Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...

134
som han havde begyndt. Det fremgår af de bevarede akter og
Statius Sørensens plan, at han ønskede at havnen, forsavidt den
blev anlagt for kongelig regning, måtte blive placeret ud for det
sted, som han havde udset til sit skibsværft, og det var naturligvis
derfor, at han til sin ankersmedje m. m. havde erhvervet arealerne
syd for byen, hvor havnen snarest kunne tænkes anlagt.
Ræsonnementerne i hans ansøgning, hvor han med stor veltalenhed
plæderer sin sag, er utvivlsomt på mange punkter altfor
vidtgående, bl. a. er det idag ikke let at se, hvor meget der
har været om de påståede svenske planer, som han så stærkt
anvender i sin argumentation, men ræsonnementer af denne
karakter, der baseres mindre på sikre kendsgerninger end på
forhåbninger og ønsketænkning, var ganske almindelige for hans
tid, både hos erhvervslivets folk, når de fremsendte deres andragender,
og hos kollegiernes medlemmer, når de diskuterede dem.
Men der er store linjer over hans plan, og den ville utvivlsomt,
om den var blevet virkeliggjort, ganske have ændret Helsingørs
udvikling fremover, selvom det er omsonst at fabulere over,
hvorledes denne udvikling kunne have formet sig.
Ljungberg og Løvenørn blev aktive i arbejdet I den nedsatte
havnekommission, Ljungberg som tekniker og Løvenørn som
den store organisator, der toges så stærkt I anvendelse inden for
en række områder af samfærdselvæsnet.
Endelig den 31. maj 1798 afgav kommissionen sin betænkning
21 . Det er et meget vidtløftigt aktstykke, der Indledes med en
lang redegørelse for de forskellige havneforslag, der havde været
fremme i løbet af 1700-tallet. De er skitserede foran og skal derfor
ikke nærmere behandles her udover en bemærkning om, at
der foruden de foran omtalte havneplaner 11771 var fremsat et
projekt til en rummelig havn i forbindelse med en kanal fra
Lappen udenom byen til Svingelport.
Kommissionen havde først set det som sin opgave at overveje
en havns udvikling i forbindelse med Kronborg fæstning. De 1
1789 foretagne opmålinger havde omfattet kyststrækningen fra
toldboden forbi fæstningen. Der var her ligeledes foretaget boringer
i grunden. Ligesom de foregående kommissioner, der I
samme øjemed havde været nedsat tidligere i Helsmgør, fandt