Hent CO-Magasinet - CO-industri

Kun tillidsfolk 

i A/S-bestyrelser 

Side 12-13 

nr. 06 juni 2005 

LEGO flytter 110 job til Tjekkiet Side 3 

Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri Side 4-7 

Direktør-lønstigninger på 20 procent Side 14-15

Leder 

indhold 

Direktørlønninger 

En svensk industriarbejder skal arbejde i 30,8 år for at tjene det 

samme som en svensk direktør. Det viser beregninger, som svensk 

LO har foretaget i rapporten ”Erhvervslivets magtelite befæster sin 

position”. I konkrete tal udgør årslønnen i gennemsnit til en svensk 

industriarbejder 247.217 sv. kroner og direktørlønningerne i de 

børsnoterede selskaber i gennemsnit 7.611.993 pr. år (200.000/- 

6.165.700 danske kroner). Og opgørelsen viser, at forskellen bliver 

stadig større. I år 2002 skulle der 30,2 år til for en industriarbejder 

til at tjene det samme som direktørerne og i 1980 kun 9,1 år. 

Den svenske LO-rapport er på mange måder interessant. Den gennemgår 

den kreds af lønmodtagere, som har de højeste stillinger 

inden for erhvervsliv, politik, økonomi og andre vigtige samfundsområder, 

der ikke findes i de offentlige lønstatistikker. Selv kongehus, 

ministre, borgmestre, fagforbundenes formænd, formænd for 

forskellige organisationer, de højeste tjenestemænd og mange flere 

er med. Med tal for udviklingen siden 1950. 

På mange måder kan den svenske undersøgelse uden tvivl overføres 

til danske forhold. Med den helt klare forskel, at i Danmark er 

der stort hemmelighedskræmmeri omkring lønningerne til stort 

set alle andre end til lønmodtagerne. 

Løntilbageholdenhed - for alle andre 

I Sverige som i Danmark har lønmodtagergrupperne og de faglige 

organisationer accepteret, at lønstigningstakten ikke må overstige 

stigningstakten i det øvrige Europa. Og som i Sverige fungerer 

eliten i et samfund ofte som forbillede og normsætter, men har som 

helhed en stigningstakt, som til overflod overstiger lønstigningerne 

for almindelige lønmodtagere. Derfor virker det også som noget af 

en provokation, at forskellene bliver stadig større mellem de bedst 

aflagte grupper og almindelige lønmodtagere. 

LEGO flytter 110 job til Tjekkiet 3 

Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri 4 

Gå i behandling eller sig farvel til jobbet 6 

Lokale lønforhandlinger gav 2,5 pct. 8 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Varsler afskedigelser men ansætter i stedet 11 

Kun tillidsfolk bør i A/S 12 

Direktør-lønstigninger på 20 pct. 14 

15 mia. skal sætte skub i beskæftigelsen 16 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 14 

e-mail: bk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

”Der kan naturligvis være årsager til, at enkelte job visse år har en 

højere lønstigningstakt. Men det er problematisk, hvis magteliten 

år efter år mener, at de skal undtages fra de samfundsøkonomiske 

bedømmelser, som gælder for det store flertal af lønmodtagere,” 

hedder det i rapporten. Den viser med al tydelighed, at magteliten 

ikke har taget hensyn til kravet om at holde igen på lønstigningstakten. 

Noget lignende oplever vi i disse år i Danmark. Lønningerne for 

industriarbejderne stiger i gennemsnit med omkring 2,5 til 3,0 procent 

om året, mens direktørerne i de største danske selskaber scorer 

stigninger på det tidobbelte eller mere. Og alligevel hører man 

igen og igen danske virksomhedsledere klage over danske lønninger 

og endog komme med trusler om at flytte virksomheder og 

produktion til billige lavtlønslande i Østeuropa eller Asien, hvis 

danske lønmodtagere ikke viser endnu mere løntilbageholdenhed 

eller går med til direkte lønnedsættelser. Det hænger bare ikke sammen. 

Befriende åbenhed 

Derfor er det også befriende, at det såkaldte Nørby-udvalg, der ser 

på god selskabsledelse i Danmark, lægger op til langt større åbenhed 

om lønninger og honorarer til både direktører og bestyrelsesmedlemmer 

i aktieselskaberne. Og lige så forudsigelig er reaktionen 

fra en række af de store danske virksomheder: Det ser vi ingen 

grund til. Vi fortæller det, der passer os - og uden indblanding udefra. 

Det er bare ikke holdbart. Vi lever i en globaliseret verden i år 2005, 

hvor kravet er åbenhed og gennemsigtighed i stort set alle andre 

lande. Det må også gælde de danske virksomheder. Og kan de ikke 

selv finde ud af det, må andre gennemtvinge det. 

International fagbevægelse 18 

Noter 20 

Faglig orientering 22 

Husk feriepengene ved arbejde i udlandet 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned 

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den 

tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395-9344 

Forsidefoto: Nils Rosenvold

Af Erik Sandager 

Foto Palle Peter Skov 

LEGO flytter 110 

job til Tjekkiet 

Model-afdelingen, der beskæftiger 110 teknikere, designere og modelbyggere, 

flyttes til Kladno i Tjekkiet 

LEGO vil i løbet af 18 måneder flytte hele 

sin model-afdeling - med udviklere, designere, 

teknikere og modelbyggere - til Kladno 

i Tjekkiet. Der forsvinder i alt 110 arbejdspladser 

fra Billund. 

Det er medlemmer af Dansk Metal, Teknisk 

Landsforbund, HK og 3F, der må se deres 

nuværende arbejdspladser blive flyttet til et 

af de nye EU-lande, til langt lavere lønninger, 

i Kladno i Tjekkiet. 

Inden 1. januar 2007 skal model-afdelingen 

i Billund lukke og slukke. Tilbage vil der 

kun være et reparationsværksted til at servicere 

LEGOLAND. Hvorvidt det er realistisk, 

er der delte meninger om. 

- Medarbejderne - og det gælder både 

måneds- og timelønnede - tror ikke på, det 

vil lykkes at flytte hele afdelingen i løbet af 

halvandet år, siger Poul Erik Pedersen, tillidsrepræsentant 

for Metal-medlemmer ved 

LEGO, hvoraf en del arbejder som teknikere 

i model-afdelingen. 

- En del af modelproduktionen blev allerede 

for fem år siden flyttet til Kladno, Tjekkiet. 

Men de har ikke de rigtige kompetencer 

og/eller ledere. Det fungerer i hvert fald ikke 

som det burde, mener Metal-tillidsrepræsentanten. 

