DEN LETTE LØSNING AF VAGN FREDERIKSEN - Elbo

More documents

Recommendations

Info

overskriften: ”Medicin effektiv mod sorg”. Her beskrives, hvordan præparatet Brupopion ”forbedrer markant de depressive symptomer, som kan opstå efter tabet af en elsket person.” Zisook et al.’s (2001) undersøgelse omfattede mennesker, der havde mistet deres ægtefælle inden for de sidste to måneder, og som opfyldte kriterierne for depression og blev behandlet med stoffet Brupopion i 8 uger. (Ifølge Lægemiddelstyrelsen (2004, s. 2) betragtes Brupopion (Zyban) ikke længere som et antidepressivt middel, men som et middel mod nikotinafhængighed.) Net- Doktor pro fortsætter omtalen af Zisook et al.’s undersøgelse: ”Den antidepressive behandling medførte en moderat, men signifikant bedring i sorgstyrken, efterhånden som de depressive symptomer lettedes.” (min fremhævning). Det hedder videre på NetDoktor pro, at resultatet i en undersøgelse som denne stiller spørgsmål ved den normale praksis med ikke at behandle sorg med medicin. Hvis man ser på, hvor mange mennesker der er i behandling med de nye lykkepiller, er det velkendt, at udgiften hertil er af en sådan størrelse, at det ikke er uden samfundsmæssig relevans. Fx kan det anføres, at sygesikringsudgifter herhjemme til de nyere antidepressiva alene (dvs. kun en del af de antidepressiva, der benyttes) har udgjort op til 7- 8 gange så meget som sygesikringens samlede udgifter til psykologbehandling for alle typer af klienter, der kan henvises ifølge sygesikringsoverenskomsten. Efter at patentet på Cipramil udløb, er sygesikringsudgifterne faldet, men antallet af personer i behandling er fortsat stigende, jf. Lægemiddelstyrelsen (2004, s.7). Der er i Danmark givetvis en del mennesker, som ”underdiagnosticeres” med hensyn til depression og dermed ikke får den behandling, de kunne have profiteret af. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at man også i debatten om depression og depressionsbehandling får fastholdt faren for ”overdiagnosticering”, og at sorgen forsvinder ud af det behandlingsmæssige landskab. Selvfølgelig skal spørgsmålet om brug af eventuelle psykofarmaka tages alvorligt, også for mennesker, der har været udsat for tab, fx jf. Raphael, Minkov & Dobson’s (2001) overvejelser. Men deres konklusion på disse overvejelser er vigtig at holde fast i: ”Psychopharmacological interventions are relevant where indicated, for particular disorders that are either precipitated by bereavement or occur in bereaved populations. Such interventions should be specific to the conditions and based on best available evidence of what is effective. But here too, the grief process must be “looked after” in the management of those who are bereaved, whatever their diagnosis.” For en del år siden var der en debat om medicinalindustriens forsøg på at sygeliggøre halvdelen af jordens befolkning nogle dage hver måned, idet man forsøgte at få kvinder til at tage medicin for præmenstruelle symptomer. Dette kan naturligvis være hensigtsmæssigt og ønskværdigt for nogle kvinder, men hvis alle kvinder får opfattelsen af, at det er sygeligt og medicinkrævende at have visse symptomer omkring menstruation, så er det enorme økonomiske interesser, der er på spil. Noget tilsvarende gælder i forbindelse med sorg. Hvis det lykkes medicinalindustrien at overbevise mennesker om, at sorg er Nr. 18 . 2005 PSYKOLOG NYT 15
