searchable_1331-1997..

More documents

Recommendations

Info

Samtidig indførtes regler om afsætning med 10 pct. af 1939-lejen på en såkaldt indvendig vedligeholdelseskonto, hvis udlejeren havde den indvendige vedligeholdelse. I loven videreførtes reglerne om boliganvisning dog med den indskrænkning, at større lejligheder med et nærmere angivet beboerantal fortsat skulle anmeldes til boliganvisningsudvalget, men kunne udlejes uden udvalgets godkendelse. Lovens gyldighed forlængedes til 1.4.1958. Herefter trådte lov nr. 355 af 27.12.1958 om leje i kraft. Loven gav udlejere mulighed for at forhøje lejen med stigningerne i visse skatter og afgifter, mens afsætning til indvendig vedligeholdelse forhøjedes til at udgøre 8-10 pct. af den gældende leje. Samtidig indførtes med virkning fra 1.4.1960 en pligt for udlejere til at afsætte 4 pct. af lejen, dog højst 8 pct. af 1939-lejen, på en konto for såkaldt udvendig vedligeholdelse. For lejligheder, der var udlejet første gang efter 1939, var afsætningen dog mindre. Et væsentligt moment i loven var, at huslejereguleringen blev afskaffet for kommuner med færre end 3.000 indbyggere, medmindre der i kommunen fandtes bymæssig bebyggelse beliggende i flere kommuner med flere end 3.000 indbyggere. For kommuner med imellem 3.000 og 20.000 indbyggere kunne kommunalbestyrelsen med 2/3-flertal under nærmere betingelser beslutte at ophæve huslejereguleringen. For lejligheder i kommuner med huslejeregulering fastsattes fortsat med udgangspunkt i 1939-lejen faste procentsatser for lejeforhøjelser. Der blev endvidere givet mulighed for at opkræve genudlejningsforhøjelser indtil 1939-lejen + 25pct. Ved lovændringer i 1962 og 1964 blev den nedre grænse for huslejeregulering gradvist forhøjet til 9.000 indbyggere samtidig med, at kommunalbestyrelser i kommuner uden lejeregulering fik mulighed for at indføre regulering. Sideløbende forhøjedes de faste procentsatser for lejeforhøjelser yderligere. Reglerne om boliganvisning begrænses til at omfatte kommuner med huslejeregulering samt kommuner med flere end 9.000 indbyggere pr. 22
26.9.1960, medmindre kommunen besluttede, at reglerne ikke skulle gælde. Valgfriheden gjaldt dog ikke for kommuner med flere end 30.000 indbyggere. Systemet bevaredes indtil 1967. 1.4.1.3 Den almennyttige boligsektor. Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev den hidtidige byggestøttelovgivning videreført ved lov nr. 235 af 30.4.1946 om byggeri med offentlig støtte. Loven blev til på baggrund af betænkninger fra to udvalg under Indenrigsministeriet - betænkning om det fremtidige boligbyggeri samt betænkning vedrørende statens forhold til byggeriet. I forbindelse med dette udvalgsarbejde blev de grundlæggende principper for det offentliges støtte til det sociale byggeri indgående undersøgt og drøftet. I betænkningerne, som begge blev afgivet i 1945, blev givet udtryk for nødvendigheden af, at staten fortsat ydede støtte til en meget væsentlig del af byggeriet - såvel til imødegåelse af den herskende bolignød som af beskæftigelseshensyn. Hovedvægten i loven var lagt på at støtte byggeriet gennem finansieringshjælp i form af lån fra statskassen. Lånene gjorde det - i kombination med bestemmelser om rentelempelse og afdragshenstand - muligt at fastholde et lejeniveau svarende til niveauet i 1939. Statslånene kunne bl.a. ydes til socialt byggeri opført af kommuner, boligselskaber o.lign, parcel- og rækkehuse for mindrebemidlede samt til privat byggeri. Lånene blev ydet inden for forskellige lånegrænser for de forskellige kategorier af byggeri. For yderligere at stimulere interessen for byggeri for den mindstbemidlede del af befolkningen blev der givet statstilskud til såkaldt social-filantropisk byggeri. Loven indeholdt herudover regler om udlejning af ledige lejligheder, herunder regler om nedsættelse af huslejen for mindrebemidlede, samt regler om offentligt tilsyn med "det sociale boligbyggeris virksomheder". Det var en betingelse for at opnå lån eller tilskud, at de pågældende boligselskabers vedtægter blev godkendt af indenrigsministeren. Der var samtidig i loven fastsat bestemmelser om vedtægternes nærmere indhold. 23
Page 1 and 2: Bilag til lejelovskommissionens bet
Page 3 and 4: Lejelovskommissionens betænkning B
Page 5 and 6: Bilag 14: Regulering af private udl
Page 7: De støttede private andelsboligers
Page 10 and 11: 1 Historisk gennemgang af lejelovgi
Page 12 and 13: Loven angav alene at finde anvendel
Page 14 and 15: kommuner, som indførte reglerne, s
Page 16 and 17: 1.2.2 Økonomiske og samfundsmæssi
Page 18 and 19: Loven angav således, at lejen kunn
Page 20 and 21: Loven gjaldt principielt for hele l
Page 22 and 23: Hidtil havde der ikke i lovgivninge
Page 26 and 27: Årsregnskaber med revisors påtegn
Page 28 and 29: Målsætningen om størst muligt by
Page 30 and 31: Det grundlæggende princip for det
Page 32 and 33: Ved endnu en ændring af boligregul
Page 34 and 35: endvidere adgang til sammen med and
Page 36 and 37: værdien var der som nævnt i 1966
Page 38 and 39: Den anden væsentlige og afgørende
Page 40 and 41: For ejendomme omfattet af den gener
Page 42 and 43: herefter af fonden anvendes til for
Page 44 and 45: idragspligtige afdelinger, såfremt
Page 46 and 47: Kilder: For afsnittene om økonomis
Page 48 and 49: 2. Hvad omfatter det lejede. 2.1 Le
Page 50 and 51: «• 2.2.4 Fast ejendom. Almindeli
Page 52 and 53: Normalt vil det således fremgå af
Page 54 and 55: Samtidig henregnes - i strid med be
Page 56 and 57: stemmelse, mens de præceptive regl
Page 58 and 59: 3. Lejefastsættelse. 3.1 Indlednin
Page 60 and 61: 3.2.1.1.1 Det lejedes værdi. Lejel
Page 62 and 63: 3.2.1.1.2 Trappeleje. Efter bestemm
Page 64 and 65: I realiteten betyder dette, at i ej
Page 66 and 67: 3.2.2.1.1 Det lejedes værdi. Efter
Page 68 and 69: Bestemmelsen er ikke udtømmende, m
Page 70 and 71: Med den seneste lejelovsændring æ
Page 72 and 73: Det fremgår heraf, at det lejedes
Page 74 and 75:
Boligretterne afviser på grund af
Page 76 and 77:
Det bærende princip i lejefastsæt
Page 78 and 79:
Reglerne om budgettering og regnska
Page 80 and 81:
Herudover skal en afdeling efter n
Page 82 and 83:
den for disse boliger gældende fin
Page 84 and 85:
lejlighederne. Ændringer i lejefor
Page 86 and 87:
3.4 Lejefastsættelse i erhvervslej
Page 88 and 89:
3.4.2.1 Det lejedes værdi. Bestemm
Page 90 and 91:
Om skatte- og afgiftsforhøjelser h
Page 92 and 93:
Som eksempel på, hvorledes sondrin
Page 94 and 95:
elåning ville kunne gennemføres.
