Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918 148 den Brandfare, hvoraf Kirken trues ved Træværket paa Loftet og i Pulpituret, samt ved uheldige og utilstrækkelige Udgangsforhold. Synet maa erkende Rigtigheden heraf og slutte sig til Fordringen om, at der træffes Foranstaltninger herimod. Naar Spørgsmaalet om en fuldstændig Restaurering af Kirken samtidig er rejst af Menigheden og Inspektionen, maa Synet ogsaa erklære sig enig heri. Den i Slutningen af det· 18. Aarh. stærkt forandrede Bygning tilfredsstiller ikke de Krav, der kan stilles til en Kirkebygning i vor Tid. Pulpiturernes slette Indretning og deres for de kirkesøgende ofte farefulde Anbringelse, Alterets og Prædikestolens uheldige Opstilling, de slette Adgangsforhold og Tagets og Bjælkelagets daarlige Tilstand kræver med Nødvendighed Ændringer,·som ikke kunne gennemføres uden at medføre en Hovedistandsættelse paa Tag og Fag. Men naar en saadan er nødvendig, rejser sig ogsaa Spørgsmaal, om det ikke vilde være klogest og mest hensigtsmæssigt, at denne Ombygning af Kirken udføres paa en saadan Maade, at den faar Karakter af en Nybygning. Synet maa i den Anledning udtale, at den gamle Kirke ikke frembyder tilstrækkelig historisk og arkitektonisk Interesse, til hvilken der bør tages særligt Hensyn. Kun hvad Korpartiet og Taarnet angaar, som begge har en vis Betydning i arkitektonisk Henseende, maatte det ønskes, at der om muligt ved en eventuel Nybygning blev gjort Forsøg paa at indlemme dem som Bestanddele i den nye Bygning som Minde om den oprindelige Kirke. Synet har derfor intet at erindre imod, at der gives den fornødne Tilladelse til at tilvejebringe Projekt til en saadan Nybygning, dog saaledes at det blev stillet vedkommende Arkitekt frit at inddrage Dele af den gamle Bygning i den nye, og det vilde finde det saare rimeligt, at Staten ydede sin Bistand til dette Formaals Fremme gennem en Bevilling paa Finansloven." 149 Efter Forhandling med Ministeriet blev der truffet Aftale med Akademiet for de skønne Kunster om Udskrivning af en offentlig Konkurrence paa Grundlag af akademisk Arkitektforenings Vedtægter. Til Dommere beskikkedeS' Arkitekterne V. Dahl og S. Lemche sammen med følgende, valgte af Kirkeudvalget, Sognepræsten som Formand, Tømrermester, Indremissionær Janus Dam, der er Medlem af det ordinære Kirkesyn, og Rektor Koefoed. I Begyndelsen af Aaret 1908 blev Programmet for Konkurrencen fastsat. Den samlede Byggesum, fraregnet Arkitekthonorar, blev sat til 100000 Kr. Alteret skulde have sin oprindelige Plads. Der hen peges paa Kirkesynets Erklæring om 0nskeligheden af at bevare Dele af den gamle Kirkebygning. Der indkom ialt 24 Forslag, som udstilledes i Industriforeningens store Sal i Kjøbenhavn. Arkitektforeningens eget Tidsskrift udtaler, at de fleste af disse Forslag var langt fra den rette Opfattelse; "vi forstaa ikke, at danske Arkitekter, som det almindeligvis var Tilfældet her, gjør noget saa kunstigt ud af den Opgave, at bygge en dansk Kjøbstadkirke"; og der peges hen til de gamle Kirker, "deres simple og jævne Væsen, deres Storhed og Ro, der er deres og - al god Arkitekturs Særpræg." (Arkitekten, 10 Aarg. 36). Af Bedømmelseskomiteen tilkendtes Præmierne tre af Forslagene, der ved Navnesedlernes Aabning viste sig at være af Arkitekterne H. Chr. M. Steen, Valdemar Schmidt og V. Ahlmann. Den første valgtes, fordi den passer godt til de stedlige Forhold, har en fortrinlig Grundplan og særlig fordi de karakteristiske Dele af den gamle Kirke, Taarnet og Korpartiet med den ejendommelige Tagrytter, er bevaret i den. Arkitekt Ahlmanns Plan fandtes tiltalende og