Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918
138
skredet frem, og hvad der er det bedste, har ført til
et i det hele særdeles vellykket Resultat.
Den ydre Anledning til Ombygningen var Kirkens
Brøstfældighed og særlig dens store Brandfare. Men
dette stod igjen i Forbindelse med en dybere Aarsag,
som førte til Nybygningen, hele Kirkens mere
end tarvelige Stil og Mangel paa kirkelig Orden.
Ved den sidste indgribende Ombygning og Udvidelse
i Aaret 1797 havde Kirken lidt, hvad man kan kalde
en sindrig Forkvakling. Da den trængte til at udvides,
byggede man paa den ene Langvæg mod Nord
en mægtig, bred Fløj, som man gjorde til Hovedskibet,
flyttede Alteret fra dets naturlige Plads i Koret
imod al kirkelig Sømmelighed hen midt paa Kirkens
Sydside og anbragte Prædikestolen oven over Alteret,
saa at Præsten baade ved Alteret og paa Prædikestolen
stod i Halvmørke, og fyldte det gamle Kor og
hele Kirken aldeles med Pulpiturer. Foran den anseelige
Gavl mod Nord var der en høj Trappe af
Sten med mange Trin, som var besværlig at komme
op og endnu mere ned ad, især for gamle Ben. Der
var tilvejebragt en Mængde Siddepladser, og Menigheden
var bragt nær til Alter og Prædikestol og
kunde let høre og se Præsten. Den Slægt, der var
vokset op i dette Kirkerum, fandt sig hjemme deri.
En gammel Kvinde savnede da ved Nybygningen
især den store Trappe, som hun selv havde saa ondt
ved at passere. Men Manglerne ved denne Kirkebygning
var betydelige. Lysforholdene var uheldige.
Og var Kirken end god til at tale i, var den meget
uheldig for Menighedens Sang, da Menigheden i hver
af Kirkens tre Afdelinger sang for sig og ikke kunde
komme til at følges ad. Pulpiturerne overfyldte Kir-
139
ken og var yderst tarveligt indrettede; de enkelte Afdelinger
var adskilte ved høje Træskillerum ; "Bure"
var deres gængse Navn; man kunde i dem saa trygt
sidde stille for sig selv. Gangene bag dem var uforsvarlig
smalle, og de mange Døre ind til Burene gik
udad og spærrede Gangen, Udgangene fra Kirken
var utilladelig faa. Hovedadgangen paa den nordre
Gavl var som alt anført besværlig ved den høje
Trappe; og ad den skulde man ikke blot ind i selve
Kirken, men ogsaa opad to smalle Opgange til Pulpiturerne
baade paa højre og venstre Side. Naar der
særlig ved store Højtider kom mange Mennesker
strømmende ud samtidig fra Kirken og fra begge
Pulpiturer, føltes dette stærkt. Foruden Hovedadgangen
var der kun en eneste Dør paa samme Nordside
nær ved Taarnet. Skriftestol, Præsteværelse eller andre
Siderum fandtes ikke. Skriftemaal maatte holdes inde
i Kirken og blev ikke lidet forstyrret, naar Menigheden
efterhaanden samledes. Der fandtes kun to
ganske smaa Rum inde under Trappeopgangene ved
Hovedindgangen; i det ene af dem maatte de Børn
samles, der skulde døbes; og i den større Kjøbstad
paa c. 10000 Mennesker er der som Regel hver Søndag
flere Børn til Daab, ofte 3-5 eller flere. Til al
denne uheldige Indretning, som gav stærk Anledning
til Brandfare, kom saa Brøstfældigheden. Den tilbyggede
Nordfløj, som var opført i 1797 og i daglig
Tale kaldtes for "den nye Kirke", var endnu i god
Stand; men i "den gamle Kirke", som laa i 0st­
Vest, var Tømmerværket aldeles frønnet af Ælde baade
i Gulv og paa Loft og trængte til grundig Fornyelse.
Oven paa Loftet var der især over Kirkens gamle
Kor opført et Utal af Bjælker, som afgav Næring for
www.vang-hansen.dk