del 3 - Gaderummet

på den elementære sansnings niveau og barnets leg
på en sådan måde, at der stadigt er en indre sammenhæng
i den fremførte konception - uden at ed·
derkoppens psykiske formåen står i en wniddelbar
sammenhæng med barnets leg. Set i dette perspektiv
er Probiemer i det psykiskes udvikling en overordentlig
kraftig saltvandsindsprøjtning i den krise,
som mange mener, psykologien befinder sig i på baggrund
af inadækvat udviklede og ideologisk fastlåste
konceptioner. (Holzkarnp & Schurig har allerede i
vidt omfang modstillet Leontjews teoretiske positioner
med andre teoretiske opfattelser, hvorfor vi ikke
vil gå i dybden med dettc aspekt).
Det turde være på sin plads helt alment at præcisere
på hvilket niveau Leontjew især har værdi for
at undgå eventuelle misforståelser om, at man her har
en adækvat konception til at begribe det konkrete.
enkeltstående individ under senkapitalistiske samfundshistoriske
betingelser. Problemet er, sagt med
Leontjews egne ord, »at menneskets psykiske egenskaber
bliver bestemt gennem dets reelle forhold til
verden, der på sin side igen afhænger af de ob;ektive
historiske livsbetingelser« (ty. s. 257, ref. fremh.).
Men på den anden side har vi her kun »beskrevet de
vigtigste ctape,' j den psykiske genspejling (og derfor)
kan vi også kun betragte dens almene former og er
ikke i stand til nøie at følge, hvorledes de hænger
'ammen med det psykiskes enkelte konkrete særegenheder,
som opstår i forbindelse hermed« (ty. s. 236,
ref. fremh.). Vi ser her (og andre steder) Leontjew
påpege, at hans analyser ligger på et alment psykologisk
plan selv der. hvor han relaterer dem til specifikke
samfundsformer. Dette medfører omvendt en
række problemer, som vi senere skal vende tilbage
til. Men det er værd at erindre, »at disse træk, hvor­
642
historisk psykisk form. Dens konkrete egenart afhænger
af de samfundsmæssige livsbetingelser og
udvikler sig med de økonomiske forhold« (ty. s. 214,
ref. fremb.).
Den force, der ligger j på et alment plan at fremstille
det psykiskes .abstrakte og almene kendetegn«,
at redegøre for de faser som det psykiske nødvendigvis
må gennemløbe, at sætte disse faser i indbyrdes
relation på forskellige niveauer og at inddrage
såve! natur- som samfundshistoriske aspekter til en
forståelse af de psykiske fremtrædelser, åbner mulig·
hed for en sådan uspekulativ og dynamisk enhedsmæs,Ig
tilgang til det psykiske, som psykologien i
sine tidligere og nuværende udformninger ikke har
formået. Leontjew formår s§Jedes at skildre de væ·
sentligste faser og momenter, som bevidstheden må
gennemløbe, for at vi kan have en ikke-metafysisk
forståelse af overgangen fra de højeste abers psykiske
formåen til menneskets psykiske formåen. Det, han
her beskriver, er således den »funktionelle side«
(ty. s. 214) j bevidsthedens udvikling gennem en redegørelse
for bevidsthedens almene mekanisme« (ty. s.
230). Denne udgøres af det forhold, at mennesket
(ideelt set) bliver stadig mere bevidst om de motiver,
de forhold o("de betingelser. som tilskynder det til
handling. Derved kan motivet 'ophøjes' til handlingens
mål. »l ursamfundet var fremkomsten af denne
funktionelle struktur bevidsthcdsudviklingens hovedindhold«
(ty. s. 232, ref. fremh.).
I enhed med forståelsen af bevidsthedens udvikling
er det samtidigt muligt at forstå sprogets og
tænkningens fremkomst og særegne former samt den
materielle og ideelle virksomhedsstruktur, som dermed
udvikles.
643
f
J"