Page 96 and 97:
Fælles for sådanne forbedringer g
Page 98 and 99:
højeisen vil blive nedsat, så all
Page 100 and 101:
4. Drift og vedligeholdelse. 4.1 In
Page 102 and 103:
4.3 Indvendig vedligeholdelse. Efte
Page 104 and 105:
Reglerne gælder for private udlejn
Page 106 and 107:
Er der herefter fortsat yderligere
Page 108 and 109:
Efter reglerne om mangler i lejelov
Page 110 and 111:
foretage besigtigelse af ejendommen
Page 112 and 113:
4.5.2.4 Tvangsadmjnistration. Regle
Page 114 and 115:
inden 8 dage træffe afgørelse om,
Page 116 and 117:
4.5.2.4.2 Udpegning af administrato
Page 118 and 119:
Det er under tvangsadministrationen
Page 120 and 121:
som tilsynsmyndighed pålægge sels
Page 122 and 123:
enten at henlægge efter dette prin
Page 124 and 125:
I vejledningen om almennyttig bolig
Page 126 and 127:
Afdelingen overtager gradvist over
Page 128 and 129:
126
Page 130 and 131:
5. Forbedringer i ejendommen. 5.1 I
Page 132 and 133:
8. Gårdrydning, der er pålagt eje
Page 134 and 135:
særlige regler i boiigreguleringsl
Page 136 and 137:
Varslet efter § 24 skal være skri
Page 138 and 139:
Ved en passende bolig forstås i bo
Page 140 and 141:
Efter praksis tages ved beregningen
Page 142 and 143:
at nedsætte boligudgiften, hvis de
Page 144 and 145:
Der er adgang til, at beboerrepræs
Page 146 and 147:
c) etablering og forbedring af bad,
Page 148 and 149:
melsen i lejelovens § 28. Herefter
Page 150 and 151:
Er der ikke valgt en afdelingsbesty
Page 152 and 153:
Som eksempel på forbedringer, der
Page 154 and 155:
Ved visse former for permanente for
Page 156 and 157:
6. Lejerettens overgang til andre.
Page 158 and 159:
Fremlejeaftalen skal indgås skrift
Page 160 and 161:
Bestemmelsen i lejelovens § 72 gæ
Page 162 and 163:
6.3.2 Særlige krav i forbindelse m
Page 164 and 165:
Det må derfor forudsættes, at lej
Page 166 and 167:
Arvingernes og svigerbørnenes ret
Page 168 and 169:
Herved kender parterne ved en afst
Page 170 and 171:
telse. Sker det ikke, kan boligafde
Page 172 and 173:
170
Page 174 and 175:
7. Indgåelse og ophør af lejeafta
Page 176 and 177:
7.3 Overtagelse af det lejede. Når
Page 178 and 179:
lejeforholdets begyndelse. Hvis fri
Page 180 and 181:
Opsigelsesvarslet kan fraviges ved
Page 182 and 183:
Udlejeren kan efter lejelovens § 9
Page 184 and 185:
Istandsættelse vil sige, at det le
Page 186 and 187:
7.6.2 Overtagelsesforretning. Da de
Page 188 and 189:
186
Page 190 and 191:
8. Beboerindflydelse. 8.1. Indledni
Page 192 and 193:
i tingbogen. Tilsvarende gælder fo
Page 194 and 195:
om inden for en frist på mindst 6
Page 196 and 197:
Efter litra b gælder det samme hø
Page 198 and 199:
Efter lejelovens § 66, stk. 2-5, s
Page 200 and 201:
lejenedsættelse, hvis den samlede
Page 202 and 203:
ter. Et af de afgørende spring fre
Page 204 and 205:
8.4.2.1 Øverste myndighed. I de al
Page 206 and 207:
med, at afdelingernes og selskabets
Page 208 and 209:
ehøver ikke nødvendigvis at stå
Page 210 and 211:
- Træffe beslutning om at fordelin
Page 212 and 213:
- Godkende afdelingsbestyrelsens (e
Page 214 and 215:
Selskabsbestyrelsen kan således ek
Page 216 and 217:
9. Betaling for forbrugsafhængige
Page 218 and 219:
oelseslejemål. Reglen blev indfør
Page 220 and 221:
Hvis disse frister ikke overholdes,
Page 222 and 223:
Der behandles for tiden et ændring
Page 224 and 225:
den konkrete situation være tale o
Page 226 and 227:
224
Page 228 and 229:
10. Særlige indskrænkninger i eje
Page 230 and 231:
Der er her ikke krav om, at der ska
Page 232 and 233:
Efter disse regler kan en ejer af e
Page 234 and 235:
10.4.3 Generhvervelse af administra
Page 236 and 237:
11. Tvisteinstanser. 11.1 Indlednin
Page 238 and 239:
Til den enkelte sag skal boligrette
Page 240 and 241:
hed mellem parterne i forbindelse m
Page 242 and 243:
2) Hvis en erhvervslejer, der er er
Page 244 and 245:
ledes kan nævnet træffe beslutnin
Page 246 and 247:
iatsbistand, kontorhold m.v. Kommun
Page 248 and 249:
11.3.3 Kompetence. 11.3.3.1 Husleje
Page 250 and 251:
Er arbejdet udført, og der sålede
Page 252 and 253:
det lejedes værdi s> n følge af d
Page 254 and 255:
Efter lejelovens § 59 b kan huslej
Page 256 and 257:
eventuelle tvistigheder mellem lede
Page 258 and 259:
Vedligeholdelse og forbedring af ud
Page 260 and 261:
meiser, der medfører en større ud
Page 262 and 263:
delsespligt. Fradrag sker her efter
Page 264 and 265:
der er medgået til forbedring af s
Page 266 and 267:
arbejder, nemlig de arbejder, der m
Page 268 and 269:
266
Page 270 and 271:
Huslejeudviklingen for udvalgte eru
Page 272 and 273:
I figur 2 er vist huslejeniveauet i
Page 274 and 275:
Indledning I dette notat gives en o
Page 276 and 277:
linier, og hvor det ikke er muligt
Page 278 and 279:
som mæglere og foretager voldgift.
