
kan i Gjennemsnit angives til 3 Alens Længde og
Bredde samt 2V4 2'/,, Alens Høide. De kunne altsaa
anslaaes til at holde omkring 180 Kubikfod Rum. I denne
Kasse er anbragt en Kogeovn, og foruden denne skal i
Regelen 4 Mand finde sin Plads. Der kommer da uden
Hensyn til Kogeovnen 45 Kubikfod Rum paa hver Man&
Da Kogeovnen baade fortærer Luft og udsender Dampe,