www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918 150 værdig af Udseende, men formodedes at blive noget for trist og mørk; i den gamle Kirkebygning havde man længe nok i vort nordiske Klima lidt under uheldige Lysforhold. Arkitekt Steens Plan var øjensynlig udført i stort Hastværk; det oplystes ogsaa, at han først for nylig var kommet hjem fra Udlandet og i kort Tid havde udarbejdet sin Plan. De tre præmierede Planer udstilledes i Rønne paa teknisk Skole; og af Kirkeudvalget valgtes Arkitekt steens Plan med 20 Stemmer, 3 Stemmer faldt paa Arkitekt Ahlmanns Plan, eet Medlem var bortrejst. Det var øjensynligt, at Bevarelsen af Kirkens gamle Ydre greb Rønneboerne om Hjertet og blev afgjørende for Valget. Dette Udfald havde den Betydning, at det historiskes Ret derigjennem var vundet. Planer blev nu udarbejdede af Arkitekten; Overslaget lød paa 135000 Kr. med Arkitekthonorar. Det var en ret stor Overskridelse. Men Udvalget besluttede at søge Planen fremmet og Bidragene forøgede. Planen sendtes da til Ministeriet, hvortil allerede Andragende om Statstilskud var rettet. Nye Bidrag vedblev at indkomme. Herold, som har sin Slægt paa Bornholm og ofte har glædet sine Landsmærid med sin Sang, sang i Rønne Kirke samme Sommer til Indtægt for den nye Kirke og erklærede aldrig at være blevet modtaget før med saadan Varme; det var en smeltende hed Julidag. Flere betyde1ige Bidrag indkom. Arkitekt Steens Plan satte Alteret paa sin oprindelige Plads, bevarede det gamle Kor og ligeledes vestre Gavl og Taarnets Underdel, man førte saa Sagen videre frem mod dens Løsning ved helt at fjerne Kirkens midterste Del med Nordfløjen, udvide Kirken 151 til begge Sider ved lavere Sideskibe og to nye Kors· fløje med Pulpiturer og paa de oprindelige Sidemures Fundamenter rejse Granitsøjler, paa hvilke Hovedskibets Mure løftede sig op over Sideskibene. Ved Granitsøjlerne fik Kirkens Indre et smukt og værdigt Udseende. Hovedindgangen blev gennem Taarnet; rigelige Adgange fandtes fra begge Sider. Præsteværeise og Sakristi tænktes opført udenfor Kirken, men i Forbindelse med Koret. - I Begyndelsen af Aaret 1909 afgav det særlige Syn sin Erklæring. Planen søgtes simplificeret, og af økonomiske Grunde blev Sakristiets Opførelse sat i Bero. En fortrinlig Støtte fandt Sagen hos Arkitekt Clemmensen, der som Medlem af det særlige Syn havde været med til at foreslaa at bevare Kirkens gamle Kor og Taarn og vedblev med at udvise stor Interesse for Arbejdets heldige Fremgang. I Juni Maaned indsendtes den detaillerede Plan til Ministeriet med Anmodning om, at 45000 Kr. indsamles frivillig, 45000 ydes som Statens Tilskud og 45000 optages som Laan mod Kommunens Garanti. I Byraadet viste der sig megen Betænkelighed ved at gaa med til dette Laan særlig af Hensyn til de mange afvigende Trossamfund. Fra Baptistsamfundets Side kom der en direkte Henvendelse til Byraadet. Det paahvilede nemlig dem og de øvrige ikke anerkjendte Trossamfund ifølge en udtrykkelig Paragraf i den ældre Grundlov at yde deres Andel af, hvad der vil blive at opkræve, dog saaledes at denne Andel ikke tilfalder det kirkelige øjemed, men henlægges til Skolevæsnet (§ 77). Ved den nye Grundlovs Ikrafttræden blev denne mærkelige Bestemmelse ophævet, førend den her kom til Anvendelse. Med Udgangen af 1909 ophørte Menig- www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind,
Page 3:
Page 7 and 8:
Page 9:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33: Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind,
Page 41: Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind,
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?