Og hvis de ikke kan lære at lime 

i en tilfredsstillende kvalitet i løbet af 5 år, 

hvordan skal de så kunne lære at lave animationer 

i løbet af kun halvandet år, spørger 

tillidsrepræsentanten. Han henviser til, 

at det normalt tager to år at oplære en tekniker, 

før han/hun kan arbejde selvstændigt 

med modeller. 

Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen 

fra LEGO oplyser, at udmeldingen fra 

LEGO om udflytning af model-produktionen 

kom i maj. Hovedparten af de mange 

job i afdelingen - mange er funktionæransatte 

- vil efter planen blive flyttet i løbet 

af 18 måneder. Planerne kom ikke som en 

stor overraskelse, idet en stor del af model- 

produktionen allerede er flyttet til Tjekkiet. 

Som de øvrige tillidsrepræsentanter håber 

Berit Flindt Pedersen på, at større travlhed 

og bedre beskæftigelse ved LEGO kan medvirke 

til, at nogle fra model-afdelingen kan 

tilbydes andet arbejde. 

Mange nyansættelser 

- Vi har meget travlt i produktionen for 

tiden, siger hun. Vi er ved at få oplært 

operatører, der skal ind og køre produktion 

i sommerperioden. Det drejer sig om fire 

hold a´ 20 personer - i alt 80 personer. Og så 

har vi antaget en del nye medarbejdere i 

pakkeafdelingen og der er vikarer inde. Det 

er positivt at det går godt. Det kan måske 

minimere udflytningen, håber vi. 

Tillidsrepræsentant Torben Jakob Jørgensen 

fra Teknisk Landsforbund og tillidsrepræ- 

sentant Karen Karstensen fra HK oplyser, at 

de begge har medlemmer, der vil blive 

berørt af udflytningen. Så vidt de er orienteret, 

er der kun planer om at udsende tre 

danske ledere til Kladno. Hvor mange modelbyggere, 

der allerede findes i Tjekkiet, og 

hvor mange af deres danske kolleger, der vil 

blive overflødige, har de endnu ikke overblik 

over. 

- Det eneste lyspunkt er, at det generelt går 

godt for LEGO for tiden. Vi holder vore budgetter 

og salgstal, og der er ny optimisme, 

siger tillidsrepræsentant Karen Karstensen. 

Vi håber derfor, der stadig kan forblive 

mange gode arbejdspladser her i Billund. 

Det næste, der bliver flyttet ud, bliver nok 

produktionen. 

CO-Magasinet · side 2-3


Foto Niels Nyholm 

Jeg gjorde alt for at 

Tillidsrepræsentant ved TDC Kabel TV bad om hjælp. På firmaets 

regning, i arbejdstiden og med fuld løn blev han sendt på Minnesotakur. 

Han havde i årevis forsøgt at holde sit misbrug skjult for kolleger 

Kun ganske få kender hemmeligheden. 

Tekniker Carsten Dion Jørgensen er tillidsrepræsentant 

for kollegerne ved TDC Kabel 

TV på Fyn. Han er på det tidspunkt 53 år og 

ansat ved TDC Kabel TV på Fyn. Og 31 år i 

samme firma. Flere lederjob, telegrafmester 

og funktionsleder, i P&T og TDC. En værdsat 

og loyal medarbejder. 

På arbejde knokler han næsten mere end 

han skal. Det er med til at stresse ham, for 

ingen må kunne sætte en finger på hans 

indsats. Han har ingen sygedage. Men han 

er dybt frustreret, frygter at blive opdaget 

og afsløret og føler, det ville være den 

største ydmygelse. Kolleger holder han på 

afstand ved hjælp af piberygning. Begynder 

at ryge som 41-årig. 

Carsten Dion Jørgensen afvikler nogle restferiedage. 

Det er i forbindelse med påsken, i 

april 2002. Han går alene hjemme i huset i 

Årslev på Fyn. Konen går på arbejde. Som 

sædvanlig - når Carsten D. Jørgensen ikke er 

på arbejde, når han er alene - går han i gang 

med at drikke. Han følger det vante mønster. 

En øl, to øl, tre øl - mange øl. Som sædvanlig 

lyver han for konen, da hun kommer 

hjem. Ellers opfatter han normalt sig selv 

som en ærlig og redelig mand. Jo, han har 

nok drukket et par øl. Det kan han vel 

tillade sig, når han nu holder ferie. 

- Du må jo være syg, når du ikke kan tåle 

det, siger konen. Hun er bekymret for mandens 

helbred. Hans tilstand – efter indtagelse 

af angiveligt et par øl – er foruroligende. 

Flere gange er han på antabus. Mest 

af hensyn til familien, for de andres skyld, 

men uden stor succes. 

Minnesota-kur på firmaets 

regning 

Det er godt tre år siden, Carsten Dion 

Jørgensen bliver så led og ked af det hele og 

af at gå og lyve om sit forbrug, at han ringer 

til misbrugskonsulent ved TDC Knud 

Gravers Hansen. Nu må han have hjælp. Han 

kan huske det på dato og klokkeslæt. Det 

var den 11. april 2002. Tre timer efter er 

Carsten Dion Jørgensen på vej fra Årslev på 

Fyn til Vejle. På vej til Minnesota-behandling 

på behandlingshjemmet Møllen. På 

firmaets regning, i arbejdstiden og med fuld 

løn. 

- I TDC´s misbrugspolitik står der, at vi skal 

hjælpes. I 1998 afviste jeg, over for en ny 

leder i afdelingen og en misbrugskonsulent, 

at jeg havde behov for hjælp. Kort før det 

møde havde en anden medarbejder i huset 

spottet mig på min adfærd. Han syntes, jeg 

skulle holde op. Jeg var utrolig flov over, 

han havde kigget mig ud. Jeg gik på antabus 

for at få ro. Men det hjalp kun en kort periode. 

Frygtede afsløring 

- På et teknikseminar, der blev holdt to år 

efter det første møde, fortalte TDC´s misbrugskonsulent 

Knud Gravers Hansen om 

TDC´s misbrugspolitik og om sin egen 

oplevelse med alkohol. Det ramte mig dybt 

i hjertekulen. Jeg følte, det var mig han 

snakkede om, og det var en grim opdagelse. 

I den periode, hvor jeg var tillidsrepræsentant, 

kom TDC´s misbrugspolitik op et år 

senere, hvor der også blev gået i dybden og 

fortalt om intervention af misbrugere. Jeg 

var dybt frustreret. Jeg frygtede at blive 

opdaget eller taget. Jeg syntes, det måtte 

være den største ydmygelse, der kunne 

overgå et menneske. 

