del 3 - Gaderummet

More documents

Recommendations

Info

',\ 'I ';\ il men syntes nærmere at komplicere denne, hvorimod koefficienterne for skolebørnene synker betydeligt (anden gruppe af hjælpeskoleelever og gruppen med oligafrene børn). ';1 :1 Tabel g J , " 'l il il " Forsif&nerier Før- Tndpmgning uden billeder Indprægning med billeder sKalf_ alder Elever T. gruppe 4,0 9,8 Yngre skolealder 5,0 11,2 Elever IT. gruppe 6,7 12,7 Mellem .,koleJllder Elever V. grnppe 7,> 11,0 Elever VI. gruppe ,,O 0,0 VQksno Stu- Arbej. ,,, denteT II,S 8,> 14,0 12,0 Ved indgående analyse af det indvundne materiale kom følgende for dagen: De lavere koefficienter hos de mentalt retarderede børns middelbare indprægning kan ikke føres tilbage til at de ikke var i stand til at begribe billedernes eiler ordenes indhold, eller ikke kunne danne en forbindelse mellem disse. Denne kendsgerning skal snarere forklares ved, at indprægningens struktur ikke bliver ændret af billederne, men at indprægningen forbliver umiddelbar, For at understrege dette: Børnene i denne gruppe er ikke i stand til at benytte den nuværende situation til fremtidige formål. Som vores første resultater viste med al tydelighed,. giver det mere eller mindre tilfældige udvalg af et billede ikke nogen oplysning om et barn er i stand til at bruge det som hjælpemiddel under indprægningen. Den samlede proces forløber så at sige ved siden af selve billedet, der godt nok er forbun 472 aftegnet. I dette tilfælde er billedet ikke nogen hjælp, men en hindring, da det ikke indgår som noget fælles led med den grundlæggende stimulus i hukommelsesprocessen, men ved siden af dette. Nu kunne man antage, at et barn der ikke formår at reproducere et ord, selv ved hjælp af det tilsvarende billede, har truffet sit valg rent tilfældigt, og i virkeligheden siet ikke har opstillet nogen forbindelse mellem ord og billede, På spørgsmålet om hvorfor det netop havde valgt dette billede, fik vi dog ofte svar, der ikke underbyggede denne antagelse. En af vores forsøgs· personer, en stærk debil pige, valgte for at huske sig ordet »middagsmad« et billede, der forestillede et løg, Som vi ser er dette valg helt rigtigt, barnet var altså i stand til at opstille en forbindelse mellem ord og billede. På spøgsmålet om, hvorfor hun havde bestemt sig for det billede, gav skolepigen et fuldt ud tilfredstillende svar: »Fordi vi spiser løg.« Dog var hun ikke i stand til at reproducere det forlangte ord. Vi kunne anføre en række andre eksempler, og vil også gøre dette senere. På dette sted vil vi kun drage en foreløbig slutning: Et barns evne til at opstille en elementær forbindelse mellem ord og billede, er ikke det eneste moment, som den middelbare indprægning afhænger af; et barn, der formår at opstille en forbindelse mellem disse to, behøver ikke at være i stand til at benytte det med ordet forbundne billede som instrument. Dertil må denne forbindelse opfylde yderligere nogle betingelser, der giver billedet funktionen af et instrument og som medvirker som tegn under operationen. 473
ændres, parallelt med den middelbare indprægnings koefficienter i den tilsvarende gruppe, også koefficienterne for indprægningen uden hjælp af billeder en smule: dermed bliver forholdet mellem værdierne (i tabeUen udtrykt i procent) i første, anden henholdsvis tredje serie ikke konstant, men ændrer sig betydelig med de ahnene svingninger i koefficienterne. Disse angivelser vil vi komplettere med nogle data, som vi fik ved undersøgelsen af førskolebørn og studenter: Førskolebørn (/8 forsøgspersoner): 1. serie - 4,7; 2. serie 4,6; studenter (46 forsøgspersoner): 1. serie - 11,8 (af 15 ord), 2. serie - 13,2. Deraf kan der drages en anden foreløbig slutning: Ved overgangen til et højere intellektuelt niveau (fra førskolebørn til voksne, fra debile til normale børn) stiger værdien for den middelbare indprægning bety·· deligt mere fra førskole- til skolealderen, end fra skolebarnet til en voksen. Derimod tiltager antaUet af ord, der er fastholdt i hukommelsen uden hjælp af billeder netop ved overgangen fra skole- til voksenalderen. Men hos mentalt retarderede børn og førskolebørn formår indførenden af billeder som hjælpemidler ikke at forhøje indprægningseffekten, mens antallet af reproducerede ord hos skolebørn tiltager betydeligt efter indføringen af billeder. Hos uddannede voksne forsøgspersoner nærmer de 2 hovedseriers formidlede koefficienter sig igen hinanden betydeligt; for dette gælder der et nyt og højere grundlag. Ud fra disse første forsøg udspringer der for os to den samme psykiske funktion, selvom vi lader disse processer forløbe efter forskellige metodiske fremgangsmåder? Med andre ord: hvorledes kan vores antagelser efterprøves, a) indprægningsprocessen forbliver den samme, også efter indføringen af et system af ydre tegn, hvor forsøgspersonen blot bliver stimuleret til at fuldbyrde den middelbart, og b) indprægningsprocessen bliver gjort tilgængelig for en objektiv undersøgelse i en ydre form? Dette spørgsmål rejses naturligt så snart man betragter koefficienterne, der karakteriserer den umiddelbare og den middelbare indprægning, og som ved første øjekast slet ikke synes at stemme overens med hinanden. Formodentlig findes svaret allerede i denne diskrepans mellem koefficienterne. Dermed kommer vi til det andet spørgsmål, som vi stillede os i vores forundersøgelse: Hvormed forklares væksten af koefficienterne for den umiddelbare indprægning, der i starten er langsom og som afviger betydeligt fra koef· ficienterne for den middelbare indprægning, og som til sidst synes at stemme overens med den middelbare indprægningseffekt? Vi antager at indprægningen af ord i den første serie har været en enkel dannelse og reproduktion af spor, mens det i den anden og tredje serie har drejet sig om særlige operationer som blot »stimuJe. rede« indprægningen. Deraf må vi slutte at evnen til at fastholde, »retentionen" og reproduktionsoperationen af ord ved hjælp af billeder, udvikler sig uafhængigt af hinanden.
Page 1 and 2: 'I i I I il ,'I il 'l ,I I, I l II
Page 3: kulturelt tilbagestående stammer d
Page 6: i Fig. 37: Knudeskriftea (efter Thu
Page 9 and 10: etydelig mere ydedygtigt end den ve
Page 14 and 15: personer kunne derved ikke undgå a
Page 21: ne i den tredje serie, når maksima
Page 44: 'I' Valtet kan erstattes af papir,
Page 52 and 53: tige? l disse optræder der for fø
Page 85 and 86:
almindelige bestræbelse. på at l
Page 94:
terhånden 11\)lt overført til det
Page 99 and 100:
med man så beskriver det psykiskes
Page 101:
genstandenes livsbetingelser, de mo
Page 128:
-, mekanisk 80 -. sensorisk 234 Pir
show all

del 3 - Gaderummet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?