C, No, 4

•
Romsdals Amt. C. No. 4. 123
a;
ca II! I
1 I
g:4
7M 'C tIn In CM C5
• r-.1 CM GN GM
I I
ca
ç= '
• tti CO CX) In 1.-4ÇCO CM T.( (:) Cl")
c;
!JD
c't I Ii 1 1 I I i 1 I I
CN CN1 CN1 10 't t'. CO CO 10 7"..i
,
c)
!Jo
ca
CN cx) 1 m ,11 1 CN
bo ca
;21
1
m -,e cn CO T-.4
1
11111 1
a■1 1 GM CO CM
11 1 1111111
(x) m
'(1)
C IIIIIIIIIII
g:4
,10. I CO C:) CS) kn )n In CX) C)
,5(b
ca
7-1 I
a;
!Jo
iDD
!:JD
73 1 ) 111111111
g:4 CDID CX) 10 ,JaD
iDD
g) 'I I lifillill
• irt. CX) CX) t`■ /0 CX)
T--4 r-q
'
Gr4 •11 cf0 C 00 00
+ +++++++++
;'.
• • • ;••1
• ct
11 1 1 1 . 1 1 1 111
ctiIIIIIIIIII
g:
cc(X) I LO 10 10 10 CO In 1-1
4, 4, c)
• E E
- * -
•g t'? a- •rm4 g 510
I—LC,.C.)
iD ID . ; c) c' (1)
'1 (12 CD
sidstnævnte By endnu hyppig overfyldte paa Grund af den
stadige og stærke Tilstrømning af Arbeidere (Tønnesen).
I indre Nordmøre ere Boligerne rummelige og luftige, selv
de almindeligste Husmandspladse have 2-3 særskilte Væreiser
(C. C. Kahrs). I Vatne og enkelte Bygder af Skodje
.714
iDD
C.)
iDD
i østre Søndmøre, hvor Tørv danner Brændematerialet, ere
nu næsten overalt Loftstuer trængte igjennem, medens
„Dalemanden", der „vil have det sundt", fremdeles benytter
Røgstue, som dog oftere er forsynet med Kogeovn
(C. A. Kahrs). Næringsmidlerne siges i østre Søndmøre
og ytre Romsdal fornemmelig at bestaa af Melk- og Melspiser
; Kjød benyttes mindre, og iahnindelighed saltet (C.
A. Kahrs, Graarud); i søndre Nordmøre siges Kostholdet
fremdeles at være misligt, fornemmelig i den ydre Del af
Distriktet (Werring). Kaffe bruges lidet i østre Søndmøre,
i Christiansund og indre Nordmøre drikkes den i Overmaal.
Nydelsen af Brændevin er Eden i nordre Søndmøre,
indre og nordre Nordmøre ; i det førstnævnte Distrikt var
Fylderi dog almindeligt ved Almuens Byreiser; i vestre
og tildels østre Søndmøre syntes Brændevinsdrik at were
noget i Tiltagende; til Overmaal drikkes Brændevin i Christiansund.
Gode Aaringer paa Land og Hav siges at
have meget forbedret Velstanden i vestre og østre Søndmore
samt i søndre Nordmør. e, kun i Sunelven og Norddalen
af østre Søndmøre, inderst i Fjordene og Dalene
vare Kaarene fremdeles knappe (S. Høegh, C. A. Kahrs, C.
C. Kahrs).
Fattigsygepleien besørgedes i Molde og Aalesund af
særskilt antagne Fattiglæger, forøvrigt af vedkommende
Embedslæger. For Fattigkommunernes Regning behandledes
af Distriktslægerne:
i vestre Søndmøre 31
i indre 18
i østre 25
i indre Romsdal 55
indre Nordmøre 191
i nordre 45.
Fattiglægen i Aalesund behandlede i det i Byens Fattighus
indrettede Sygelokale 83, hvoraf for Aalesunds Fattigvæsens
Regning 14, for sammes Regning mod Refusion
24, og for Privates eller fremmede Kommuners Regning
45. I Molde behandledes for Fattigvæsenets Regning 44
Syge med en Medikarnentudgift af 34 Spd. 85 Skilling.
Medikamentudgiften til fattige Syge fra vestre Søndmøre
opgives til 9 Spd. 38 Skilling. Uautoriserede Fødselshjelpersker
siges fremdeles at benyttes meget i vestre Søndmore,
begge de romsdalske Distrikter og i søndre Nordmore,
medens de examinerede Jordmødre flittig hentes i
indre Søndmøre.
Af Møder i Sundhedskommissionerne berettes at være
afholdte: i Amtets Byer : i Aalesund 12 eller et i hver
1VIaaned, i Molde 3, i Christiansund 6 ; paa Landet: i vestre
Søndmøre 7, hvoraf i Hero fire, i Vanelven to, i Ulfsten
et; fire Møder i Ulfsten og Vanelven gik overstyr paa
16