Jean Jacob Claessen, blade af Helsingørs erhvervslivs historie, s ...

146
ringere end landets førende arkitekt på dette område, Harsdorff,
i samarbejde med A. G. Wilcken. Dens smukke palæagtige ydre
fremhæver den frem for Helsingørs øvrige arkitektur fra samtiden,
endskønt byen ellers frembyder mange eksempler på god
borgerlig arkitektur fra denne periode. Også den imponerende
trappeopgang med de doriske søjler er gjort over en anden læst
end vanligt. Her boede en mand af stand og position og med en
stor livsopgave. Den selvfølelse, som giver sig udtryk i omtalen
af hans forskellige foretagender i hans henvendelser til staten om
støtte til hans bedrift, præger også den bolig, han rejste sig selv
og sin familie på toppen af sin løbebane.
En nærmere beskrivelse af det claessenske palæ skal i øvrigt
ikke forsøges her. Det er i detailler og med kyndighed og vanlig
elegance skildret af professor Elling i bogen „Gamle Købmandsgaarde",
som han udgav 1951 sammen med kulturhistorikeren
Hugo Matthiessen.
Det kom imidlertid til at gå helt anderledes end Glaessen
havde håbet på. Da vi ikke har bevaret regnskabsbøger fra virksomheden,
ved vi Ikke, om den nedgangs-linie, som regnskabsekstrakten
1785-87 udviste, stadig holdt sig, men havnesagen,
og dermed de store planer om skibsværft, oplagsret og deraf opstående
blomstrende købmandsvirksomhed, blev til intet, og
Glaessen fik heller ikke mange år at virke i. 20. sept. 1806 afgik
han ved døden. Hans enke fik lov at hensidde i uskiftet bo, og
ved kgl. resolution af 15/5 1807 fik hun tilladelse til at overtage
panteobligationerne til staten under samme vilkår som hidttil.
12/7 181 o oprettede enken samfrændeskifte med sine børn.
Skiftet findes i Helsingør skifteprotokol på landsarkivet, og da
dets bestemmelser giver gode oplysninger om formueforholdene
og virksomhedernes aktiver og passiver, skal det her gengives
i hovedtræk.
Der var følgende 1 o børn i ægteskabet:
Jean Andreas Glaessen 21 år gammel,
Arent Glaessen 20 „