del 3 - Gaderummet

More documents

Recommendations

Info

at denne genspejling er en genspejling af væsentlige træk ved objekterne. Dette forhold er således ikke karakteriseret ved vekselvirkning mellem objekt-sansning-bevidsthed, men ved vekselvirkning mellem objekt-sanseorgan-virksomt subjekt. Netop i dette forhold er grundlaget for sensibilitetens udvikling, som Leontjew beskriver i første del. Netop i kombinationen, sammenknytningen af egenskaber ligger muligheden for en mere adækvat gen· spejling af virkeligheden, for bedre at kunne tilfreds' stille kravet om livsfornødenheder. Denne kombination af en indifferent stimuli (egenskab) med en betydningsfuld egenskab for livsopretholdelsen udgør dannelsen af en signalforbindelse. En sådan dannes særlig hurtigt, når det drejer sig om en forbindelse mellem to egenskaber ved samme genstand frem for ved to forskellige genstande. Pawlow har i denne forbindelse iagttaget, at signalforbindelsen indbefat tes i perceptionen således, at f.eks. en lampe, der signaliserede føde for en hund, blev til en nærings· genstand. Perceptionen er således en enhedsmæssig proces, hvor signalforbindelsen står i et indre forhold til den optiske perception. Der er ikke tale om, at den optiske perception virker oven på signaiforbin· delsen. men over, igennem, via og dermed omformende denne. En teori om )sanse..data«, hvor disse udtrykker tingenes sanselige kvaliteter løsrevet fra objekterne, og hvor disse sanse·data derefter under· kastes intellektuel analyse, vil derfor aldrig kunne forstå sansningens egentlige natur og enheden af modaliteterne. Den vil aldrig kunne opstille en adækvat teori og derfor aldrig få en adækvat praksis. Definitionen af sansningen som det psykiskes elementære form, skal ses på baggrund af såvel en er 648 r , specifikt enkeltvidenskabelige - kommer eksplicit til udtryk i bogens første del og synes at bygge på den overbevisning, at det er muligt »at forme specifikke hypoteser og lave konkrete eksperimenter, at have en praksis, på baggrund af generelle teorier om, hvad der karakteriserer den verden, hvor denne praksis foregår« (U. Juul-Jensen, Videnskabsteori, p. 203). Det er netop Leontjews fortjeneste, at han i denne del af bogen eksperimentelt har kunnet eftervise opståelsen af en sensibilitet over for en formidlende indvirkning, når denne først fik betydning for organismen, og når dennes specialiserede organ - her øjet - var sat ud af spillet. Hermed er baggrunden for sansningers opståen påvist som hængende sammen med organismens livsbetingelser, og dermed den psyko·fysiske enhed i organismens virksomhed I den objektive realitet. En teori om den højere nervevirksomhed som væ· rende en reflektorisk virksomhed er også i overensstemmelse med genspejlingsteorien, da denne forstå· else indebærer at nervevirksomheden formes som de ydre betingelser, som virker gennem de indre. Nerve· virksomheden er altså formet af de akkumulerede indvirkninger, som livsbetingelserne har forårsaget. På denne måde er nervevirksomheden og de derpå byggede psykiske processer en adækvat handlingsregulator, dvs. nervevirksomheden er formet af den objektive realitet. Fra fødslen foreligger der natorHg· vis et nervesystem som organ, men dets kilde ligger uden for det, og dets formning sker først gennem ontogenesen. Man kan altså ikke aflede det psykiskes indhold af hjernens struktur. En anden vigtig grund til at begynde nede fra i analysen er i forbindelse med grundbegreberne, som anvendes i de videnskabelige teorier. Mange teorier 649
