Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>Bornholms</strong>ke</strong> <strong>Samlinger</strong>, Tolvte Bind, Rønne 1918<br />
148<br />
den Brandfare, hvoraf Kirken trues ved Træværket<br />
paa Loftet og i Pulpituret, samt ved uheldige og<br />
utilstrækkelige Udgangsforhold. Synet maa erkende<br />
Rigtigheden heraf og slutte sig til Fordringen<br />
om, at der træffes Foranstaltninger herimod.<br />
Naar Spørgsmaalet om en fuldstændig Restaurering<br />
af Kirken samtidig er rejst af Menigheden og Inspektionen,<br />
maa Synet ogsaa erklære sig enig heri.<br />
Den i Slutningen af det· 18. Aarh. stærkt forandrede<br />
Bygning tilfredsstiller ikke de Krav, der kan<br />
stilles til en Kirkebygning i vor Tid. Pulpiturernes<br />
slette Indretning og deres for de kirkesøgende ofte<br />
farefulde Anbringelse, Alterets og Prædikestolens<br />
uheldige Opstilling, de slette Adgangsforhold og<br />
Tagets og Bjælkelagets daarlige Tilstand kræver<br />
med Nødvendighed Ændringer,·som ikke kunne<br />
gennemføres uden at medføre en Hovedistandsættelse<br />
paa Tag og Fag. Men naar en saadan er<br />
nødvendig, rejser sig ogsaa Spørgsmaal, om det<br />
ikke vilde være klogest og mest hensigtsmæssigt,<br />
at denne Ombygning af Kirken udføres paa en<br />
saadan Maade, at den faar Karakter af en Nybygning.<br />
Synet maa i den Anledning udtale, at den<br />
gamle Kirke ikke frembyder tilstrækkelig historisk<br />
og arkitektonisk Interesse, til hvilken der bør tages<br />
særligt Hensyn. Kun hvad Korpartiet og Taarnet<br />
angaar, som begge har en vis Betydning i arkitektonisk<br />
Henseende, maatte det ønskes, at der<br />
om muligt ved en eventuel Nybygning blev gjort<br />
Forsøg paa at indlemme dem som Bestanddele i<br />
den nye Bygning som Minde om den oprindelige<br />
Kirke. Synet har derfor intet at erindre imod, at<br />
der gives den fornødne Tilladelse til at tilvejebringe<br />
Projekt til en saadan Nybygning, dog saaledes<br />
at det blev stillet vedkommende Arkitekt frit<br />
at inddrage Dele af den gamle Bygning i den nye,<br />
og det vilde finde det saare rimeligt, at Staten<br />
ydede sin Bistand til dette Formaals Fremme gennem<br />
en Bevilling paa Finansloven."<br />
149<br />
Efter Forhandling med Ministeriet blev der truffet<br />
Aftale med Akademiet for de skønne Kunster om Udskrivning<br />
af en offentlig Konkurrence paa Grundlag<br />
af akademisk Arkitektforenings Vedtægter. Til Dommere<br />
beskikkedeS' Arkitekterne V. Dahl og S. Lemche<br />
sammen med følgende, valgte af Kirkeudvalget, Sognepræsten<br />
som Formand, Tømrermester, Indremissionær<br />
Janus Dam, der er Medlem af det ordinære Kirkesyn,<br />
og Rektor Koefoed. I Begyndelsen af Aaret 1908<br />
blev Programmet for Konkurrencen fastsat. Den samlede<br />
Byggesum, fraregnet Arkitekthonorar, blev sat<br />
til 100000 Kr. Alteret skulde have sin oprindelige<br />
Plads. Der hen peges paa Kirkesynets Erklæring om<br />
0nskeligheden af at bevare Dele af den gamle Kirkebygning.<br />
Der indkom ialt 24 Forslag, som udstilledes<br />
i Industriforeningens store Sal i Kjøbenhavn.<br />
Arkitektforeningens eget Tidsskrift udtaler, at de fleste<br />
af disse Forslag var langt fra den rette Opfattelse;<br />
"vi forstaa ikke, at danske Arkitekter, som det almindeligvis<br />
var Tilfældet her, gjør noget saa kunstigt<br />
ud af den Opgave, at bygge en dansk Kjøbstadkirke";<br />
og der peges hen til de gamle Kirker, "deres simple<br />
og jævne Væsen, deres Storhed og Ro, der er deres<br />
og - al god Arkitekturs Særpræg." (Arkitekten,<br />
10 Aarg. 36). Af Bedømmelseskomiteen tilkendtes<br />
Præmierne tre af Forslagene, der ved Navnesedlernes<br />
Aabning viste sig at være af Arkitekterne H. Chr. M.<br />
Steen, Valdemar Schmidt og V. Ahlmann. Den første<br />
valgtes, fordi den passer godt til de stedlige Forhold,<br />
har en fortrinlig Grundplan og særlig fordi de karakteristiske<br />
Dele af den gamle Kirke, Taarnet og Korpartiet<br />
med den ejendommelige Tagrytter, er bevaret<br />
i den. Arkitekt Ahlmanns Plan fandtes tiltalende og<br />
www.vang-hansen.dk