Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...

124
såkaldede herberge og tilbringe en del af ugen i unyttige samlinger".
Det var også nødvendigt, at hans folk, såvel svende som
drenge, ikke kunne udelukkes af lavene, når de forlod hans tjeneste,
da han ellers Ikke ville kunne få arbejdsro. Hvad hans
smedemestre angik måtte det være bedst at træffe den bestemmelse,
at de, efter at de i passende tid havde arbejdet hos ham
og ønskede at forlade hans tjeneste, fik valget mellem at gøre
mesterstykke eller tage borgerskab som frimestre. Også hvad
hans rebslagere angik tilsluttede man sig stiftamtmandens standpunkt,
at de skulle være lavsuddannede folk, men at de kunne
fritages for at stå I lavet sålænge de arbejdede for værftet. Ved
kongelig resolution af 24. maj 1784 bifaldt kongen ganske kollegiets
forestilling.
Det ville jo være mærkeligt, om der Ikke tid efter anden opstod
divergenser mellem Claessen og lavsmestrene efter disse
begunstigelser. I dec. 1794 beklagede smedelavet I Helsingør sig
da også over, at han gjorde indgreb 1 lavsmestrenes næring ved
at påtage sig og udføre andet smedearbejde, såsom hestebeslag,
skibsarbejde etc, end han var berettiget til efter sit privilegium
på et skibsværft, som lavet hævdede endnu Ikke var anlagt. Man
androg derfor om, at der blev truffet foranstaltninger til at forhindre
dette. I februar 1795 klagede lavet påny, men amtmanden
kunne Indberette, at der efter Indhentede oplysninger kun
I to tilfælde var udført møllearbejde, og at der ved begge forelå
attest fra smedelavets formand eller at det af anden lavsmester
var godtgjort, at arbejdet ikke havde kunnet udføres ved lavet;
hestebeslag var ikke udført for betaling og desuden mente Glaessen,
at det tømmer- og jernarbejde, som forekom ved skibsreparationer,
hørte under de rettigheder, som var tilstået ham ved
hans privilegium. Lavet måtte lade sig nøje med den besked, og
da det bad om at se de attester, man påberåbte sig, da det gerne
ville bevise sine klagers rigtighed, ønskede kollegiet ikke at Indlade
sig herpå 12 .
Også med rebslagerlavene opstod konflikt. En hos Claessen
udlært svend Mads Høne, som Glaessen havde givet lærebrev,
og som havde fået lovlig afsked fra ham, tog 1 1792 til København,
men blev ved de københavnske rebslagersvendes kvartals-