Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...

!35
også denne, at den stærkt afgående grund samt sø, strøm og is
ikke gjorde noget varigt anlæg muligt her.
Man havde derefter i 1796 undersøgt kyststrækningen nord
for Kronborg ved Lappen. Resultatet var her blevet erkendelsen
af, at grundens forskydning og nordveststormene skabte endnu
større vanskeligheder, og gennemskæringen af Lappen kunne af
samme årsag ikke komme i betragtning.
Kommissionen fandt således ingen mulighed for at få havnen
anlagt under fæstningens kanoner, men mente dog, at opførelsen
af batterier til beskyttelse af en noget fjernere liggende havn
kunne give denne betydning for forsvarsvæsenet og flåden.
Kommissionen optog derefter til overvejelse en havn, blot
beregnet for koffardi og handel. Den bedste plads for en sådan
havn måtte blive kyststrækningen fra dybest I Svingelbugten syd
efter henimod Skansehukken. Denne strækning havde en jævnt
aftagende grund og var mindst udsat for sø, strøm og Is.
En havn her til brug alene for Helsingørs egne skibe måtte
indrettes til 30 å 50 af de største handelsskibe; den kunne uden
altfor store bekostninger udvides til at rumme 80 å 100 skibe,
hvis man skulle regne med vinterleje for fremmede forbipasserende
skibe. Havnedybden måtte være 18 fod, der også var tilstrækkeligt
for orlogsfregatter.
I overvejelserne angående havnens byggeprincip følte kommissionen
sig tiltrukket af et projekt fra 1760 af kommandør
Dumreicher over en havn med direkte tilslutning fra søen, ved
hvilken man kunne skaffe plads til 30 å 50 helsingørske skibe,
og som med en udvidelse sydefter henimod Skansehukken kunne
afgive plads til 100 skibe samtidig med en forøgelse af vanddybden
til 18 fod. En sådan havn antoges at ville koste 5 å
600.000 rdlr. Efter nærmere indhentet udtalelse fra lokalkendte
folk blev man dog klar over, at denne bygningsmåde ville blive
for langsom og bekostelig og vedligeholdelsesomkostningerne for
store, fordi havnen ville udsættes stærkt for strøm og is. Justitsråd
Ljungberg udkastede da den tanke at anlægge havnen 1 et
bassin med to udgående moler, hvilket ville nedbringe vedligeholdelsesudgifterne
og i mindre grad udsætte havnen for tilmudring,
end hvis den havde direkte tilslutning fra søen. Et