Magasinet Politi, nr 10 - 3. december 2008.pdf - Politiets

More documents

Recommendations

Info

VOlD I FAMIlIEN Vold er aldrig en privatsag Vold i nære relationer foregår i det skjulte. Men når alle myndigheder samarbejder om at støtte ofret og efterforske sagerne, lykkes det at anmelde og dømme langt flere voldsmænd. Det er Projekt Karin i Malmø et lysende bevis på. Anna Bridgwater ’I forbindelse med husspektakler er politiets fornemste opgave at bevare ægteskabet.‘ Sådan stod der i Politiskolens lærebøger indtil 1981. Det var ikke betjentenes opgave at gribe ind, når en kvinde fik bank af sin mand. Men meget har ændret sig siden. »Vi oplever, at politiet i stigende grad hjælper kvinderne med at finde hen til krisecentrene og har en større forståelse og lydhørhed for området,« siger Vibe Klarup Voetmann, direktør i kvindekrisecentret Dannerhuset. Erfaringer peger på, at netop politiets møde med voldsofret betyder meget for, om volden bliver anmeldt og ender med en dom. Nina Schiøtt, sociolog på Statens Institut for Folkesundhed, er medforfatter til en rap- > FAKTA OM VOlD Voldens ofre: • yngre mænds risiko for at blive ofre for vold er to-tre gange større end yngre kvinders. • Mere end hver fjerde mand mellem 16 og 24 år melder, at de har været udsat for vold inden for det seneste år. Det tilsvarende tal for kvinder er lidt mere end hver tiende. • Mænd har størst risiko for at blive udsat for vold uden for hjemmet, mens risikoen for kvinder er størst i hjemmet. • Antallet af kvinder, der får bank af manden eller kæresten, falder. I 2004 blev ca. 42.000 kvinder udsat for partnervold. I 2007 var tallet omkring 28.000. Vold udøvet af en partner synes at være grovere end anden form for vold. • Knap fire ud af 100 voksne kvinder oplever hvert år at blive udsat for fysisk vold. I alt er der hvert år omkring 70.000 tilfælde af vold mod kvinder. • Samlevende kvinder har ca. fire gange større risiko for grov vold end gifte kvinder, mens risikoen for enlige er ca. tre gange større end for gifte kvinder. • I 2006 flyttede 2.162 kvinder ind på et krisecenter efter et voldeligt forhold. 40 procent af kvinderne var født i et andet land end Danmark, volden var oftest udøvet af en dansk mand. • Børn og unge udsættes især for vold fra fremmede eller en ikke nær bekendt. 12 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 10 | 2008 port om unge og kærestevold, og hun siger: »Det viser sig, at det er vigtigt at have specialtrænede politifolk, der kender området og har indblik i mekanismerne bag volden.« Svenske specialister På den anden side af Sundet i Malmø ligger der en politistation ved navn Projekt Karin, som udelukkende beskæftiger sig med voldsramte kvinder. Stedet fylder det meste af anden sal i en solid firkantet bygning, hvor kvinder, der er udsat for vold i nære relationer, bliver modtaget i hyggelige lokaler. Her er et åbent køkken, lyse rum med sofaer og bløde lænestole, legetøj og et stort akvarium. »Men det er en politistation. Vi har flyttet hele Malmø Politis efterforskning af vold i nære relationer hertil,« siger projektleder og politikommissær Anna Gustafsson. Og kigger man godt efter, er der rundt omkring små diskrete kameraer og mikrofoner skjult, som afslører, at de rare dagligstuer faktisk også er af høringslokaler. »Forhøret er centralt i disse sager, derfor må man satse på forhørsmiljøet,« forklarer Anna Gustafsson. Tryghed giver gode afhøringer Projekt Karin er ikke kun arbejdsplads for politiet. Inden for Karins rammer kan de voldsramte kvinder møde alle de andre myndigheder og organisationer, som kan hjælpe dem gennem en voldssag. En repræsentant fra et kvindecenter har fast kontor på Karin, og psykologer, • For alle aldersgrupper gælder det, at knap to procent siger, at de har været udsat for vold inden for det seneste år. Voldens omkostninger • Vold medfører årligt ca. 20.000 skadestuebesøg, 1.400 indlæggelser og 50 dødsfald. • I 2005 kontaktede 13.532 mænd og 5.343 kvinder en skadestue efter vold, og 1.082 mænd og 277 kvinder blev indlagt på sygehus efter vold. • Partnervold resulterer hyppigere end andre typer vold i besøg på skadestuen. • Hvert år koster volden i 72 mio. kr. i udgifter til sundhedsvæsnet. lægger man produktionstab og ofrenes egne udgifter oven i det tal, bliver voldens samfundsmæssige udgifter ca. 223 mio. kroner. Voldspakker: Både den tidligere SR-regering og den nuværende VK-regering har lanceret såkaldte voldspakker. Det vil sige love, der er designet til at imødekomme borgernes retfærdighedsfølelse og vise en nul toleranceholdning over for vold. Kilder: Institut for Folkesundhed og Justitsministeriet.
