searchable_1331-1997..

Som et væsentligt moment fastsattes at ejendomme, som var
påbegyndt opført efter 31.5.1918, samt lejligheder og lokaler, som indrettedes
efter denne dato, ikke omfattedes af loven.
For så vidt angik huslejenævnssystemet begrænsedes dette til kun at
gælde for Københavns, Frederiksberg, Gentofte og Tårnby kommuner.
For disse kommuner videreførtes nævnenes kompetence med den
tilføjelse, at nævnet eller overnævnet - såfremt det blev godtgjort, at
lejen var blevet stående på et særligt lavt niveau - kunne tillade, at lejen
forhøjedes til et passende beløb efter ejendommens beliggenhed og
vedligeholdelsesstand.
Nye lejekontrakter og ændringer i gældende lejekontrakter skulle fortsat
anmeldes til nævnet, der skulle påse, at kontraktens bestemmelser ikke
var ubillige. I det omfang nævnet vurderer, at der ved ændringer forelå
udnyttelse, kunne nævnet indbringe sagen for retten på den forurettede
parts (lejerens) vegne.
Reglerne om opsigelse videreførtes, dog således at udlejerens ret til at
opsige udvidedes i en række tilfælde.
Reglerne om udlejningstvang og nedrivningsforbud videreførtes ligeledes
og kunne besluttes indført også i andre kommuner.
Herudover gjaldt for hele landet regler om såkaldt "huslejeåger".
Reglerne indebar, at lejenedsættelse kunne gennemføres ved retten,
hvis lejen "står i misforhold til det udlejedes værdi.".
Retten kunne endvidere forkaste en opsigelse, som ansås for at være
foranlediget af lejenedsættelse eller af sagsanlæg herom.
Udgangspunktet for rettens vurdering skulle være, at den leje, som senest
den 18.12.1924 var gyldigt vedtaget i lejeforholdet, var rimelig. Dog
kunne retten nedsætte lejen, hvis den oversteg det niveau, som efter
rettens skøn i den pågældende kommune anså for rimelig.
Loven afløstes med virkning fra 1.5.1931 af lov nr. 133 af 28.4.1931
angående lejemål om visse boliger og forretningslokaler, der kun fandt
anvendelse på ejendomme, som var påbegyndt opført før den
1.6.1918, og lejligheder og lokaler, som var indrettet før denne dato.
Loven indebar en yderligere lempelse af de gældende lejerestriktioner,
idet lejefastsættelsen for fremtiden alene knyttedes til "det udlejedes
værdi".
15