searchable_1331-1997..

eboerrepræsentanter fra de enkelte ejendomme adgang til at blive
gjort bekendt med alle forhold af almindelig interesse for ejendommens
drift samt til at træde i forhandling med ledelsen herom. Beboerne
skulle endvidere høres, inden der blev truffet beslutninger om lejeforhøjelser,
modernisering, større istandsættelsesarbejder eller lignende
foranstaltninger.
Endelig indeholdt boligbyggeriloven fra 1958 en hjemmel for boligministeren
til at bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøve ministerens
beføjelser vedrørende huslejereguleringer. Bemyndigelsen blev udmøntet
i et cirkulære i marts 1959.
1.4.2 Økonomiske og samfundsmæssige betragtninger.
Forudsætningerne for den danske boligpolitik i efterkrigsårene, og
særlig de boligpolitiske reformer fra midten af 1960érne kan føres
tilbage til den situation, der var opstået ved den 2. verdenskrigs udbrud
i 1939.
De politiske beslutningstagere drog ved krigsudbruddet formodentlig en
parallel til udviklingen under 1. verdenskrig, og bl.a. som følge af
mangel på byggematerialer blev der som nævnt straks indført huslejestop.
Selvom der ved krigens udbrud var ledige lejligheder i de fleste
større byer, forudså man, at der hurtigt ville opstå et boligunderskud -
især som følge af mangel på byggematerialer. Lovindgrebet i 1939, der
omfattede et huslejestop for alle nybyggede boliger, må derfor ses i
sammenhæng med et socialpolitisk begrundet ønske om at hindre, at
en kommende eventuel boligmangel skulle omsætte sig i huslejestigninger.
Hvis prisen for nybyggeri steg, ville lejeniveauet i den eksisterende
boligmasse også stige, og de dårligst stillede lejere ville blive presset ud
til fordel for de bedre stillede.
Allerede under krigen viste huslejestoppet sig dog også at få den virkning,
at det på den ene side øgede efterspørgselen efter boliger, fordi
priserne herpå relativt set faldt og på den anden side mindskedes udbuddet
af boliger, idet huslejereguleringen ikke gav mulighed for en set
fra investorernes side tilstrækkelig forrentning af den indskudte kapital.
På den måde kom huslejestoppet også til at bidrage til at mindske
udbuddet af billige lejligheder.
Op gennem 1940érne var der fortsat en lav boligproduktion på grund af
materialemangel og byggerestriktioner. Kombinationen af det ringe
boligbyggeri og den store befolkningsvækst i 1940érne betød, at boligmanglen
var stor. Der var derfor i 1945 bred politisk enighed om målsætningen
om, at der skulle bygges mange billige boliger.
25