socialrådgivere, retsmedicinere og læger kan tilkaldes efter behov. Desuden er der kontrolrum, hvor anklageren og eventuelt en bisidder kan lytte med. »Det fysiske miljø betyder rigtig meget, men det betyder også meget, at alle myndigheder er samlet under ét tag,« fortæller Anna Gustafsson. Projekt Karin er foreløbig et pilotprojekt, der åbnede i september måned. Det blev til, efter at den svenske regering i foråret 2008 stillede krav til politiet om udformningen af de fysiske rammer for kvindelige ofre for forbrydelser. I løbet af den første måned, Karin havde åbent, fandt 38 kvinder vej til stedet, enten bragt dertil af politiet eller via et krisecenter. Foreløbig ser satsningen ud til at have en god effekt både på politiets arbejde og på ofrenes sindstilstand. »Politiet melder, at de får bedre oplysninger ud af afhøringerne. Og den psykosociale støtte øger kvindens vilje til at møde op i retten,« siger Anna Gustafsson. Hun fortæller, at et offer for æresvold følte sig så tryg, at hun faldt i søvn på sofaen. I en anden sag foreslog en otteårig pige, at hun og moderen flyttede ind på Karin: Der var jo så hyggeligt, og så var politiet lige i nærheden, hvis den voldelige far opsøgte moderen igen. Specialiseringen virker Politiet på Karin består af politifolk, som har taget en efteruddannelse, og tæller både efterforskere og analytikere, som kortlægger de udsatte grupper for at tilrettelægge fremadrettede strategier. Og Anna Gustafsson er sikker på, at Karins arbejdsmetoder er effektive. Tallene giver hende ret: Malmøs Politi får dømt langt flere for vold i nære relationer, end politiet i resten af Sverige gør. Fra Dannerhuset siger Vibe Klarup Voetmann, at hun er sikker på, at tryghed gavner politiarbejdet. Og hun er positiv over for de nye retningslinjer, der siger, at det ikke længere kun er op til kvinden, om hun vil vidne. »Det viser, at samfundet tager et ansvar og griber ind. Det viser, at vi erkender, at vold mod kvinder er et samfundsproblem.« »Det fysiske miljø betyder rigtig meget, men det betyder også meget, at alle myndigheder er samlet under ét tag,« fortæller Anna Gustafsson fra Projekt Karin, hvor en repræsentant fra et kvindecenter har fast kontor, og psykologer, socialrådgivere, retsmedicinere og læger kan tilkaldes efter behov. > INDSATSEN FOR VOlDSRAMTE KVINDER I MAlMØ • Projektet er udsprunget af Kvinnofridsprogrammet – på dansk Kvindefreds programmet – og er et unikt samarbejde mellem politi, kommune, sundhedsvæsen, kriminalforsorg, socialvæsen m.m. • I løbet af de ti år, programmet har kørt, er anmeldelsesfrekvensen i sager om samlivsrelateret vold steget med 50 procent. 100 procent flere sager kommer for en domstol. Fire-fem gange flere kvinder opsøger kommunens hjælp. • Karin har kostet 12 mio. svenske kroner at etablere. Den største udgift var at indrette lokalerne. • Projekt Karin er ikke opkaldt efter en kvinde, men efter det kvarter, projektet ligger i. » Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 10 | 2008 | 13
Page 1 and 2: 10| TEMA: Magasinet til politi og a
Page 3 and 4: 26: I september måned blev Brian M
Page 5 and 6: Årets bedste hundenæser HUNDE-DM:
Page 7 and 8: STILHED FØR STORM Denne nat er der
Page 9 and 10: Det sætter sig dybere, end man reg
Page 11: » Systemet havde den side gevinst,
Page 15 and 16: valgte at gå ind i Offerrådgivnin
Page 17 and 18: Fingeraftryk tjekkes på gaden STOR
Page 19 and 20: Dertil support fra kredsenes it-spe
Page 21 and 22: Udviklerne i deres fritid: Charly e
Page 23 and 24: Det kan virke som en håbløs opgav
Page 25 and 26: uenighed om, hvad der skulle ske me
Page 27 and 28: Af Maja Plesner ligesom de fleste a
Page 29 and 30: »Jeg bliver aldrig indbegrebet af
Page 31 and 32: Straffesager på slankekur Spildtid
Page 33 and 34: » Nogle steder går medarbejderne
Page 35 and 36: indflydelse af alkohol eller stoffe

Magasinet Politi, nr 10 - 3. december 2008.pdf - Politiets

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?