Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918
30
op af Præsten selv, der spurgte, hvad der var paa
Færde. - Jeg blev meget venligt modtaget og op- .
holdt mig nogle Dage hos Pastor Gudme. Blandt
andet besøgte vi Bornholms Høiskole, som den Gang
laa i 0stermarie med Julius Bon som Forstander.
Pastor Gudme fulgte saa med mig til Persker. -
Præstegaarden stod tom, da hele Familien var flyttet
til 0stermarie, og vi tog derfor ind i en Nabogaard,
der eiedes af Anders Olsen, hos hvem jeg skulde
bo indtil min Familie kom over. - Han forpagtede
Præstegaardens Jord.
Næste Søndag holdt jeg min Tiltrædelsesprædiken
og begyndte min Virksomhed som Sognepræst
i Persker. Sognets Folk modtog mig med stor Venlighed,
og i de sex Aar jeg var der, var der ingen
Mislyd mellem dem og mig. To af mine Naboer,
Sogneraadets :Formand Marius Due paa L. Loftsgaard
og P. Andersen paa Grubbegaard kom jeg
snart til at staa i et meget venskabeligt Forhold til.
Det første Par jeg viede i St. Peders Kirke var
Lærer ved Landbrugsskolen i Tune, Christensen og
Frøken Kofoed fra Aagaarden i Persker. Jeg var med
til Brylluppet, og havde her første Gang Leilighed
til at se Forskellen mellem de sjællandske og bornholmske
Bønders Gilder. Paa Sjælland fulgte man
endnu i hin Tid den gamle Skik med Risengrød og
Klipfisk; paa Bornholm fik man, - formodentlig ogsaa
efter gammel Skik -, Suppe, derefter et Utal af
Stege og tilsidst en Overflødighed af Kager. Jeg har
aldrig set saa mange Stege samlede paa en Plet
som paa et bornholmsk Gildesbord. Hele Gaardens
Besætning af Dyr maatte levere Bidrag: Kalve, Svin,
Gæs, Kalkuner, Ænder, Høns, Duer.
31
Henad Sommeren, saavidt jeg husker i Juni, reiste
jeg saa over efter min Familie, og vi tog Bolig i
den 'store og smukke Præstegaard. Fra Havestuen
var der en deilig Udsigt ud over østersøen, hvortil
der kun var en lille Fjerdingvei, og hvor vi hver
Sommer brugte Bade. Efteraaret og Vinteren var ikke
saa idyllisk. Præstegaarden laa ret høH og uden Læ;
naar det stormede fra Nordøst. var jeg ikke rigtig
dristig ved at gaa i Seng; thi Stormene kunde tage
saadan i Sparreværket, at det knagede og rystede.
Jeg plantede en Del Fyrretrær i Haven øst for Stuelængen.
Hvis de staar der endnu er de vel saa store,
at de kan give noget Læ.
Under en saadan Nordøst Storm strandede der
ikke sjældent Skibe paa Dueodden i Poulsker Sogn.
En Vinter strandede et tysk Skib og hele Besætningen
druknede; det var ikke muligt at komme dem
til Hjælp; de søgte at svømme i Land, kom saa
langt ind, at de kunde bore Hænderne ned i Sandet
for at holde sig fast, men blev atter suget ud af
Bølgeslaget og den voldsomme Strøm. Flere af Ligene
blev skyllet op paa Stranden ud for Persker og begravede
paa Kirkegaarden; den ene Matros havde
paa sin ene Arm tatoveret følgende Linier: "In Sturm
und Wetter ist Gott mein Retter." - Nogen Tid efter
kom en af Fædrene, en Skipper fra Warnemlinde, for
at se til Sønnens Grav. Han boede nogle Dage i
Præstegaarden, og sendte mig til Tak et Skrivetøi med
en Portrætbuste af Schiller, og en mægtig røget Aal.
Om Vinteren var Postgangen jo ret uregelmæsig;
saavidt jeg husker fik vi, i det mindste de første
Aar, kun Post fra København to Gange om Ugen;
en Vinter var Isforholdene saa vanskelige, at vi i
www.vang-hansen.dk