del 3 - Gaderummet

Indføring af billeder, af stimulerende midler, ændrede
næsten ikke på vares forsøgspersoners indprægningseffekt
i de tilsvarende grupper. Men på højere
udviklingtrin udvider brugen af billeder, som ydre
hjælpemidler, hukommelsens naturlige grænser. Indsættelsen
af ydre midler som forvandler indprægningens
umiddelbare akter til middelbare, instrumen.
telle forløb, skaber ligeledes betingelserne for an.
vendelsen af indre hukommelsesmidler; indpræg.
ningseffekten stiger i første serie af vores forsøg i
den grad som den efterhånden bliver resultatet af
middelbar indprægning. Hos vores voksne forsøgspersoner
iagttog vi den middelbare indprægning i alle
3 forsøgsserier, der kun afviger fra hinanden for så
vidt som den i første serie støtter sig på indre erfaringselementer,
mens det i den anden og tredje serie
benyttede middel virkede som en ydre stimulus, der
gav indprægningen en ren ydre karakter.
Vi vil her henvise til en omstændighed i den oven
for anførte skildring af Foucaults undersøgelse, som
forfatteren måske ikke selv skænkede nok opmærksomhed.
Sammenligner vi de i hans arbejde anførte
værdier far indprægningen af meningsfulde eller vanskeligere
meningsløse (vilkårlig udtænkte) ard så
fremgår følgende: Den mindste forskel var der'hos
en voksen forsøgspersone (18,2 ag 36,4 procent), der
også opnåede de bedste resultater (K == 0,70), og
hos et ni-årigt barn, der brugte den længste tid til
indprægning af ordenen. Denne tendens til tilnær.
melsen af koefficienter i serier med forskellige sværhedsgrader
ved lave eller høje udviklingsniveau af
478
kers reproducerede billeder. Vi siger: i princippet
ligegyldigt. da man næppe kan tale om nogen ren
mekanisk indprægning. Mere præcist' må .det hedde:
Stoffet er ligegyldigt i den grad, som forsøgspersonen
indpræger det mekanisk. I dette tilfælde kan der
ikke være tale om nogen umiddelbar indprægning,
helt ligegyldigt om det drejer sig om meningsfulde
eller meningsløse ard, om en indprægning med eller
uden hjælp af billeder. Derimod indpræger forsøgspersonerne
med højt udviklet hukommelse altid stoffet
middelbart, ligemeget om de dertil betjener sig
af billeder eller indre fremgangsmåder til at fastholde
meningsløse ord, tal eller meningsfulde ord i
hukommelsen; også hos dem må vi derfor forvente
en udligning af koefficienterne.
Hukommelsen udvikler sig derfor ikke ved, at den
uafbrudt ændrer sig kvantitativt. Det drejer sig snarere
om en udtalt dialektisk proces, hvor der gives
overgang til stadig nye kvalitative farmer. Vi vil sammenfatte
vores hidtidige fremstilling og' udtrykke
hukommelsesudviklingen gennem følgende foreløbige
skema: Under den første etape dannes den naturlige
evne til at mærke sig noget og til at reproducere.
Under normale betingelser afsluttes denne fase
formodentlig allerede i førskolealderen. Under den
næste etape, der er typisk for den yngre skolealder,
ændres indprægningsprocessen i dens struktur: Der
indpræges nu middelbart, hvor ydre hjælp spiller
den vigtigste rolle. Den middelbare indprægning ud·
vikler sig nu i to retninger. På den ene side bliver
de i farm af ydre stimuli givne hjælpemidler stadig
479