genstandenes livsbetingelser, de modsigelser som er i organismens forhold til omverdenen, vil man kunne objektivere dette i begreber, som kan bruges i en adækvat teori om disse relationer og om den udviklingsmæssige baggrund for det givne objekt. Begreberne må altså kunne beskrive objektets udviklingslogik, og man må have øje for, at det, der på et givet udviklingstrin er væsentligt, eventuelt forskydes, således at kardinalpunktet for forståelsen af objektets udvikling senere har rødder i andre relationer. Man kunne igen forledes til at spørge, hvilken værdi denne almene forståelse af det psykiske har, og hvorvidt det ikke blot drejer sig om at tage fat på de aktuelle »psykologiske« problemer, som rejser sig i dag. Dette spørgsmål fortjener to svar, idet det i virkeligheden har en dobbelt status: som reelt spørgsmål og som standpunkt. Vender vi os først mod den søgende, kan vi på baggrund af det førnævnte udlede, at der består en gensidig afhængighed mellem det definerede forskningsområde og den anvendte metodologi, og at det er delte videnskabsteoretiske sagsforhold, der gør det forståeligt, hvorfor psykologien af i dag kan fremvise en så enorm mængde uensartede kendsgerninger, da den jo netop ikke har gjort sig sit definitionsområde klart. l denne forbindelse er det interessant, at vi må give Sartre ret, hvis vi blot erstatter hans »essens« med genstandsområde, nemlig: »Psykologerne gør sig i virkelighe· den ikke klart, at det er lige så umuligt at nå frem til essensen ved at ophobe en række tilfældigheder, som det er at nå frem til eneren ved i det uendelige at vedføje en række tal på højre side af 0,99« (J-P Sar- .' tre: Fænomenologi og følelser, Vinten 1965, s. IO). Men det er selvfølgelig ikke kun et spørgsmål om objektet for ens forskning, men i ligeså høj grad et spørgsmål om de lovmæsisgheder og grundbegreber, : 650 skabelighed. I denne henseende er det, at Leontjews almene bestemmelser fremtræder som a priori givne, hvor det i virkeligheden drejer sig om omfattende analyser af såvel teoretiske retninger som empIriske undersøgelser. Som sådanne er det, at Leontjews forskning bidrager til den stadige afklaring og begrænsning af det problem, der hedder psykologiens genstand, og hvor en videreførelse eller revision af hans metode vil medføre nye almengørelser og andre metoder. Hvis ovenstående ikke gynes rettet mod standpunktet »hvorvidt det ikke blot drejer sig om at tage fat på aktueUe psykologiske problemer«, kan vi ikke ty til en beskrivelse af videnskabsproeessen. da det i så tilfælde åbenbart drejer sig om en anden fortolkning af denne. Her bliver teoriens udvikling gjort afhængig af, i hvilken grad den umiddelbart er anvendelig i praksis. hvilket normalt fører til en afstandstagen fra teoretiske elementer overhovedel. Denne retning - der i ren fonn går under navnet "prakticisme« - er efter vores mening tilstede i mere eUer mindre skjult form i den nuværende psykologidebat, og må på det bestemteste afvises af enhver, iler vil arbejde på et marxistisk grundlag, da den udelukker forståelsen af en udviklings almene perspektiv og gør sandhedsværdien relativ. Vedrørende barnets udvikling De socialisationsteorier, vi i øjeblikket præsenteres for, har det fælles grundliggende træk, at de løbes over ende af de virkelige forhold, hvor individerne vokser op og udvikles og indgår i de samfundsmæssige relationer generelt uden de psykiske lemlæstelser og lidelser, disse teorier a priori tilskriver indiv! 651
Page 1 and 2:
'I i I I il ,'I il 'l ,I I, I l II
Page 3:
kulturelt tilbagestående stammer d
Page 6:
i Fig. 37: Knudeskriftea (efter Thu
Page 9 and 10:
etydelig mere ydedygtigt end den ve
Page 12 and 13:
',\ 'I ';\ il men syntes nærmere a
Page 14 and 15:
personer kunne derved ikke undgå a
Page 21:
ne i den tredje serie, når maksima
Page 44:
'I' Valtet kan erstattes af papir,
Page 52 and 53: tige? l disse optræder der for fø
Page 85 and 86: almindelige bestræbelse. på at l
Page 94: terhånden 11\)lt overført til det
Page 99: med man så beskriver det psykiskes
Page 128: -, mekanisk 80 -. sensorisk 234 Pir
show all

del 3 - Gaderummet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?