En befrielse 

– Min tilgang til behandling var ikke intervention, 

men foregik på eget initiativ – efter 

et langt tilløb. For mig var det en kæmpe lettelse 

at nå til den erkendelse. At komme i 

behandling, få tavlen visket ren og få styr 

på mit liv. Det var en stor befrielse at 

komme af med alkoholen. Det er utroligt, at 

en Minnesota-behandling kan medføre en 

sådan ændring af ens tankegang og omvæltning 

i tilværelsen. Det vidunderlige er, at jeg 

jo ikke længere tænker på det til daglig. Jeg 

synes, jeg er et glad og positivt menneske. 

Nærmest lykkelig. 

Et chok 

- Ja, jeg er alkoholiker. Men jeg er en ædru 

alkoholiker. Og det har jeg nu været i over 

tre år. Det kom som et chok for min kone, da 

jeg besluttede at gå i behandling. Nogle af 

mine nærmeste kolleger på kontoret havde 

ingen fornemmelse af, at jeg havde et alkoholproblem. 

Ensom dranker 

- Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri. Jeg 

ville ikke tabe prestige. Ikke udstille mig. 

Jeg drak jo helst alene. Hvis det tog magten 

fra mig, forsøgte jeg at skjule det. Hvis der 

var en festlig anledning, var jeg selvfølgelig 

på banen. Men jeg prøvede altid på at 

beherske mig. Ikke at falde igennem. Det er 

et enormt arbejde, når man nu har problemet, 

også at holde det skjult. 

Carsten Dion Jørgensen synes, det er vigtigt 

at få offentligt frem, hvor stor betydning 

det har, at virksomheder påtager sig et 

socialt ansvar over for de ansatte – dels ved 

at have en misbrugspolitik, dels ved at have 

netværkspersoner, der kan spotte medarbejdere 

med problemer, dels ved at have 

behandlingstilbud, så misbrugere ikke skader 

sig selv eller andre. 

Intet at skjule 

Efter Minnesota-kuren opgav Carsten Dion 

Jørgensen tillidshvervet for ikke at have for 

mange byrder at slæbe på. Han er taknemlig 

for den hjælp og opbakning, han har fået 

fra TDC, hvor han i dag har været ansat i 34 

år. Han ved, der findes mennesker med 

alkoholproblemer, og derfor har han ikke 

noget imod at fortælle sin historie. 

Han har ikke noget at skjule. 

Ingen hemmeligheder. 

fortsætter på side 6 

Carsten Dion Jørgensen

skjule mit drikkeri 

200.000 alkoholikere 

Der findes i dag i Danmark omkring 200.000 

personer, der er afhængige af alkohol. 

Det svarer til 4,38 procent af den voksne 

befolkning. Ud af de 200.000, som har et 

behandlingskrævende alkoholmisbrug, kommer 

ca. 17.000 i behandling årligt. Det viser 

en rapport fra Socialministeriet. 

I en stor sundheds- og sygelighedsundersøgelse 

fra 2000 vurderes det, at ca. 500.000 

har et alkoholforbrug, der er større end den 

af Sundhedsstyrelsen foreslåede genstandsgrænse 

på 21 genstande om ugen for mænd 

og 14 for kvinder. 

Forskellige undersøgelser viser, at de yngste 

– mellem 18 og 29 år – har den højeste 

forekomst af afhængighed/misbrug. 



fortsat fra side 4 

Gå i behandling eller 

Teleselskabet TDC giver medarbejdere med misbrugsproblemer ultimatum: 

Teleselskabet TDC praktiserer med succes 

en alkoholpolitik, der stiller alle medarbejdere 

med et misbrugsproblem af en vis størrelse 

over for et valg: Sig farvel til jobbet 

eller gå i behandling. 

Efter ti år med en konsekvent misbrugspolitik, 

hvor medarbejdere med belastende 

alkoholproblemer konfronteres med deres 

misbrug og tilbydes hjælp, var ni ud af ti 

medarbejdere et år efter endt behandling 

fortsat i arbejde. 

Det svarer til en succesrate på 90 procent, 

hvilket anses for at være et imponerende 

flot resultat inden for alkoholbehandling. 

Årsagen til succesen menes at være dels en 

klar og utvetydig politik, dels etablering og 

oplæring af lokale netværk, dels at der er 

afsat ressourcer, dels tilbud om hjælp og 

professionel behandling til misbrugere. 

Hovedsikkerhedsudvalget ved TDC har vedtaget 

og står bag TDC´s alkohol- og rusmiddelpolitik 

(se side 7). 

Fintmasket netværk 

På alle arbejdspladser ved TDC er der 

etableret netværk, som består af den lokale 

leder og den lokale arbejdsmiljørepræsentant. 

Netværksfolkene får undervisning af 

Alkohol 

en psykolog og af TDC´s misbrugskonsulent 

og bliver klædt på til at kunne identificere 

misbrug, til at kunne tage en samtale, en 

konfrontation med misbrugeren, sørge for 

at medarbejderen kommer i et behandlingsforløb, 

sørge for at kollegaen kommer 

tilbage fra behandlingsforløbet og kan 

genoptage arbejdet igen. 

Sikret ansættelse 

Ifølge TDC´s misbrugskonsulent Knud 

Gravers Hansen er ni ud af ti medarbejdere, 

der i løbet af fem år har taget imod et 

behandlingstilbud, fortsat ansat ved TDC et 

år efter endt behandling. Succesraten er på 

gennemsnitlig 82 procent fordelt på ti år. 

Dét, TDC typisk tilbyder en middelsvær 

alkoholiker, er mellem fire og seks ugers 

firmabetalt behandling efter Minnesotamodellen, 

hvor misbrugeren er tilknyttet et 

behandlingssted i døgndrift. Efter endt 

behandling er medarbejderen – hvis han 

ellers forbliver ædru – sikret ansættelse og 

uindskrænkede karrieremuligheder. 

God investering 

Prisen for en behandling kan være på 

mellem 60.000 og 70.000 kr. Det skal ses i 

Det gennemsnitlige alkoholforbrug i Danmark har de sidste 30 år været konstant omkring 11-12 liter 

ren alkohol om året pr. indbygger over 14 år. 

Alkoholforbruget har flyttet sig gennem årene. Det er blevet mindre almindeligt at drikke alkohol på 

arbejdspladsen og mere almindeligt i fritiden. Omkring 60 procent af danske arbejdspladser har en 

alkoholpolitik. 

Danske unge drikker mere end unge i noget andet EU-land. 24 procent af de 16-20-årige mænd og 

14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe drak i år 2000 over Sundhedsstyrelsens anbefalede 

genstandsgrænser. 

Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser er: 

Højst 21 genstande pr. uge for mænd 

Højst 14 genstande pr. uge for kvinder 

(Du kan se mere om alkohol og misbrug på: 

http://www.sst.dk/Borgerinfo/Alkohol.aspx?lang=da 

http://www.social.dk/udsatte_grupper/Alkoholmisbrug.html 

forhold til at det vurderes, at en problemdrikker 

koster virksomheden op mod to 

millioner kroner om året i form af nedsat 

produktion, sygeløn, påvirkning af det 

øvrige personale og øget risiko for arbejdsskader. 

Et regneeksempel viser, at det koster 

725.000 kr. at rekruttere og uddanne en ny 

montør. TDC har ingen opgørelse over, 

hvilke udgifter og indtægter der er forbundet 

med virksomhedens alkoholpolitik, men 

betragter tilbud om alkoholbehandling som 

en god investering. 

Sikkerhedsorganisationen bag 

Nogle af de forhold, som Knud Gravers 

Hansen fremhæver, når han skal forklare, 

hvorfor TDC tilsyneladende har stor succes 

med sin personalepolitik, der går ud på at 

hjælpe misbrugere ud af misbruget – eller 

ud af virksomheden – er, at politikken på 

området er etableret og indgået i et samarbejde 

mellem medarbejderne i sikkerhedsorganisationen 

og ledelsen. Medarbejderne 

står derfor bag politikken, og det har 

afgørende betydning for opbakningen til 

ordningen, mener Knud Gravers Hansen. 

Det skal ske i et samarbejde – der skal være 

en dialog – og der skal afsættes de nød- 

Carsten Dion Jørgensen

sig farvel til jobbet 

Sig farvel til jobbet eller gå i behandling 

vendige ressourcer til at gennemføre politikken 

og til at ansætte eller rekvirere professionel 

bistand til at gennemføre behandlingsforløb. 

Flasken eller jobbet 

- Det skal være et handlingsorienteret program, 

og der skal være behandlingskrav, 

mener Knud Gravers Hansen. Det går ud på, 

at medarbejderen får et valg. Om han eller 

hun fortsat vil arbejde i virksomheden. Hvis 

vedkommende vil det, må han/hun indgå i 

en form for behandling, der som regel er 

Eksempel på aktiv alkoholpolitik 

Uddrag af televirksomheden TDC’s alkohol- og rusmiddelpolitik, som er vedtaget af koncernens 

hovedsikkerhedsudvalg 

Det er uacceptabelt at være beruset eller 

påvirket af rusmidler under arbejde eller 

ophold på arbejdspladsen. 

Det er TDC’s holdning, at enhver medarbejder, 

der måtte udvikle et misbrugsproblem, 

skal hjælpes så tidligt som muligt for at 

undgå flest mulige menneskelige omkostninger. 

Det er TDC’s mål at forebygge og minimere 

misbrugsproblemer samt at fastholde medarbejdere 

i arbejde. 

Politikken udtrykker TDC’s vilje til at hjælpe 

medarbejdere med misbrugsproblemer. 

Politikken er indført af hensyn til sikkerheden, 

sundheden, trivslen og effektiviteten i 

TDC samt vores image i forhold til kunder, 

forretningsforbindelser og den øvrige omverden. 

TDC vil aktivt støtte og hjælpe medarbejdere, 

der er afhængige af alkohol eller andre 

former for rusmidler, med at søge vejledning 

for behandling. Det sker i erkendelse 

af, at problemer af privat karakter også vil 

udpeget af mig. Hvis vedkommende ikke vil 

i behandling, går det fagretlige system som 

regel i gang. Det vil ofte ende med afskedigelse. 

Sat på spidsen går vort behandlingstilbud 

ud på at vælge mellem jobbet 

eller flasken. 

Få hjælp udefra 

- Hvad kan andre lære? For det første skal 

virksomheden have en alkohol- og misbrugspolitik. 

Det skal heraf klart fremgå, 

hvilke konsekvenser det får, hvis politikken 

ikke efterleves. For eksempel afskedigelse. 

have indflydelse på arbejdsindsatsen. Det er 

derfor vigtigt, at der tilbydes hjælp/professionel 

behandling så tidligt som muligt i 

forløbet, og at de pågældende medarbejdere 

sikres den nødvendige diskretion og fortrolighed. 

TDC har etableret en støttefunktion, der 

rådgiver, formidler og anviser, men ikke 

udfører egentlig behandling. Støttefunktionen 

er samtidig til hjælp for sikkerhedsgrupperne 

(netværksgrupperne). 

Sikkerhedsorganisationen udgør det primære 

netværk og skal motivere medarbejderne 

til at undgå misbrug gennem påvirkning 

af holdninger og adfærd samt anvendelse 

af hjælpesystemer. 

TDC vil løbende sørge for, at ledere, tillidsrepræsentanter 

og sikkerhedsgrupper inddrages 

i det forebyggende arbejde, samt at 

de gennem uddannelse og information 

sikres den nødvendige viden, således at de på 

betryggende måde kan håndtere eventuelle 

misbrugsproblemer på arbejdspladsen. 

Men der skal være klare spilleregler om 

behandlingstilbud og efterfølgende jobmuligheder. 

Mindre virksomheder kan benytte 

vor model, men i stedet for at have en fastansat 

misbrugskonsulent kan de lejlighedsvis 

trække på eksterne misbrugskonsulenter 

via abonnementsordninger med for 

eksempel Falck, BST eller andre udbydere. 

Den enkelte leder vil sjældent opnå 

tilstrækkelig erfaring til at kunne håndtere 

de komplekse problemstillinger med hardcore 

misbrugere 

TDC accepterer den rimelige fraværsperiode, 

der måtte være nødvendig for at en 

medarbejder kan gennemgå en behandling 

for misbrug, herunder eventuel efterbehandling, 

og er villig til at afholde de hermed forbundne 

omkostninger. 

Hvis en medarbejder efter sagkyndig anvisning 

gennemfører en behandling med positivt 

resultat, vil ansættelsesforholdet kunne 

fortsætte uændret. 

Hvis en medarbejder ikke overholder den 

fastlagte politik, og f.eks. træffes beruset 

eller påvirket af rusmidler i arbejdstiden, 

betragtes det som et uacceptabelt forhold, 

der behandles efter gældende overenskomst. 