Page 280 and 281:
Sverige og Finland har ikke ejerlej
Page 282 and 283:
udget, som er udgangspunkt for husl
Page 284 and 285:
Norge Den private udlejningssektor.
Page 286 and 287:
Vedligeholdelse og forbedring. Den
Page 288 and 289:
Der er ikke på nuværende tidspunk
Page 290 and 291:
I praksis har det været således,
Page 292 and 293:
større husleje. Det højest tilken
Page 294 and 295:
• udlejeren forhindres i at udnyt
Page 296 and 297:
eller vandforsyning. I disse tilfæ
Page 298 and 299:
For nyindgåede lejemål gælder de
Page 300 and 301:
Konfliktløsning. Uenighed om husle
Page 302 and 303:
takt for bestemte områder, hvis de
Page 304 and 305:
Husleieloven, endret ved lov 14 feb
Page 306 and 307:
304
Page 308 and 309:
1. Indledning og sammenfatning I de
Page 310 and 311:
Med udgangspunkt i det skønnede hu
Page 312 and 313:
Det forudsættes at de årlige drif
Page 314 and 315:
- henlæggelsernes størrelse i pct
Page 316 and 317:
præmie), kan man beregne de prisst
Page 318 and 319:
ejendommene i fremtiden. Dette kan
Page 320 and 321:
vil kunne blive på et frit boligma
Page 322 and 323:
huslejeforhøjelse - renteudgifter
Page 324 and 325:
Forbedringsinvesteringers betydning
Page 326 and 327:
Kapitaliseret værdi af boligomkost
Page 328 and 329:
gennemsnit er 50 pet. større end i
Page 330 and 331:
viser, at hvis inflationen stiger m
Page 332 and 333:
I tabel 7 vises desuden nogle bereg
Page 334 and 335:
ejendomme. Et skøn for alle 290.00
Page 336 and 337:
det første år. De følgende år
Page 338 and 339:
I tabel B1.3 ses de elementer som i
Page 340 and 341:
Bilag 2 Beregning af forrentning af
Page 342 and 343:
til dagens renteniveau, hvilket nat
Page 344 and 345:
Referencer Boligministeriet 1989: P
Page 346 and 347:
DET NORSKE SYSTEM 1. Indledning Det
Page 348 and 349:
Hvis der ikke er aftalemæssig hjem
Page 350 and 351:
antages at ville give mere for leje
Page 352 and 353:
2. Indhold og opsigelse 2.1 Periodi
Page 354 and 355:
3.2 Udenfor erhvervsbeskyttelsen So
Page 356 and 357:
perioder. Men når udlejer har sagt
Page 358 and 359:
4.4 Lejens størrelse 4.4.1 Indledn
Page 360 and 361:
Formålet hermed er at sikre lejer
Page 362 and 363:
Hvis udlejer i denne situation afsl
Page 364 and 365:
Kravet om fremlæggelse af sammenli
Page 366 and 367:
Det er i den forbindelse værd at b
Page 368 and 369:
3. Lejefastsættelse Som nævnt fin
Page 370:
Halsbury's laws of England 27 (2):
show all

searchable_1331-1997..

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?