auktionsliv nr. 6 endelig.indd - Bruun Rasmussen

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER
Én af kunsthistoriens tidligste
og mest benyttede skildringer af
halvt eller helt afklædte kvinder
er Venus (eller Afrodite) - kærlighedens
og erotikkens gudinde.
I senere tider benyttede kunstnere
sig af navnet “Venus” til et
nøgenbillede for at gøre motivet
mere acceptabelt og kulturhistorisk
rodfæstet. Det er stadig en
kendt mekanisme, at nøgenbilleder,
som kan kaldes kulturhistoriske
(eller kunstneriske) langt lettere
opnår bred accept.
I de tidligste fremstillinger af gudinden
er hun altid afbildet eller
modelleret stående. Et berømt
eksempel er den hellenistiske marmorstatue
“Venus fra Milo” fra
det 2. årh. f.v.t., der i dag er udstillet
på Louvre i Paris, og som
siges at have inspireret Eckersberg
til sin modelopstilling i “Kvinde
foran et spejl”. I renæssancen blev
mange af oldtidens idéer og tra-
ditioner videreført, og i malerkunsten
er den italienske renæssancemaler
Sandro Botticellis
“Den skumfødte Venus” (ca. 1485)
ét af de tidligste og mest berømte
eksempler på en stående nøgen
Venus. Af liggende Venus’er er
Tizians nøgne, henslængte “Venus
fra Urbino” fra 1538 ét af de
første og mest berømte værker.
Kendt er også den spanske maler
Francesco Goyas skildring, “Maya”
(ca. 1797-1800).
Eckersbergs maleri “Liggende
model på seng” viser tydeligt,
hvordan kunstneren bevidst bygger
videre på den flere hundrede
år lange tradition med liggende
Venus’er. Selv om Eckersbergs
16 AUKTIONSLIV
Herover: Tizian: “Venus fra Urbino”.
Herunder: Francesco Goya: “Maya”
Den italienske renæssancemaler Tizians nøgne, henslængte “Venus fra Urbino” fra 1538 (udstillet på
Uffizierne i Firenze) og den spanske maler Francesco Goyas nøgne “Maya” fra ca. 1797-1800 (udstillet på
Prado i Madrid) minder begge meget om Eckersbergs “Liggende model på seng” både motiv- og kompositionsmæssigt.
Det er tydeligt at se, hvordan Eckersberg med skildringen af sin sovende model bevidst
bygger videre på den flere hundrede år lange tradition for liggende Venus’er.
maleri har både motiv og komposition
tilfælles med Tizians og
Goyas fremstillinger, så adskiller
Eckersbergs model sig dog væsentlig
fra de andres ved, at hun
lukker øjnene og ikke kigger
direkte mod beskueren, men
mere synes at sove “uskyldighedens
søvn”. Spørgsmålet er
blot, om hun alligevel er helt
uskyldig?
Litteratur om emnet:
Emil Hannover:
“Maleren C. W. Eckersberg”.
1898.
Hanne Jönsson (red.):
“Eckersberg og hans elever”.
1983.
Marianne Saabye (red.):
“Den nøgne Guldalder”.
1994.