Hvis en medarbejder med et konstateret 

misbrugsproblem ikke ønsker at gennemføre 

en behandling, der skønnes nødvendig, 

eller afbryder et påbegyndt behandlingsforløb, 

medfører det, at ansættelsesforholdet 

bringes til ophør i henhold til gældende 

overenskomst. 


forha 

Lokale forhandlinger 

gav omkring 2,5 procent 

Mens direktører og andre topchefer scorede lønstigninger på 

22 procent i fjor, får de ansatte i produktionen 2,5 procent 

Forårets lokale lønforhandlinger i industriens 

virksomheder har ikke givet de store 

gevinster. I gennemsnit ligger stigningerne 

på omkring 2,5 procent. Det ligger lidt 

under den årlige stigningstakt i lønningerne 

for hele DA-området fra første kvartal 

2004 til første kvartal 2005. Og meget langt 

fra de stigninger, som direktører og aktionærerne 

har hentet ind det seneste år. 

Direktører og andre topchefer i danske virk- 

Faglærte på Grundfos 

opnåede 2,5 procent 

De ufaglærte medarbejdere ved Grundfos 

opnåede en lønfremgang på gennemsnitlig 

1,60 kr. per time. De faglærte fik 

2,70 kr. lagt på fast timeløn og en individuel 

lønstigning. I procent steg de 

ufaglærte 1,2 procent, mens de faglærtes 

løn blev reguleret med 2,5 procent. 

Fællestillidsrepræsentant Gert Steen 

Nielsen, Grundfos, oplyser, at lønnen 

bliver reguleret i forhold til lønstatistikken. 

Årsagen til at de ufaglærte ikke 

fik så stor en lønstigning som de faglærte 

er, at de ufaglærte har været foran i 

lønudviklingen. Lønaftalen omfatter ca. 

2.200 ufaglærte og ca. 800 faglærte. 

somheder sikrede sig i fjor lønstigninger på 

i gennemsnit 22 procent, og gennemsnitslønnen 

til danske direktører ligger i dag på 

1,2 millioner kroner eksklusive aktioner og 

optioner. Og netop aktier og optioner betyder 

mange steder ekstra gevinster i millionklassen. 

Samtidig sikrede bestyrelserne i de største 

danske virksomheder sig en ekstra gevinst 

på 14 procent. 

Et rundspørge til tillidsrepræsentanterne på 

en række industrivirksomheder viser, at der 

ud over de beskedne lønstigninger til de 

ansatte i produktionen er forhandlet flere 

”bløde” pakker hjem i form af tryghedsaftaler, 

mere uddannelse, seniorpolitik, højere 

feriebetaling, funktionærlignende ansættelser 

m.v.: 

Bonusaftale på Lindø 

Omkring 2.500 medarbejdere på det A. P. Møller-ejede 

Lindøværftet på Fyn har indgået en bonusaftale med 

ledelsen, hvor formålet er at sikre værftet højere effektivitet 

og aflevering af nybygninger til planlagt tid, og at 

sikre medarbejderne en højere indtjening. 

- Aftalen kan give os mellem 4 og 6 kr. mere per time, 

siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. Hvis vi skal 

opnå 6 kroner mere i timen, skal vi være meget heldige. Det mest realistiske er nok et 

beløb på mellem 3,5 og 5 kr. 

Efter planen skal der med virkning fra 1. januar 2006 indføres et nyt lønsystem på 

Lindø. 

Garanti for uddannelse - 7 kr. til folk i skånejob 

Medarbejderne ved Micro Matic i Odense - omkring 350 timelønsansatte - har fået garanti 

for, at de samlet kan få omkring 100 ugers efteruddannelse med fuld løn i år. Hvis der 

er god tilslutning til efteruddannelsen, vil tilbudet blive udvidet næste år. Måske til 200 

ugers efteruddannelse. 

- For fire år siden vandt vi en faglig voldgift om, at vi skulle have fuld løn under uddannelse. 

Det bevirkede, at næsten al uddannelse blev droppet. Nu har vi så fået uddannelse 

tilbage. Men det har holdt hårdt, konstaterer fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen, 

Micro Matic. 

Ledelsen på Micro Matic stillede til de lokale lønforhandlinger med et DI-krav om mere 

fleksibel arbejdstid i form af ugentlig varierende arbejdstid. Men det lykkedes efter 

hårdt pres fra medarbejderne at få ledelsen til at frafalde kravet. 

- Kravet om varierende arbejdstid er tillidsrepræsentanter på næsten alle byens arbejdspladser 

blevet mødt med i år, og jeg er ikke i tvivl om, at det er sket på foranledning af 

Dansk Industri, fortæller Mogens Madsen. 

- Timelønnen bliver reguleret med 2 kr. i år og med 2,15 kr. næste år. To afdelinger fik 

en ekstra lønregulering. Men den største lønstigning gik til medarbejdere i fleks- og 

skånejob. De opnåede på vores foranledning en timelønforhøjelse på 7 kr. Derfor kan de 

nu opnå højeste understøttelse i tilfælde af opsigelse.

ndling 

Ingen stor lønstigning - ledelsens krav afvist 

- Ledelsen havde forlangt, vi skulle arbejde i 12 timers drift og 

arbejde til lørdag kl. 14 uden overarbejdsbetaling. Og så ville de 

gerne have variabel ugentlig arbejdstid. Præcis som foreslået af 

Dansk Industri forud for de lokale lønforhandlinger. 

- Det vigtigste for os var, at vi fik afvist kravet om fleksibel arbejdstid 

og 12 timers drift. Udgangspunktet fra ledelsen var nye arbejdstider 

eller nul kroner. Men vi fik da en mindre lønregulering. Og 

fik afvist ledelsens krav. 

Fik det, vi forlangte 

Fællestillidsrepræsentant Lone Bjerre, 

Arovit Petfood, Esbjerg: 

- Vi fik det, vi forlangte. Efter fem dages 

konflikt og blokade nåede vi frem til det, 

vi lagde ud med. Vi fik 500 kr. per måned 

i år og 500 kr. per måned næste år. Der er 

omkring 280 månedslønnede og 60-70 

timelønnede. 

- Det er mit indtryk, at der er tilfredshed 

med resultatet. Det var første gang, vi var 

ude i konflikt. Men forhandlingsklimaet 

var OK. Aftalen, der er 2-årig, er med 

virkning fra 1. marts. 

Timelønnede på funktionærvilkår 

Laila Ferdinandsen, tillidsrepræsentant 

ved medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S, 

Valby, har indgået en 1-årig aftale, der 

omfatter 230 medarbejdere i produktionen. 

Alle timelønnede med 9 måneders 

ansættelse bliver nu ansat på funktionærlignende 

vilkår. 

Det er første gang, produktionsansatte, 

rengøringsansatte og gårdmænd forhandler 

sammen efter sammenlægning af 

KAD og SiD til Fagligt Fælles Forbund/3F. 

