Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Tolvte Bind, Rønne 1918
40
taat for usødet. Vi vexlede, saavidt jeg husker, adskillige,
Hug, men Resultatet blev naturligvis det
samme som efter alle politiske Artikler, at enhver beholdt
sin Mening. Men nu havde jeg faaet politisk
Blod paa Tanden, og skrev ret jævnligt politiske Artikler
i det af Høgsbro udgivne "Dansk Folketidende" .
Ved den Lejlighed opdagede jeg, at jeg havde en
vis Evne til at skrive saadan at Folk gad læse det,
en Evne, som jo baade kan bruges og misbruges,
og som af mig ganske utvivlsomt er benyttet paa
begge Maader, skjøndt jeg er mig bevidst aldrig at
have skrevet noget om hvis Rigtighed jeg ikke i 0ieblikket
var overbevist. En anden Sag er det jo, at
man i et langt Liv mange Gange kommer til Erkendelse
af, at det man en Gang skrev kan være -
om ikke pinende galt - saa dog i høi Grad ensidigt,
og at man tit har gjort sine Modstandere Uret.
Denne Erkendelse viser, - forekommer det mig -,
at jeg som Menneske betragtet maaske ikke er helt
forfeilet, men at jeg derimod, som Politiker betragtet,
er ganske umulig; thi en Politikers første Pligt er
det jo at hævde, at hans Parti har hele Retten, og
de andre hele Uretten. Efter at jeg er kommen til
den Erkendelse, at Retten og Uretten under normale
politiske Forhold er nogenlunde ligelig fordelt mellem
de forskellige Partier, har jeg ganske opgivet
at skrive om Politik.
Men den Gang var jeg altsaa ivrig i Tjenesten,
og nogle af de Foredrag jeg holdt blev mere politisk
farvede end før; men rent politiske Foredrag
har jeg aldrig holdt før jeg selv blev Folketingsmand.
Forøvrigt var det en af de store Feilgreb i
41
mit Liv, at jeg nogensinde blev Politiker; jeg egnede
mig endnu mindre til det end til at være Præst.
Da den første provisoriske Finanslov blev given
1877 strammedes Baandene mellem Høire og Venstre
yderligere, og det blev nu paalagt de respektive Politimestre
at overvære alle politiske Møder. Da man
nu gik ud fra, at de Foredrag jeg holdt altid var
politiske, saa fremstillede Politimesteren i Nexø, Hr.
Petersen, sig stadig ved Møderne. Forøvrigt var
Hr. Petersen en skikkelig Mand, som vistnok ikke
tænkte paa at gøre en Kat Fortræd. Men naturligvis
irriterede det os, at vi saaledes var sat under
Politiets Opsigt som mistænkelige Personer, og jeg
undlod heller ikke lejlighedsvis i Foredraget at give
Politimesteren en eller anden ondskabsfuld Spydighed.
Saavidt jeg husker begyndte jeg en Gang mit
Foredrag omtrent saaledes: "Politimesteren maa undskylde,
at der i det Foredrag jeg vil holde ikke er
mindste Gran af Politik; han har altsaa i Virkeligheden
ikke det mindste at gøre her, - hvis han
da ikke er kommet kun for at høre et godt folkeligt
Foredrag, hvad han naturligvis kun kan have Gavn af."
Selvfølgelig var det ondskabsfuldt, da Politimesteren
jo i og for sig kun gjorde sin Pligt. Men vi
tog jo ikke paa hinanden med Glacehandsker den
Gang; og Regeringens Ordre til at sende Befolk·
ningen Politiet paa Halsen var jo en saa uhyre
Dumhed, at den nok fortjente, at vi der talte ved
Møderne slog igen det bedste vi kunde.
Mange Aar efter, da jeg boede her i København,
gik jeg en Dag i Frederiksberg Alle, da der kom
en Mand bagved mig og slog mig venskabeligt
paa Skulderen. Jeg vendte mig om og saa paa Man-
www.vang-hansen.dk