Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
126<br />
der forbedredes ved senere patenter <strong>af</strong> 1798 og 1799 15 . Belfour<br />
lod sine spindeindretninger fremstille hos Bradley's 1<br />
London og fik fra rebslagerne ved de kongelige skibsværfter I<br />
Woolwlch, Chatham, Portsmouth og Plymouth anerkendende<br />
udtalelser, fordi hans opfindelse ikke benyttede mekanisk drivkr<strong>af</strong>t,<br />
dampkr<strong>af</strong>t eller vind- eller hestekr<strong>af</strong>t, idet han ikke ville<br />
berøve arbejderne deres næring. Det kan ikke nærmere ses,<br />
hvor meget hans opfindelser anvendtes <strong>af</strong> <strong>Claessen</strong>, men som<br />
det senere skal ses, anvendte <strong>Claessen</strong> i hvert fald en hestemølle<br />
ved sit rebslageri. Nyrop baserer sin opfattelse på, at<br />
Belfour ikke selv havde rebslageri 1 Helsingør, men formentlig<br />
må have frugtbargjort sin opfindelse dér, og at han i 1794<br />
ægtede Mariane Dodt, der i 1791 var blevet enke efter Glaessens<br />
svoger Stephan Arent van Deurs, hvorfor familieskabet<br />
naturligt må have medført et samarbejdsforhold.<br />
Det var bemærkelsesværdigt, at det helsingørske smedelav<br />
så sent som i 1794 i sin klage over <strong>Claessen</strong> havde anført, at<br />
det så meget omtalte skibsværft trods Glaessens egne påstande<br />
herom slet ikke var anlagt endnu. Dette var for så vidt rigti°t,<br />
som der endnu ikke syntes at være kommet særlig meget ud<br />
<strong>af</strong> planerne.<br />
Grunden hertil er ganske åbenbart den, at Glaessen havde<br />
tænkt sig, at værftet skulle etableres i forbindelse med et havneanlæg.<br />
På trods <strong>af</strong> den livlige tr<strong>af</strong>ik I forbindelse med øresundstold-klareringen<br />
og de der<strong>af</strong> <strong>af</strong>fødte omfattende skibsprovianteringsforretninger,<br />
som sundklarererne drev, fandtes der i<br />
Helsingør som bekendt ingen ordentlig havn, men kun et par<br />
skibsbroer, hvorfra hele den livlige virksomhed måtte foregå.<br />
Nogle havneanlæg, som Christian IV havde ladet udføre, blev<br />
ikke vedligeholdt og ødelagdes ret hurtigt. I det 18. årh. havde<br />
forskellige kommissioner beskæftiget sig med emnet. 1753<br />
havde ingeniørmajor I. Themsen fremsat en plan for en havn,<br />
et andet forslag fremkom i 1761 fra generalløjtnant Moltke<br />
og kommandørkaptajn Dumreicher. Frederik V syntes tilbøjeliotil<br />
at lade denne plan nyde fremme, men den mødte modstand