Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918
42
den, men kendte ham ikke. "Kender De mig ikke?"
sagde han smilende. "N-æh." - "Jeg er jo Petersen,
der i sin Tid var Politimester i Nexø." - -
"Naa det var Dem, der passede paa mig!" - "Ja
vist. Jeg skulde jo." - Saa fik vi en lille Passiar
om gamle Dage.
Under disse spændte Forhold kom der Meddelelse
om, at Biskop Martensen vilde holde Visitats
paa Bornholm. Det hørte til de meget store
Sjældenheder, at Biskopperne vovede sig saa langt
bort, og man tænkte sig derfor at der maatte være
ganske særlige Grunde til denne Visitatsreise. Og
man kunde ikke tænke sig andet end at Biskoppen
kom for at holde Styr paa dette urolige Hoved,
Præsten i Persker. - Noget var der maaske nok i
det. Provsten paaa Bornholm, Hansen i Ibsker, var
jo meget ilde berørt af mine mange Sognebaandsløsere,
og da han tillige var ivrig Høiremand, var han
selvfølgelig ikke venlig stemt imod mig.
Det første Sted, Biskoppen visiterede, var Rønne.
Da Pastor Christensen var min gode Ven, var bl. a.
ogsaa jeg bedt med til Bispegildet. - Efter Bordet
kom jeg til at tale med Biskoppen. Han var meget
venlig. Hverken Politiken eller Sognebaandsløsningen
blev berørt. - Jeg vidste om Biskop Martensen,
at han ikke bedømte en Mand efter hvad han havde
hørt af andre, men kun efter Selvsyn. Derfor var
jeg ganske rolig; thi jeg vidste, at hvad det at prædike
angaar, saa kunde jeg godt maale mig med
hvilkensomhelst anden af de bornholmske Præster;
og skjøndt det at prædike godt i Virkeligheden er
l
43
en temmelig uvæsentlig Del af en Præsts Gerning,
saa er det jo dog derefter, at en Biskop væsentlig
bedømmer Præsterne. - Næste Gang jeg var sammen
med Biskoppen var i 0stermarie, hvor jeg ligeledes
var bedt med til Bispegilde. Ogsaa her var Martensen
meget venlig.
Det sidste Sted han visiterede var hos mig i Persker.
Han kom om Lørdagen, og da vi havde snakket
lidt, bad han om jeg vilde vise ham hans Værelse.
Jeg førte ham op i den store Havestue, og
sagde, at jeg havde tænkt mig, at Biskoppen her
skulde have sin Dagligstue. "Og herinde," sagde
jeg, og aabnede Døren til et tilstødende Gæsteværelse,
"er Biskoppens Soveværelse." - Det gjorde øjensynligt
et godt Indtryk paa ham, at han ikke alene
fik to Værelser, men ogsaa den største og kønneste
Stue i hele Præstegaarden. - Døren ud til Haven
stod aaben, og han gik hen og saa paa den smukke
Udsigt ud. over Havet. "Naa," sagde han, "her er
jo rigtig rart."
Om Eftermiddagen var der Visitats i Skolen. Det
gik kun tarveligt baade hos Førstelæreren og Andenlæreren.
Den sidste var ganske nylig bleven ansat
og havde altsaa intet Ansvar for det mindre heldige
Resultat. - Næste Dag, Søndag, skulde der saa være
Gudstjeneste med Prædiken og Katekisation af Ungdommen.
Om Morgenen sagde Biskoppen til mig:
"Ja, jeg er forberedt paa, Pastor Jensen, at Deres
Ungdom ingenting kan, efter det Resultat i Skolen
i Gaar." - "Det er nok muligt, Deres Høiærværdighed,"
svarede jeg, "jeg kan ikke indestaa for noget." -
Jeg havde i Virkeligheden heller ikke Begreb om,
om mine Konfirmander fra de sidste 3-4 Aar kunde
www.vang-hansen.dk