searchable_1331-1997..

I det almennyttige byggeri var de offentlige udgifter til rentesikring blevet
stærkt forøget, og forskellen mellem den rentesikrede startleje og slutlejen
efter rentesikringens bortfald så stadig mere truende ud for
lejerne. Endvidere betød inflationen en udhuling af boligsikringens
værdi.
Afstanden mellem lejen i nyt og gammelt byggeri var således snarere
blevet større end mindre på trods af lejeforhøjelserne i den ældre boligmasse.
Udsigterne til større arbejdsløshed og fortsat priseksplosion
gav således et andet grundlag for en normalisering af boligmarkedet,
forstået som en udligning af huslejespændet, idet det blev klart, at dette
ville medføre store nye lejeforhøjelser i den ældre boligmasse.
Med boligforliget i 1974 fik det almennyttige i visse henseender sine
vilkår forbedret. Således indførtes en rente- og afdragsfri grundkapital
på 23 pct. af byggesummen. Samlet betød de nye finansieringsregler,
at begyndelseslejen i det almennyttige byggeri blev nedsat med 18 pct.
Indførelsen af den omkostningsbestemte husleje medførte kraftige
huslejestigninger i det private udlejningsbyggeri på i gennemsnit 42 pct.
Indførelsen af den omkostningsbestemte husleje kunne imidlertid ikke
dæmme op for de betydelige huslejespænd.
For den almennyttige sektor opstod der op gennem 1970érne økonomiske
vanskeligheder, især for visse nye bebyggelser, som havde betydelige
udlejningsvanskeligheder. Gennem en stribe af politiske forlig
blev der åbnet mulighed for at yde hjælp til disse bebyggelser.
Som følge af de forskellige offentlige reguleringer vurderede det såkaldte
Winther-udvalg i 1987, at der synes at kunne spores en begrænset
reduktion af huslejespændingen mellem det private udlejningsbyggeri
og det nyere almennyttige byggeri i de senere år. Samtidig
er der siden 1975 sket en betydelig indsnævring af huslejeforskellene
mellem det ældre og det nyere almennyttige byggeri.
Den boligpolitiske debat har i de seneste år bl.a. handlet om den aktuelle
markedsituation (boligmangel eller boligmætning), samt hvorvidt
der i lyset af denne samt tilstedeværelsen af huslejespænd bør ske en
eventuel hel eller delvis afskaffelse af huslejereguleringen, og hvilke
konsekvenser dette i givet fald vil have fordelingspolitisk for lejerbeskyttelseshensynene
og for incitamenterne til vedligeholdelse og renovering
m.v.
43