Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918 136 Kirke; i enkelte Tilfælde, hvor Sporene har været altfor svage, maa Undersøgelsens Resultater ganske naturlig hvile paa Fantasiens vilkaarlige Udformning af Forestillingsrækken. Man har savnet det nøjagtige Udgangspunkt for at kunne naa til et fyldigt og alsidigt Billede; men ved samvittighedsfuldt at gennemgaa Alt, hvad der kunde bidrage til at kaste Lys over Fortidens Kirkeudstyr, og ved at indhente Oplysninger fra videnskabelige Autoriteter paa dette Omraade, er det dog lykkedes at tilvejebringe et Materiale, der trods' sin Mangelfuldhed maa betragtes som et ikke uvæsentligt Bidrag til Forstaaelsen af den historiske Udvikling, givende et om end ufuldkomment Billede af de skiftende Tiders Stil og Smag. I, f I Rønne Kirkes Nybygning. Af Provst BOSTRUP. I det følgende skal meddeles en Fremstilling af Rønne Kirkes Nybygning. Den har krævet mange og lange Overvejelser og taget lang Tid fra 1904-18. Saa meget er skiftet i disse Aar, som yderligere har besværliggjort Sagen. I de fjorten Aar har der været ikke blot 3 Konger, men 6 Kirkeministre, 3 Biskopper, 3 Byraad og 3 Borgmestre, ny Kirkeinspektion af helt anden Art. Under alt dette er Sagen dog www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918 138 skredet frem, og hvad der er det bedste, har ført til et i det hele særdeles vellykket Resultat. Den ydre Anledning til Ombygningen var Kirkens Brøstfældighed og særlig dens store Brandfare. Men dette stod igjen i Forbindelse med en dybere Aarsag, som førte til Nybygningen, hele Kirkens mere end tarvelige Stil og Mangel paa kirkelig Orden. Ved den sidste indgribende Ombygning og Udvidelse i Aaret 1797 havde Kirken lidt, hvad man kan kalde en sindrig Forkvakling. Da den trængte til at udvides, byggede man paa den ene Langvæg mod Nord en mægtig, bred Fløj, som man gjorde til Hovedskibet, flyttede Alteret fra dets naturlige Plads i Koret imod al kirkelig Sømmelighed hen midt paa Kirkens Sydside og anbragte Prædikestolen oven over Alteret, saa at Præsten baade ved Alteret og paa Prædikestolen stod i Halvmørke, og fyldte det gamle Kor og hele Kirken aldeles med Pulpiturer. Foran den anseelige Gavl mod Nord var der en høj Trappe af Sten med mange Trin, som var besværlig at komme op og endnu mere ned ad, især for gamle Ben. Der var tilvejebragt en Mængde Siddepladser, og Menigheden var bragt nær til Alter og Prædikestol og kunde let høre og se Præsten. Den Slægt, der var vokset op i dette Kirkerum, fandt sig hjemme deri. En gammel Kvinde savnede da ved Nybygningen især den store Trappe, som hun selv havde saa ondt ved at passere. Men Manglerne ved denne Kirkebygning var betydelige. Lysforholdene var uheldige. Og var Kirken end god til at tale i, var den meget uheldig for Menighedens Sang, da Menigheden i hver af Kirkens tre Afdelinger sang for sig og ikke kunde komme til at følges ad. Pulpiturerne overfyldte Kir- 139 ken og var yderst tarveligt indrettede; de enkelte Afdelinger var adskilte ved høje Træskillerum ; "Bure" var deres gængse Navn; man kunde i dem saa trygt sidde stille for sig selv. Gangene bag dem var uforsvarlig smalle, og de mange Døre ind til Burene gik udad og spærrede Gangen, Udgangene fra Kirken var utilladelig faa. Hovedadgangen paa den nordre Gavl var som alt anført besværlig ved den høje Trappe; og ad den skulde man ikke blot ind i selve Kirken, men ogsaa opad to smalle Opgange til Pulpiturerne baade paa højre og venstre Side. Naar der særlig ved store Højtider kom mange Mennesker strømmende ud samtidig fra Kirken og fra begge Pulpiturer, føltes dette stærkt. Foruden Hovedadgangen var der kun en eneste Dør paa samme Nordside nær ved Taarnet. Skriftestol, Præsteværelse eller andre Siderum fandtes ikke. Skriftemaal maatte holdes inde i Kirken og blev ikke lidet forstyrret, naar Menigheden efterhaanden samledes. Der fandtes kun to ganske smaa Rum inde under Trappeopgangene ved Hovedindgangen; i det ene af dem maatte de Børn samles, der skulde døbes; og i den større Kjøbstad paa c. 10000 Mennesker er der som Regel hver Søndag flere Børn til Daab, ofte 3-5 eller flere. Til al denne uheldige Indretning, som gav stærk Anledning til Brandfare, kom saa Brøstfældigheden. Den tilbyggede Nordfløj, som var opført i 1797 og i daglig Tale kaldtes for "den nye Kirke", var endnu i god Stand; men i "den gamle Kirke", som laa i 0st Vest, var Tømmerværket aldeles frønnet af Ælde baade i Gulv og paa Loft og trængte til grundig Fornyelse. Oven paa Loftet var der især over Kirkens gamle Kor opført et Utal af Bjælker, som afgav Næring for www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind,
Page 3:
Page 7 and 8:
Page 9:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26: Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind,
Page 41: Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind,
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?