searchable_1331-1997..

deleshed med lejen i nybyggeriet, som denne ville være uden
subsidiering". 2
Det opståede huslejespænd mellem nybyggeriet og det lidt ældre byggeri
blev et voksende problem, der sammen med den store boligmangel
afspejledes i den politiske debat i 1950érne. Samtidig blev debatten i
markant grad påvirket af de økonomiske faktorer, der i 1950érne lagde
snævre rammer for beslutningstagningen. I den forbindelse kan bl.a.
nævnes den konstante mangel på byggematerialer, samt at Danmark
blev inddraget i den internationale inflationsbølge.
Højkonjunkturen og den generelle samfundsmæssige udvikling i
begyndelsen af 1960érne: industrialisering, urbanisering, befolkningstilvækst
og øget efterspørgsel medførte et fortsat pres på nybyggeriet.
Men samtidig med væksten og den fulde beskæftigelse opstod
der vanskeligheder for den danske økonomi med underskud på betalingsbalancen.
I 1964 ledsagedes dette af en voksende prisstigningstakt
og fra midten af 1964 begyndte den effektive rente ved en kraftig stigning
at reagere på den relative kapitalknaphed som følge af ekspansionen
og omstruktureringen.
Via rentestigningen var huslejeniveauet i nybyggeriet steget kraftigt i
forhold til den ældre boligmasse. I 1965 var prisen på nybyggeriet femdoblet
sammenlignet med prisen i 1939. Problemet blev som det
fremgår af det tidligere søgt delvis afhjulpet ved, at der blev tilladt årlige
procentvise huslejestigninger i den ældre private udlejningsmasse.
1.5 1967-1974
1.5.1 Lovgivningen.
1.5.1.1 Den private udlejningssektor.
Med baggrund i boligforliget i 1966 gennemførtes med virkning fra
1.4.1967 en gennemgribende revision af lejelovgivningen, således at
lovgivningen opdeltes i en permanent lejelov (lov nr. 23 af 14.2.1967)
og en midlertidig lov om regulering af boligforholdene (lov nr. 24 af
14.2.1967). Hermed udskiltes de midlertidige bestemmelser atter fra
lejeloven.
2 DØR, Formandskabet: "Boligmarkedetog boligbyggeriet, Maj 1970, s. 35-
36.
27