Laila Ferdinandsen anslår værdien af lønstigningen 

til ca. 4 procent. Individuel 

løn udgør i år to procent af den lokale 

lønstigning. Forhandlingsklimaet har 

været kompliceret af, at funktionærlignende 

ansættelse har været indblandet i 

de lokale lønforhandlinger. 

- Grundlønnen er reguleret med 1,55 kr., 

og individuel løn bliver reguleret med 

gennemsnitlig 3,35 kr. i timen. Morgentillægget 

for rengøring stiger efter overenskomsten, 

og aftenholdet får lagt 4 kr. 

på aftentillægget. Desuden er der lavet 

nye aftaler om løn for overarbejde og 

weekendarbejde. 

- Mine kolleger var meget utilfredse, og det medførte et par 

arbejdsnedlæggelser. 

Sådan vurderer fællestillidsrepræsentant Kim Skovlund fra Glud 

& Marstrand i Odense resultatet af de lokale lønforhandlinger. 

Virksomheden producerer blikemballage og har 450 medarbejdere, 

heraf 270 ufaglærte, 65 smede og 14 trykkere. 

De ufaglærte fik lagt 1,50 kr. på timelønnen, fik 66 øre på individuel 

løn og får nu rådighedsbetaling som led i en vagtordning, ligesom 

overarbejdsbetaling er blevet reguleret. 

3,5 kr. ved Terma A/S 

Tillidsrepræsentant Kirsten Ovesen, elektronikvirksomheden 

Terma A/S, Lystrup: 

- Resultatet af de lokale lønforhandlinger var en forhøjelse på 

3,50 kr. af timelønnen. Vor gennemsnitsløn - grundløn inklusive 

et kvalifikationstillæg - er i dag på 126 kr. Det er en 1-årig 

aftale med virkning fra 1. marts. Nogle år har der været 

vanskelige forhandlinger, men i år er det gået helt fint. Vi er 

blevet hurtigt færdige, og der er tilfredshed med resultatet. 

5 kr. mere i timen og Toyota-model 

Formand for 3F-klubben og fællestillidsrepræsentant Chr. Uldal, Radiometer: 

- Vi har sagt ja til et tilbud der forøger vor timeløn med over 5 kr. Det har været nogle 

svære lønforhandlinger. Vi er en virksomhed som er under forandring. 

- Det her nye Lean, som vinder ind mange steder, er 

også kommet til Radiometer. Det er Toyota-modellen, 

der blandt andet går ud på at reducere spild. Det kan 

godt virke som et tilbageskridt, som en form for akkord 

og bonus, og det ønsker vi ikke genindført. 

- Som ufaglært på en virksomhed af Radiometers størrelse 

skal vi satse på fleksibilitet og kvalitetsbevidste 

medarbejdere. Og det hænger ikke altid sammen med 

hurtighed - det er mere grundighed. Det har vi brugt 

lønforhandlingerne til at snakke meget om. 

- Med betaling af pension og feriepenge er vor lønstigning på 5,3 procent, og det er 

inklusive de centrale forbedringer ved overenskomstfornyelsen. Timelønnen var 

tidligere på 142 kr. Nu er den på 147,91 kr. 

Aftalen omfatter knap 300 ufaglærte medarbejdere. 

Chr. Uldal har hørt fra andre virksomheder, at der har været et pres om øget fleksibilitet 

og udnyttelse af arbejdstiden. Det ønsker de ansatte ved Radiometer at klare i medstyrende 

grupper, hvor der er flekstid, og hvor de ansatte selv planlægger arbejdstiden, 

men der er dog truffet en beslutning om, at arbejdsdagen højst må være på 10 timer. 

- Hos os finder folk selv ud af at planlægge produktionen og hvornår vi skal have fri. Vi 

synes, vi er fleksible. Og vi synes, vi skal have betaling for det. Det tror jeg er vejen, vi 

skal gå, for at beholde arbejdsstyrken i Danmark. Vi kan ikke konkurrere på timebetaling 

eller hurtighed. Kvalitet, fleksibilitet og levering til tiden - det tror jeg vil blive vores 

mærkesager i fremtiden. 

fortsætter på næste side 


fortsat fra side 9 

resultat 

orhandlingRinge 

Løven gav 3,47 kr. 

På Løvens kemiske Fabrik i Ballerup har de ansatte opnået en lønfremgang på 3,47 kr. i 

timen svarende til lidt over tre procent, oplyser tillidsrepræsentant Inga Abrahamsen. 

Gennemsnitlig er der tale om en månedlig lønforhøjelse på 574 kr. Startlønnen er nu på 

19.000 kr. pr. måned plus kvalifikationsløn. Lønaftalen omfatter 102 personer i produktionen, 

og de produktionsansatte forhandlede sammen med kolleger fra rengøringen, 

procesoperatører og pakkeriarbejdere. Inga Abrahamsen oplyser, at kollegerne er utilfredse 

med lønstigningen, men at resultatet er en anelse bedre end det der er opnået i 

andre virksomheder. 

Tryghedsaftale på Carlsberg 

Byggeriarbejderne ansat ved Carlsberg 

A/S i henholdsvis Valby og Fredericia har 

som led i de lokale lønforhandlinger fået 

forlænget en tryghedsgaranti. 

- Resultatet af de lokale lønforhandlinger 

blev en timelønforhøjelse på 4,19 kr. Så 

fik vi forlænget en tryghedsgaranti for 

medarbejderne indtil 1. marts 2007. 

Desuden fik vi reguleret procentsatser på 

overtid, oplyser fællestillidsrepræsentant 

Hans Scott Andersen, Tuborg Fredericia 

Bryggeri. 

Hans Scott Andersen oplyser, at bryggeriarbejderne 

i Fredericia har en fast 

månedsløn på 24.000 kr. samt kvalifikationsløn. 

Gennemsnitlig månedsløn udgør 

ca. 25.000 kr. Medarbejderne har desuden 

fuld løn under sygdom i op til et år. 

3,25 kr. ved LEGO 

De timelønnede medarbejdere ved LEGO 

i Billund investerede ifølge Metal-tillidsrepræsentant 

Poul Erik Pedersen 35 mio. 

kr. i deres arbejdsplads ved at undlade at 

forlange lokale lønstigninger i 2004. Men 

per 1. marts 2005 bliver timelønnen reguleret 

med 3,25 kr. Der er 1.080 timelønnede 

og 1.630 funktionærer ansat ved 

LEGO i Billund. 

