Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

AF SoLvEIG ANDERSEN
Etik - Høring på Egmont Højskolen www.DHf-Net.Dk
Systemfejl?
Deltagerne ved høringen Etik- kommunalreform
– handicappolitik den 13. november
på Egmont Højskolen blev præsenteret for
skarpe synspunkter og utrolige eksempler fra
det virkelige liv
Mange var stået tidligt op for at køre gennem den
mørke morgen og deltage i høringen Etik – kommunalreform
– handicappolitik, der fandt sted den 13.
november på Egmont Højskolen. Arrangør var Etisk
udvalg i Dansk Handicap Forbund og Egmont Højskolen.
omkring 50 mennesker fyldte sammen med
højskolens elever salen godt ud, parate til at høre bud
på spørgsmålet: ”Hvis intentionerne i sociallovgivning
og sagsbehandling er at fremme det gode liv for den
enkelte bruger, hvorfor oplever brugerne det så sjældent.”
Rummelighedsfundamentalister
En engageret filosof underholdt og provokerede forsamlingen.
Arno victor Nielsen gav ikke meget for
sammenkoblingen etik og handicap. ”vi har indrettet
samfundet så de handicappede er passive, forsørgede
samfundsborgere. Det kan løses politisk, men det gør
man ikke. Politikerne overlader det i stedet til etikkken.
Etikken garanterer ikke for det gode liv, men den skaber
medlidenhedsfølelse.”
Arno victor Nielsen introducerede begrebet ”Rummelighedsfundamentalister”
om dem, som vil integration
i alle forhold. ”De siger, at handicappede skal
Arno Victor Nielsen
Birgit Barfod
16
være med alle vegne, fx alle handicappede børn i
normalklassen. Men børnene får ikke nødvendigvis
den bedste undervisning der, til gengæld er det den
billigste løsning. Det er en idelogi, der kun gavner de
”normale”. De kan sige: Hvor er vi gode, tænk at vi kan
rumme det.”
kampen for et tilgængeligt samfund fik også et par
ord med på vejen. ”vi fokuserer på kompensation -
ikke på helbredelse, for det må man ikke i Danmark.
Tænk nu, hvis vi brugte alle de penge, vi smider ud på
tilgængelighed på forskning og helbredelse? Sagde
Arno victor Nielsen.
Hvordan er dit sexliv?
Birgit Barfod, der er teolog og bruger fortalte historier
fra det virkelige liv om mødet mellem det offentlige
system og brugeren. ”vi bliver talt til – ikke med – som
om vi var børn. og protesterer man, er man samarbejdsvanskelig.”
Birgit Barfod, der er blind, fik afslag på en ansøgning
om et talesynteseprogram med den begrundelse, ’at
det skønnedes ikke at ville højne hendes livskvalitet
væsentligt’. Et andet eksempel handlede om en kvinde,
der søgte et hæve/sænkebord til køkkenet og blev
spurgt: ’Hvordan er dit sexliv?’.
”Der er noget galt med systemet, når vi skal finde os
i den slags spørgsmål. Men vi er afhængige af det offentlige
og klarer os bedst, hvis vi tager en onkel Toms
hytte-mentalitet på os: Bøj nakken, smil, vær venlig og
giv de andre ret,” sagde Birgit Barfod.
FoTo: SCANPIx