Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
130<br />
der var mangel. <strong>Claessen</strong> henviste ligeledes til de forskellige foretagender,<br />
som man har udført på svensk side, og som tilsigter<br />
at berøve Danmark de småfordele, som følger med de skibe, der<br />
passerer Sundet. Helsingborg har fået tilstået oplagsfrihed og<br />
har desuden fået bevilget 2800 speciedaler til en havn, hvortil<br />
planen allerede er udkastet. Mange skippere har allerede i en<br />
del år provianteret der, og oplagsfriheden vil opmuntre flere til<br />
at følge disses eksempel til skade for Danmark. I Landskrona<br />
var havnen siden 1786 ved hjælp <strong>af</strong> 7-800 arbejdere udvidet i<br />
et sådant omfang, at den kunne modtage orlogsskibe. Under<br />
den virksomme købmand Giorloffs ledelse var der her anlagt et<br />
skibsværft. Havnen og byen var tillagt store begunstigelser i form<br />
<strong>af</strong> frie grunde og bygningsmaterialer for dem, som ville nedsætte<br />
sig der, og der var ligeledes anlagt en reberbane En del skibe<br />
havde i de senere år ligget i vinterleje i Landskrona og var blevet<br />
repareret på værftet. Glaessen frygtede, at når skibsværftet i<br />
Landskrona blev de fremmede nationer bekendt, ville det tiltrække<br />
konsuler og kommissionærer såvel som redere og assurandører,<br />
dels på grund <strong>af</strong> de privilegier, der kunne opnås, dels på<br />
grund <strong>af</strong> de ringere priser på skibsmaterialer, såsom jern, træ,<br />
tjære m. in., der er Sveriges naturlige produkter. Man ville kunne<br />
reparere sine skibe i Landskrona og lægge dem i vinterleje dér<br />
20-50% billigere end i København. Glaessen anførte tillige, at<br />
den svenske regering ved opmålinger og grundboringer havde<br />
ladet undersøge muligheden <strong>af</strong> at anlægge en kanal fra Rå<br />
fiskerleje 34 mil syd for Helsingborg, hvor vandet er dybt tæt<br />
Ind under land, ad åer i egne <strong>af</strong> mådelig højde til Engelholmsbugten<br />
ved Arildslåge. Glaessen mente, at Torekov var medtaget<br />
under denne plan, da dette sted er let at befæste og havde en<br />
sådan beliggenhed, at det kunne rumme en stor flåde. Muligheden<br />
<strong>af</strong> sådanne planers udførelse bestyrkedes ved tanken om<br />
den standh<strong>af</strong>tighed som svenskerne havde udvist ved gennemførelsen<br />
<strong>af</strong> andre anlæg som Sveaborgs fæstning, dokken i Finland,<br />
anlæggelsen <strong>af</strong> Carlscrona, TroUhåttan m. m. og tillige<br />
derved, at den svenske handel var så udbredt, at den let kunne<br />
støtte sådanne anlæg.<br />
<strong>Claessen</strong> anså det for farligt at betragte slige foretagender