Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918
146
af Udvalgets Medlemmer overtog sin Kreds. Resultatet
af denne Henvendelse var, at der ialt tegnedes
Bidrag til et Beløb af 37000 Kr., deri iberegnet Sparekassens
betydelige Bidrag, som med det fulde Beløb
indsattes paa en Bog og i Løbet af fem Aar vilde
andrage over 12000 Kr. Paa dette Tidspunkt udtalte
jeg som Sognepræst, en Udtalelse jeg ved given Lejlighed
har fornyet, at havde jeg Raadighed over disse
Midler, vilde jeg bruge dem til at faa ansat endnu
en tredie Præst i Rønne og Knudsker, hvortil der
saa højlig hænges. I en Kjøbstad paa 10000 Mennesker
er der saa stort et Arbejde for to Præster, at
Landsognet ikke vil kunne røgtes forsvarligt, da tilmed
Bornholms Sanatorium er beliggende i dette. Ikke
blot er der i en By som Rønne, Bornholms Hovedstad,
saa mange forskjellige Forhold, som skulle varetages,
Amtssygehus, Fængsel og meget af helt anden
Art. Men der er næppe nogen By i det øvrige Land,
afset fra Kjøbenhavn, hvor der findes saa mange forskjellige
Trossamfund, som med Bornholmernes store
Hørelyst finder Tilslutning mere eller mindre. I de
sidste Aar har Methodisterne bygget Kirke og Adventisterne
og Romerskkatholske begyndt og taget
fat med stærke Midler. Imidlertid maa det netop under
saadanne Forhold være et Kendetegn paa den
folkekirkelige Menigheds Kraft, at den med saa stor
Iver tog Opgaven op, at nybygge Kirken, og at denne
friske Iver saa langt fra kølnedes, at de frivillige
Midler vedblev at vokse i alle de følgende Aar, som
gik med, og naaede op til et langt højere Beløb.
Ved det ordinære Kirkesyn i Juni Maaned, som
Menighedsraadet skal overvære, anmodedes om, at
der maatte blive afhQldt et særligt Syn til Bedøm-
147
melse af hele Kirkens Tilstand og Erklæring om, hvad
der vil kunne foretages. Paa Udvalgets Vegne henvendte
Sognepræsten og Rektor· Koefoed sig til den
daværende Kirkeminister, Enevold Sørensen, og fandt
velvillig Modtagelse og Interesse for Sagen, som det
forøvrigt ogsaa har været Tilfælde hos de følgende
Kirkeministre, der beredvilligt har støttet den. Ministeren
satte sig omhyggeligt ind i Forholdene og var
villig til at foreslaa et Statstilskud paa 40000 Kr., men
vilde da ogsaa finde det i sin Orden, at der indbød es
til en Konkurrence af alle danske Arkitekter. Det
trak noget ud med det særlige Syn. Men omsider
fandt dette Sted i Maj 1907 og bestod af de tre af
Ministeriet beskikkede Medlemmer, Musæumsdirektør
Mollerup og Arkitekterne Ahlmann og Clemmensen
i Forening med det ordinære Kirkesyns Medlemmer.
Synet fandt det forhaandenværende Taarn ejendommeligt
og værdt at bevare og udtalte, at den oprindelige,
historiske Alterplads bør fornyes, "selvom Murene
nybygges". Synets Erklæring, der blev fremsendt
til Ministeriet d. 25de Maj, lød saaledes:
"I Henhold til Ministeriets Opfordring i Skrivelse
af 4. Septbr. f. A. har det særlige Kirkesyn
afholdt Syn i Rønne Kirke den 17. ds. med den
særlige Opgave at undersøge, i hvilket C?mfang
Kirken bør underkastes en Hovedreparation og
med Hensyntagen til det af Kirkeinspektionen indsendte
Andragende om Tilskud fra Statskassen til
en Nybygning af Kirken. Synet skal i den Anledning
udtale følgende:
Anledningen til Kirkeinspektionens Ønske om,
at Rønne Kirke enten underkastes en Hovedreparation
eller giver Plads for en ny Kirke, er gentagne
Paabud fra Brandinspektøren og Provstesynet
om at træffe Foranstaltninger til at afværge
w"
www.vang-hansen.dk