3 kr. på Cheminova 

De faglærte fik 3 kr. og de ufaglærte 2,75 kr. ved de lokale 

lønforhandlinger ved kemikalievirksomheden Cheminova 

ved Harboøre. Efter reguleringen ligger timelønnen på 

129,65 kr. for ufaglærte og på 141,95 kr. for faglærte, oplyser 

tillidsrepræsentant Gunnar Andersen. Som følge af den centrale 

overenskomstfornyelse forhøjes samtlige skifteholdssatser 

med 90 øre. 

2,1 procent ved 

Sauer-Danfoss 

Ved Sauer-Danfoss har de faglærte opnået 

en gennemsnitlig lønforhøjelse på 

2,82 kr., hvoraf 99 øre er lagt på grundløn, 

mens resten er på personlig løn. De 

ufaglærte fik i gennemsnit 2,42 kr. med 

85 øre på grundløn og 1,57 kr. på personlig 

løn. Efter reguleringen er timelønnen 

for en faglært på 134,14 kr. og 115,18 kr. 

for en ufaglært. Lønreguleringen per 1. 

marts svarer til 2,1 procent, oplyser 

fællestillidsrepræsentant Orla Pedersen. 

- Det er den ringeste aftale, vi nogensinde 

har lavet. Vi fik kun 2 procent eller 3,35 

kr. Det er en 1-årig aftale fra 1. marts. 

Sådan lyder vurderingen fra Bjarne 

Jørgensen, fællestillidsrepræsentant ved 

Alfa Laval Copenhagen, efter de lokale 

lønforhandlinger. Han mener, der er 

flere årsager til det utilfredsstillende 

resultat. 

- Firmaet påpeger, at vi har været lønførende 

gennem mange år. De tilstræber 

at give ensartede lønstigninger for de 

timelønnede i hele Alfa Laval-området. 

Flere havde forhandlet færdig, før vi 

kom til forhandlingsbordet. Ledelsen 

ville ikke fravige de resultater, der var 

opnået andre steder. 

- Vi argumenterede imod sammenkædningen 

ved at påstå, at det så ikke var 

lokale lønforhandlinger. Men de havde 

ikke mandat til at give mere, færdig. 

Aftalen omfatter omkring 170 medlemmer 

af Metal, 3F, Dansk El-Forbund og 

Malerne. Alle får det samme. 

- Mine kolleger er meget utilfredse, og de 

har strejket i halvanden dag, slutter 

Bjarne Jørgensen. 

3 kr. i Thy 

På Sjørring Maskinfabrik opnåede ca. 

170 Metal-medlemmer og ca. 80 3Fmedlemmer 

en gennemsnitlig lønstigning 

på 3 kr. Herefter er timelønnen for 

faglærte på 140,50 kr. og 135,50 kr. for 

ufaglærte, og hertil kommer et præstationstillæg, 

oplyser tillidsrepræsentant 

Jan Tolbøll. Han mener, der er nogenlunde 

tilfredshed med den lokale lønstigning. 

Danfoss: 2,2 procent 

På Danfoss i Nordborg indgik tillidsfolkene sidste år en tre-årig lønaftale, men i år skulle 

der forhandles om en fordeling af den lokale lønstigning mellem basisgrundløn og 

personlig løndel. Lønstigningen er aftalt til 2,2 procent i år og 2,15 procent næste år. 

- Det forhandlede beløb blev på 1,59 kr. til specialarbejdere og 2,90 kr. til faglærte, og det 

beløb bliver fordelt med 50 procent på grundløn og 50 procent på personlig løndel, 

oplyser fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen, Danfoss, Nordborg. 

Selv om de fleste ansatte ved Danfoss gerne ville have højere løn, mener Svend Aage 

Hansen, der alligevel er nogenlunde tilfredshed med 

resultatet af de lokale lønforhandlinger. 

- Vi har fået en resultatorienteret bonus, som kan give 

minimum 1.000 og maksimum 6.000 kr. per år, men den 

bliver ikke forhandlet. Hvis denne bonus kommer under 

1.000 kr., er der nul kroner til udbetaling. 

Efter 1. marts tjener faglærte ved Danfoss i gennemsnit 

138,50 kr. i timen og ufaglærte 120,31 kr.


Foto Arkiv 

Varsler afskedigelser - 

men ansætter i stedet 

Samtidig med at Vestas’ nye koncernchef varsler afskedigelser 

ansættes der omkring 100 medarbejdere i produktionen 

Medarbejderne i Vestas Wind Systems A/S i 

Danmark reagerer positivt på den strategiplan, 

som vindmøllekoncernens nye topchef, 

Ditlev Engel, præsenterede i slutningen 

af maj. 

Det siger fællestillidsrepræsentant Kim 

Hvid Thomsen til CO-Magasinet dagen efter 

præsentationen af en ny strategisk handlingsplan, 

”The Will to Win” 2005-2008, der 

medførte et kurshop på ti procent på 

Vestas´ aktier. 

- Vestas´ internationale konkurrenceevne 

skal styrkes blandt andet ved en større satsning 

på teknologiudvikling. Og samtidig 

skal den tidligere meget høje kundetilfredshed 

genskabes, lyder budskabet fra den nye 

Mr. Vestas, der har fået en kanonstart i koncernen. 

På verdensplan har Vestas ca. 9.500 medarbejdere, 

men de fleste arbejder i Danmark. 

Ifølge ”The Will to Win” skal Vestas blandt 

andet vinde større konkurrenceevne ved at 

nedbringe produktionsomkostninger, effektivisere 

produktionsprocesser, produktionsorganisation 

og leverandørstruktur. 

Varsler nedskæringer 

Det fremgår endvidere af planen, at produktionsomkostninger 

skal nedbringes ved at 

effektivisere og forenkle koncernens organisation. 

- Disse omkostningsbesparelser vil føre til 

reduktion af Vestas´ medarbejderstab, siger 

koncernchef Ditlev Engel i en fondsbørsmeddelelse. 

- Koncernens ledelse vil i løbet af de 

kommende måneder tage stilling 

til omfanget og fordelingen 

af denne personalereduktion, 

som fortrinsvis vil berøre de administrative 

dobbeltfunktioner, skriver han. 

Samtidig er tre koncerndirektører blevet 

enten fyret eller fritstillet. 

- Vestas skal skære voldsomt ned. Sådan 

blev fondsbørsmeddelelsen fortolket i overskrifter 

i dagspressen, mens dagbladet 

Børsen konstaterede, at Vestas´ aktier opnåede 

et stort kurshop på stærkt lederskab. 

- Hvad siger du til, at der skal gennemføres 

omfattende nedskæringer? 

- Hvor har du læst det, spørger fællestillidsrepræsentant 

Kim Hvid Thomsen, Vestas. 

