Magasinet Politi, nr 10 - 3. december 2008.pdf - Politiets

indflydelse af alkohol eller stoffer, og hvis de er ’i dårligt selskab’. I
England taler man om livsstilsbetinget kriminalitet, for det kan dreje
sig om unge, som i øvrigt ikke er belastet af problemer i hjemmet
eller i skolen, men hvor det først og fremmest er livsstilen, der indebærer
en øget risiko for kriminalitet.
En af de kriminalitetsformer, der også hyppigt finder sted på gaden,
er røveri. Tal fra politi og domstole tyder på, at gaderøverier har
været i vækst, og at det alene skyldes, at flere og flere unge begår
røverier.
En analyse af de røverier, som politiet registrerer som ’røveri
mod andre’, viser, at en vældig stor del af dem er gaderøverier, og
at det typisk drejer sig om en gruppe af meget unge drenge, der
begår røveri mod andre unge. Almindeligvis opfatter vi jo røveri
som noget, der begås i berigelsesøjemed. Men sådan skal mange
af gaderøverierne næppe forstås. De unge frarøver gerne offeret
en mobiltelefon, som de jo alle i forvejen har, og som desuden kort
efter spærres.
Set i det perspektiv, drejer mange gaderøverier sig antagelig
mere om status og om demonstration af magt, maskulinitet og mandighed
end om berigelse. En sammenligning med gadevold synes
derfor mere oplagt.
Gadekriminalitet – ikke kun vold – er altså et fænomen, som der
bør være fokus på: Det er antagelig i vækst, og det kan dreje sig om
nok så alvorlig kriminalitet. Der er desværre set eksempler på, at
simple gaderøverier har fået en fatal udgang.
Hvad kan man gøre ved det? Det enkle svar er: Hold de unge væk
fra gaderne! I USA har man forsøgt sig med udgangsforbud, men
lEDEREN
Fremad på ny
I min forrige leder var overskriften:
En turbulent tid.
Siden blev det ikke mindre turbulent, og i
forbindelse med afgivelsen af redegørelsen
steg vindstyrken ret så kraftigt. Det endte dog
så godt, som det kunne, med den politiske aftale
og de muligheder og forbedringer, den indebærer.
Aftalen er et klart skulderklap til de ansatte i
dansk politi og anklagemyndigheden. De frustrationer,
der har været, skulle dermed gerne
kunne udjævnes, så de krav og opgaver, der
følger med, kan håndteres på en god og konstruktiv
måde.
Hele forløbet viste i øvrigt, hvor svært det
kan være at kommunikere både internt og
eksternt samtidigt. Og hvor let man kan gå
skævt af hinanden, når noget ikke umiddelbart
er til at forstå. Så må man vel prøve at
dog uden nogen nævneværdig succes. Det kan også ses som en
ganske urimelig reaktion, for de fleste unge er på gaden for at more
sig og være sammen med andre unge, hvilket i langt de fleste tilfælde
spænder af uden problemer.
Et andet svar kunne være at give de unge nogle muligheder, som
er mere attraktive end gademiljøet. Efter sigende er der færre og
færre af de unge, der benytter sig af de forskellige fritidstilbud.
Spørgsmålet er hvorfor, og om det er muligt at gøre noget ved det.
Antagelig er det svært, for meget tyder på, at de unge bevidst søger
et frirum og ikke bare søger gaden, fordi der ikke er andre muligheder.
»Vi går i dag meget hyppigere til politiet,
hvis vi har været udsat for vold.«
Tv-overvågning er et andet middel, der har været meget diskuteret
i indsatsen mod gadekriminalitet. Politiet vil givetvis kunne have
glæde af kameraernes optagelser i visse situationer, men forskningen
peger desværre ikke på, at tv-overvågning dæmmer op for vold
og lignende kriminalitet.
Fokuseret politiarbejde, som målrettes efter de kendte farlige
steder og tidspunkter, eller synlighed af andre voksne aktører, for
eksempel natteravne, i gademiljøet i de sene nattetimer er nok en
mere farbar vej og kan samtidig være med til at skabe større tryghed
blandt de unge.
spørge hvorfor og afvente svaret, inden man
hurtigt fælder en alt for hård dom. Alt er ikke
sort og hvidt, og der er gode forklaringer på de
fleste ting.
Så hvad nu? På det personlige plan må vi
gøre det, så godt vi kan, og dermed værne om
de store kvaliteter og den professionalisme,
som kendetegner dansk politi. Og så fokusere
på det positive og fortælle om alle succeserne.
Det har vi faktisk en forpligtelse til.
Men det er ikke kun derfor, vi skal gøre det.
Man får det også bedre med sig selv på den
måde. Den negative vinkel tjener sjældent
noget formål. Den går ud over både humøret,
motivationen og kollegerne og opgavevaretagelsen.
Som virksomhed er politiet en stor og kompleks
størrelse med mangeartede opgaver.
Når en sådan virksomhed ændres, og det
involverer 14.000 ansatte, samtidig med at
presset øges fra alle sider, stiger kompleksiteten
yderligere. Derfor består opgaven i at gøre
budskaberne, ændringerne og prioriteringerne
så klare, præcise og skarpe som muligt.
Det er nemmere sagt end gjort, men alligevel:
Keep it simple. Gør det ikke sværere, end
det er.
Torsten Hesselbjerg
Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 10 | 2008 | 35