Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...

More documents

Recommendations

Info

127 hos den tidligere marinekaptajn Frederik Liitken, der 1739-77 var kontrollør ved Øresunds Toldkammer, og som ifølge Laurits Pedersen, siden han kom til byen, havde arbejdet for, at havnen skulle være lille. Han fremsatte skarpe udtalelser mod denne store havneplan, som Frederik V derfor lod falde. Den blev 1 stedet erstattet med nogle mindre udvidelser, der gennemførtes i årene 1764-67 16 . På det tidspunkt Claessen begynder sin virksomhed var der således slet intet eller såre lidet sket til forbedring af de helsingørske havneforhold. Han rejser da påny den helsingørske havnesag. Han allierede sig med sagkundskaben og fandt det formålstjenligt at søge denne hos Holmens sagkyndige. Allerede i 1783 foreligger en havneplan fra hans side, udfærdiget af Holmens pælebukkermester Statius Sørensen 17 . Efter denne plan skulle havnen anlægges ved Svingelen uden for Plums tømmerplads med havneindløb mod nord. Havnen var beregnet til en længde på 440 fod og en bredde på 245 fod. For planens iværksættelse foreligger følgende overslag: Tømmer 38.321 rdl. 6 mk. Jernarbejde 4-7 2 5 r< ^- ^8 sk. Arbejdsløn 20.653 rdl. 32 sk. „Stellage" med videre 1.451 rdl. Ialt 65.151 drl. 58 sk. Hertil kom dog 8100 bundter faskiner og 52 kubikfod gråsten foruden en del materialer og redskaber, som måtte kræves under arbejdet. Dette var ikke med i beregningen og heller ikke opmudringsarbejder. Uden for havneindløbet var der en vanddybde på 16 fod, og skulle havnen have samme dybde, måtte der opmudres ialt 832.000 kubikfod. Forsavidt store sten eller lignende voldte vanskeligheder, antoges dette efter erfaringer andet steds fra at andrage 10-12.000 rdlr., exclusive maskiner og pramme. Et nogenlunde detailleret forslag udført af Holmens pælebukkermester og fremsat af en af Helsingørs mest fremtrædende borgere måtte på forhånd vække interesse hos centraladmini-
128 strationen. Admiralitetet ville gerne have en havn i Helsingør, selvom man Ikke mente, at søetaten burde påtage sig arbejdet, og Kommercekollegiet fandt, at en havn ville give større sikkerhed for skibsfarten, skaffe Helsingørs borgere ny fortjeneste og forøge statens indkomster. Men planen måtte være større, hvis havnen Ikke alene skulle betjene de forbipasserende skibe, men også kunne benyttes til vinterleje for de danske grønlandsfarere. En kommission burde derfor se på sagen og finde ud af, hvor havnen bedst kunne anlægges for at være beskyttet af Kronborg fæstning, hvor stor og hvor dyb havnen skulle være, hvor mange skibe den kunne rumme, og bekostningen ved dens udførelse. Med denne opgave blev da en kommission nedsat 1 1788 med repræsentanter for de Interesserede myndigheder. Søetaten blev repræsenteret ved kontreadmiral grev A. Moltke og kommandørkaptajn Wleugel, der fik mester Søren Halkier og tømmerformand Friis fra Holmen til assistance. P'ælebukkermester Statius Sørensen var optaget af fortifikationsarbejder i København og kunne derfor ikke være aktivt med I begyndelsen. Landetaten indsatte Kronborgs kommandant, major v. Gottberck, som medlem af komissionen. Kommercekollegiet repræsenteredes af generalmajor Wegener, Generaltoldkamret af kommandørkaptajn A. Lous, og som forslagsstiller blev Glaessen selv medlem 18 . Det bedste er som bekendt det næstbedstes værste fjende. Med dette omfattende kommissorium måtte det tage lang tid at komme igennem de undersøgelser, der skulle til. I 1789 foretog mester Søren Halkier og Friis betydelige opmålingsarbejder i farvandet udfor Helsingør, men derefter skete der foreløbig ikke mere. 17. nov. 1792 fremsendte de to helsingørske medlemmer af kommissionen, v. Gottberck og Glaessen, et promemoria til Generaltoldkamret, hvori de anførte, at de Ikke havde hørt det ringeste til sagen, siden Halkier i 1789 rejste til København med opmålingsforretningen. De tilføjer: „men skulle denne Commission continueres, saa var det vel højst nødvendigt, at I Steden for de afgangne andre til denne Commission bleve udnævnt". De klagede samtidig over at Wegener havde taget „det
Page 1 and 2: JEAN JACOB GLAESSEN Blade af Helsin
Page 3 and 4: io8 Herman Johan Bohn, der dette å
Page 5 and 6: 110 der indtraf i juli. Ved skiftet
Page 7: I 12 var 32% alen „og i bredden f
Page 10 and 11: "5 Fig. 2. Sten med J. J. Glaessens
Page 12 and 13: ii7 Fig. 3. Del af F. L. Krebs's ma
Page 14 and 15: ii9 Fig. 4. Lønborgs kort 1803 ove
Page 16 and 17: 121 5. Endnu er en indhegning til s
Page 18 and 19: 123 Fig. 5. Det første anker, smed
Page 20 and 21: 125 møde pålagt som dreng at beta
Page 24 and 25: 129 kongelige kommissorium og den a
Page 26 and 27: 131 med ligegyldighed. Fremdrift sk
Page 28 and 29: 133 eskadre forsøge at trænge ige
Page 30 and 31: !35 også denne, at den stærkt afg
Page 32 and 33: i37 en havn på et omfang af 392.00
Page 34 and 35: !39 sionen er en af de mest fremtr
Page 36 and 37: 141 aktier eller 10.000 rdlr. af de
Page 38 and 39: 143 var anlagt. Derimod opføres de
Page 40 and 41: 145 Fig. 7. Det Glaessenske palæ,
Page 42 and 43: H7 Frederik Christian Glaessen 14
Page 44 and 45: 149 inventar .... 1.643 rdlr. sejlg
Page 46 and 47: 151 til at aflægge regnskab til Mu
Page 48 and 49: J 53 M f» Fig. 8. Lundegade med re
Page 50 and 51: 1>A "' • "" !55 r,Ax , x A [ \~S
Page 52 and 53: l 5l Fig. 10. Tjæring af reb. Rebe
Page 54 and 55: J 59 Helsingør Havnesager 1798-181
Page 56 and 57: i6i i d° Aar tilskaffet 560 Sk S 1
Page 58 and 59: 163 Bilag 2. SYNSFORRETNING AF 3. J
Page 60 and 61: 105 II. i do. hegle, ubrugelig. 12.
Page 62: i6y 93. 1 jernmukkert. 94. 3 jernki

Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?