16 PSYKOLOG NYT Nr. 18 . 2005 noget, som skal behandles medikamentelt for ”at reducere sorgstyrken”, så indebærer det jo, at alle mennesker, og her både mænd og kvinder, skal i medikamentel behandling på grund af sorgreaktioner. Og det mange gange i løbet af et liv, fordi sorg hører med til livet. Hvis det enkelte menneske ikke vil vide af sorgen, hvis vores kultur ikke vil vide af sorgen og den institutionaliserede praksis, godt hjulpet på vej af medicinindustrien, heller ikke vil vide af sorgen, så kan man med rimelighed antage, at mennesker får et fattigere liv. Når sorgen koblet sammen med ”den lette løsning” bliver gjort til depression, kan det menneskeligt og etisk være ret så kritisabelt. Men den aktuelle praksis er bakket op af enorme økonomiske interesser, selv om det samfundsøkonomisk set næppe er rationelt. Vagn Frederiksen, cand.psych., privat praktiserende psykolog, Psykologcentret Herning Litteraturliste: Bertelsen, A. & Munk-Jørgensen, P. (1998). De psykiatriske diagnoser. Kbh.: Psykiatrifonden. Davisen-Nielsen, M. & Leick, N. (2001). Den nødvendige smerte. Kbh.: Gyldendal. Gústafsson, J. & Ramian, K. (2003): Livshistorien – en vej til det menneskelige, Systime, side 75. Hougaard, E. (1999,a.). Depression – en folkesygdom. Psykolog Nyt, 53 (nr. 109), 3-5. Hougaard, E. (1999, b.) Forbeholdt de lette tilfælde? Psykolog Nyt, 53 (nr. 10), 6-13. Hougaard, E. (2005). Forholdet mellem placebovirkning og spontan bedring i antidepressive forsøg. Ugeskrift for læger, 167/32, 2865- 2869. Hougaard, E. & Nielsen , T. (2001). Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af depression i: Beekgaard, B., Jensen, H.H. & Nielsen, T. Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser. Kbh.: Hans Reitzel. Hougaard, E., Nielsen, T. & Zacha riae, B. (2000). Placebovirkning i medicinsk behandling af depression. Ugeskr. Læger, 162/16, 2314- 2317. Kaltoft, S. (1999, a.). Tab og tabsreaktioner, I. Månedsskr. Prakt. Lægegern., 77. s. 757-769. Kaltoft, S. (1999, b.). Tab og tabsreaktioner, II. Månedsskr. Prakt. Lægegern., 77, s. 921-928. Klass, D., Silverman, P.R. & Nickman, S.L. (eds.) (1996). Continuing Bonds: New Understandings of Grief. London: Taylor & Francis. Lægemiddelstyrelsen (2004). Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden 1999-2003. Kbh.: Lægemiddelstyrelsen. Nielsen, T. (1995). Depression. Psykologisk forståelse og behandling, Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. Nielsen, T. & Hougaard, E. (1998). Behandling af depression. Psykolog Nyt, 52, 3, 3-8. Norsk Psykologforening (2002). Mestring af depresjon. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 39, 289-357). Raphael, B., Minkov, C. & Dobson, M. (2002). Psychotherapeutic and Pharmacological Intervention for Bereaved Persons. In: Handbook of bereavement research. Washington: Amr. Psych. Ass. Schneider, J.M. (1984). Stress, Loss and Grief. University Park Press. Schneider, J.M. (1994). Finding my Way. Calfax: Season Pres. Schneider, J.M. (2000). The Overdiagnosis of Depression. Michigan: Season Press. Sundhedsstyrelsen (2000) Vejledning om behandling med antidepressiva. Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Zisook, S. et al. (2001). Brupopion Sustained Release for Bereavement: Results of an Open Trial. J. Clin. Psychiatry, 62, 4. 227-230. Walter, T. (1996). A New Model of Grief: Bereavement and Biography. Mortality, 1 (1), 7-25. Walter, T. (1999) On Bereavement. The Culture of Grief. London: Open University Press. WHO ICO-10, Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, Munksgaard. Worden, W. (1982) Grief Counseling and Grief Therapy: A Handbook for the Mental Health Practioner. New York: Springer.
Page 1 and 2: DEN LETTE LØSNING AF VAGN FREDERIK
Page 3 and 4: (Bertelsen & Munk-Jørgensen, 1998)
Page 5 and 6: lig respekt for hans/hendes integri
Page 7: 14 PSYKOLOG NYT Nr. 18 . 2005 Sorg

DEN LETTE LØSNING AF VAGN FREDERIKSEN - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?