Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
132<br />
ved isgang, stærk strøm, storm og uvejr 1 Sundet og på <strong>Helsingørs</strong><br />
red uden at det havde vseret muligt at redde dem <strong>af</strong> mangel<br />
på en havn. Assurandørerne i København og andre private havde<br />
lidt tab derved, og Helsingør var gået glip <strong>af</strong> indtægter, fordi de<br />
fremmede havarerede skibe <strong>af</strong> mangel på hjælp havde måttet<br />
drive <strong>af</strong> og gå på grund på den svenske side <strong>af</strong> Sundet, eller de<br />
under fare havde søgt fjernere havne for at reparere. Dette ville<br />
undgås med en havn i Helsingør. Fremmede skibe, som nu <strong>af</strong><br />
frygt for Is under Hveen og på Københavns red ikke turde<br />
anløbe Kattegat, men lagde sig i vinterleje i norske og svenske<br />
havne for flere måneder, ville, når de havde et tilholdssted i<br />
Helsingør, hvis red som oftest er fri for is hele vinteren, anløbe<br />
Sundet, og hvis isen forbød dem at komme længere, ville de søge<br />
havn i Helsingør, hvorfra de, såsnart isen brød op, kunne fortsætte<br />
rejsen til Østersøen. Ligeledes kunne de københavnske<br />
grønlandsfarere, „der nu som bekendt altid kommer for sildig<br />
til fangsten, fordi de ej kan gå tidlig nok fra København, hvis<br />
red efter 24 timers frost gerne er tillagt", sejle ned til Helsingør,<br />
når der var en sikker havn, for ved bekvem lejlighed at <strong>af</strong>gå<br />
til deres bestemmelsessted.<br />
Glaessens tanker gik endnu videre end til etableringen <strong>af</strong> en<br />
koffardihavn i Helsingør. Han tænkte sig også en orlogshavn<br />
her og anså den for meget nyttig til værn for rigerne. Han fremførte,<br />
at Skagerak og Kattegat 1 ufredstider kunne holdes ryddelig<br />
for kaperier, når orlogsskibe havde havn 1 Helsingør. Transporter<br />
<strong>af</strong> folk, skyts og proviant kunne i de koldeste vinterdage<br />
i største tryghed ske fra Helsingør til Norge. Under fjendtligheder<br />
med Sverige kunne enhver bevægelse fra Goteborg holdes<br />
under kontrol. Svenskerne ville med Ingen slags vind vide sig<br />
sikker i Kattegat og deres eventuelle indfald i de danske provinser<br />
ville ikke som nu betrygges derved, at de om vinteren alene<br />
må frygte, hvad der sker fra Norge og ved modvind her slet<br />
intet behøver at frygte. Med visse vinde, og når isen spærrer<br />
reden, befrygtes intet fra København, og desuden kunne man fra<br />
Sverige se alt, hvad der sker på Københavns red. En svensk<br />
eskadre, som lagdes i Landskrona, ville man lettere kunne passe<br />
på fra Helsingør end fra København, og skulle en fjendtlig