DEN LETTE LØSNING AF VAGN FREDERIKSEN - Elbo

infolink2003.elbo.dk

DEN LETTE LØSNING AF VAGN FREDERIKSEN - Elbo

14 PSYKOLOG NYT Nr. 18 . 2005

Sorg og kultur

Er øget psykologbehandling svaret på

den problematisering af ”den lette løsning”,

som jeg har antydet ovenfor?

Det kan meget vel være en del af svaret.

Men problemet stikker dybere end som

så. En del af problemet handler også

om, hvordan vi i vores kultur har det

med at forholde os til hinanden i forbindelse

med sorg (jf. fx Klass, Silverman

og Nickmans (1996) og Walters (1996,

1999) beskrivelse af kulturelle faktorers

betydning i forbindelse med sorg).

Psykologi og psykologisk praksis har

siden Freuds klassiske ”Sorg og melankoli”

lagt betydelig vægt på sorgarbejde

i form af en følelsesmæssig forandring,

sådan at den sørgende kunne vende

den psykiske energi væk fra afdøde og

hen mod andre (og andet). Dette aspekt

ved sorg og sorgbearbejdning betones

kraftigt hos en række teoretikere og

praktikere efter Freud, fx hos Worden

(1982), som den danske bestseller af Davidsen-Nielsen

& Leick (2001) i så høj

grad bygger på. Her opererer man med

fire opgaver som centrale i forbindelse

med sorg, og en af opgaverne består i at

reinvestere den psykiske energi i andre

relationer. Dette finder ifølge modellen

sted parallelt med de tre andre opgaver:

At acceptere tabet, at gennemleve

sorgens følelser og at udvikle nye færdigheder.

Tony Walter (1996, 1999) problematiserer

en for stærk betoning af at skulle

give følelsesmæssigt slip på den afdøde

ved en læggen vægt på en følelsesmæssig

bearbejdning af tabet. I stedet betoner

han kraftigt betydningen af at leve

med den afdøde og dennes indflydelse

på vores liv, både før og efter dødsfaldet.

I tråd hermed peger han ikke på

gennemlevelse af ”den nødvendige

smerte” i form af en følelsesmæssig

bearbejdning af tabet som det altafgørende,

men på den store betydning af at

få mulighed for at tale om den afdøde

med folk, som kendte ham, og på den

måde få afdødes historie med sig i sit

fremtidige liv. Walter slår således til lyd

for, at en følelsesmæssig bearbejdning

hos en professionel eller i en selvhjælpsgruppe

kun er det næstbedste.

Problemet er imidlertid, at vi fx i Danmark

lever i en kultur, hvor tradition,

geografisk stabilitet og slægtskabets betydning

er aftagende. Dette medfører,

at tilgængeligheden af andre mennesker,

som kendte den afdøde og dennes

historie, kan være en mangelvare

i sorgens stund. Og nogle af dem, der

måtte være potentielt tilgængelige,

er det alligevel ikke på grund af

psykologiske barrierer, mangel

på ritualer mv.

Nogle gange ser det ud til,

at vi har glemt eller ikke vil

vide af visdommen i H.C.

Andersens lille eventyr om

”Den sidste perle”: ”Sorgens

Perle, den sidste, som ikke

kan savnes! Ved den forhøjes

de andres Glans og Magt”.

Medicin mod sorg?

Lever vi i en kultur, hvor

sorg anses som uhensigtsmæssig,

noget besværligt og

ineffektivt, som skal bekæmpes

hurtigt? Er den naturlige

sorgproces så langsom, at den

skal effektiviseres med medicin?

Spørgsmål af denne art er relevant

at beskæftige sig med, hvis

man ser på, hvordan Zisook et

al.’s (2001) undersøgelse bliver

omtalt på NetDoktor pro under

More magazines by this user
Similar magazines