del 3 - Gaderummet

lot at føre skylden herfor tilbage på del1 tek'Aiske
ufuldk0ll1"'enhed ved metoderne, der anvendes ved
diagnosen og udvælgelsen. Der ligger en anden årsag
til grund for de her skildrede mangler: Man har
forkerte teoretiske opfattelser af barnets psykiske
udvikling og forklarer føigelig heller ikke det »subnormales«
væsen rigtigt.
reg tænker her på den opfattelse om den mentale
utilstrækkelighed, der går ud fra, at barnets psykiske
udvikling bliver determineret af to slags faktorer - de
endogene, biologiske, beroende på arv, og de eksogene
omverdensfaktorer.
- Dimne forestilling om udviklingen er vidt udbredt;
den mener at konstatere enslydende kendsgerninger.
Dedor bliver det for det meste blot diskuteret, hvil
ken betydning de eksogene og de endogene faktorer
har, hvilken rolle de biologiske særegenheder spiller
i barnets psykiske udvikling, og hvor stor omverde­
nens andel er.
Mange forfattere mener, at de biologiske faktorer
er afgørende. andre betragter omverdenen som vigti.
gere og endnu andre taler om en konvergens eller
koincidens af begge faktorer. Alle disse konceptioner
er tilstrækkeligt kendte, og det er overflødigt at gå
nærmere ind på dem.
Selvom disse koneeplianer adskiller sig fra hinanden
i teoretisk hensende, er de sammenfaldende m.
h. t. deres principielle opfattelser af den mentale
utilstrækkelighed. Der er følgende årsag til dette:
Forbliver et barn under det gennemsnitlige niveau,
der bliver nået af børn, der opvokse, unde, lignende
yd,e betingelse" så kan intet forklares med omverdenens
indflydelse ud fra tofaktorteoriens synspunkt.
Hvis man heller ikke kan bestemme nogle patologi­
620
I såkaldte
I
!
»intelligenskoefficient«.
Resultater. der er indvundet med sådanne tests,
kan kun overfladisk orientere om udviklingsniveauet.
De formår ikke at sige noget om den åndelige util­
strækkeligheds væsen. Og de giver heller ikke ind­
! tryk af. at dc kunne anføre grundene til, hvorfor et
barn bliver retarderet i dets åndelige udvikling. Derfor
kan man heller ikke drage nogen slutning om hensigtsmæssigheden
af de metoder, man anvender over
for et bam eller en gruppe af børn til eliminering al
de intellektuelle mangler. De gør nærmere krav på
at efterforske en konstant virkende faktor og levere
afgørende udsagn til prognosen; dermed foregøgler
de, at den åndelige udvikling er fatalistisk forudbestemt,
og hæmmer udviklingen af aktive, videnskabeligt
begrundede, differentierede metoder for det pædagogiske
arbejde med mentalt retarderede børn.
Det er især foruroligende, at man visse steder har
fået for vane at lade »intelligenskoefficienter«. der er
opnået i tests, være afgørende for et barns hele vi·
dere skæbne, selvom praksis og specielle undersøgelser,
i særdeleshed inden for tvillingeforskningen,
entydigt viser, at »intelligenskoefficienten« kan ændres
fuldstændigt.
Alt dette skulle være en grund til kritisk at efter·
prøve mange traditionelle opfattelser og frem for alt
at nå til en anden opfattelse af den åndelige udviklingsproces.
Nedenstående vil vi formulere nogle udviklingsprincipper,
som efter min opfattelse åbner mulighed
for at tage hensyn til en række problemer i arbejdet
med mentalt retarderede børn.
621