Hvis du læser strategiplanen korrekt, står 

der kun, at ledelsen vil kigge på, om der er 

dobbeltfunktioner i Vestas. Hvis det samme 

arbejde bliver lavet to gange, så står det helt 

klart, at det kan ingen - heller ikke vi medarbejdere 

- være tjent med. 

For mange fejl 

- Hvad synes du, der er positivt i udspillet? 

- Det positive er den indgangsvinkel, Ditlev 

generelt har til tingene, siger fællestillidsrepræsentant 

Kim Hvid Thomsen, der således 

omtaler den nye koncernchef ved fornavn. 

Han siger, at vi i denne branche ikke 

kan tillade os at lave ret mange fejl. At vi 

har for store fejl på vore møller. Det er et 

synspunkt, jeg er helt enig i. Og det medfører, 

at vor kundetilfredshed - i modsætning 

til tidligere - ikke er i top. Ditlev har meldt 

ud, at han vil starte med at kigge på kundetilfredshed. 

Så vil han kigge på tilfredsheden 

blandt medarbejderne. 

Det synes, 

jeg er et godt 

udgangspunkt. Det kan jeg godt lide at høre. 

- Er der noget, du forholder dig kritisk til i 

planen? 

- Der er ikke noget i den strategiplan, han 

har fremlagt, jeg ikke er enig i, siger Kim 

Hvid Thomsen. 

- Hvornår skal nedskæringerne gennemføres? 

- Vi har ingen tidsplan, siger Kim Hvid 

Thomsen. Men Ditlev har sagt, der skal 

handles hurtigt. 

Ansætter på livet løs 

- Forventer du en større fyringsrunde? 

- Det, jeg forholder mig til lige nu, er, at vi 

rent faktisk er i færd med at mande op de 

fleste steder, siger fællestillidsrepræsentant 

Kim Hvid Thomsen. Det gælder i hvert fald 

i produktions-regi. Vi har en temmelig stor 

ordrebeholdning, vi skal have produceret og 

leveret i de kommende måneder, inden 31. 

december. Det er blandt andet til USA, men 

også til andre lande. Derfor antager vi for 

tiden nye medarbejdere hver dag. Vi har - 

for at sige det på godt dansk - pissetravlt 

mange steder. 

- Hvor mange nye medarbejdere bliver 

ansat? 

- Det er omkring 100 nye medarbejdere i 

denne omgang, oplyser 

Kim Hvid Thomsen. 



Foto Nils Rosenvold 

Kun tillidsfolk bør 

Det mener Hans Andersen, medarbejdervalgt i koncernbestyrelsen 

for Carlsberg A/S 

- Efter min mening bør der kun vælges 

tillidsrepræsentanter som medarbejderrepræsentanter 

i aktieselskabsbestyrelser. 

Hvis det er en menig medarbejder, kan vedkommende 

ikke bruge fortrolig viden fra 

bestyrelsen til gavn for medarbejderne. 

Det siger fællestillidsrepræsentant Hans S. 

Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri. Han 

er en af fire medarbejderrepræsentanter i 

koncernbestyrelsen for Carlsberg A/S, i 

gang med sin anden periode, valgt første 

gang i 1998, genvalgt i 2002. Koncernen har 

godt 31.000 medarbejdere, sælger øl i 150 

lande, brygger øl 91 steder i 47 lande og 

omsætter for 36 mia. kr. om året. 

Bryggeriarbejderen fra Fredericia er kommet 

i fint selskab. Men er ganske uimponeret. 

Han sidder i koncernbestyrelsen med 

fem professorer: Professor, dr.pharm. Povl 

Krogsgaard-Larsen, formand, professor, 

dr.phil. Torkild Andersen, professor, dr.polit. 

og tidligere overvismand Niels Kærgård, 

professor, dr.phil. Axel Michelsen og professor, 

dr.phil. Per Øhrgaard. Og med tre professionelle 

bestyrelsesmedlemmer: Koncerndirektør 

fra Danisco Søren Bjerre- 

Nielsen, administrerende direktør og koncernchef 

fra TDC Henning Dyremose og 

direktør Jens Bigum, næstformand i Carlsberg 

A/S. 

I lære i halvandet år 

Ifølge Hans Andersen gik der mellem et til 

halvandet år, før han var funktionsdygtig i 

koncernbestyrelsen. Det første år gik med at 

stikke fingeren i jorden, lære arbejdsgangen 

og de øvrige bestyrelsesmedlemmer at 

kende. Han synes, bestyrelsen, med fem 

professorer, tre professionelle og fire medarbejderrepræsentanter, 

er velfungerende 

og utroligt godt og alsidigt sammensat. 

Medarbejderrepræsentanter er lige så værdsatte 

og har lige så stor indflydelse som de 

generalforsamlingsvalgte, føler han.

i A/S-bestyrelser 

Repræsenterer de ansatte 

- Dagen inden bestyrelsesmødet holder vi 

formøde med ledelsen i Carlsberg, hvor vi 

kommer med forslag og ideer, for eksempel 

til forbedring af arbejdsgangen. Koncernbestyrelsen 

for Carlsberg med godt 31.000 

ansatte på verdensplan kan jo ikke gå ind i 

alle detaljer vedrørende de enkelte bryggerier. 

Carlsberg Danmark A/S udgør kun 

seks procent af den samlede volumen i hele 

Carlsberg A/S, men giver et stort overskud. 

Hans Andersen er klar over, at de fire 

medarbejderrepræsentanter aldrig kan 

komme i flertal i den 12 mand store 

bestyrelse. Men i de snart otte år, han har 

siddet i koncernbestyrelsen, har der ikke 

været en afstemning. 

- Det hele foregår i konsensus, men vi kommer 

selvfølgelig med den indflydelse og visdom, 

vi kan tilføre bestyrelsen som medarbejdere. 

Udgangspunktet for vort arbejde 

er, at vi repræsenterer medarbejderne. Ikke 

aktionærerne. Min erfaring er, at der bliver 

lyttet til os. Selv om vi ikke er regnskabseksperter 

- og heller aldrig bliver det - kan vi 

udmærket vurdere et regnskab og stille kritiske 

spørgsmål. 

Kun tillidsfolk 

- Min holdning til debatten om, hvorvidt 

tillidsrepræsentanter skal sidde i selskabsbestyrelsen, 

er, at der kun bør vælges tillidsrepræsentanter. 

Hvis der vælges en medarbejderrepræsentant, 

der ikke er tillidsrepræsentant, 

vil vedkommende i mange tilfælde 

have viden om fortrolige forhold, som han/hun 

ikke kan bruge til noget som helst til 

gavn for medarbejderne. Hvis jeg derimod 

får at vide, at Carlsberg er i gang med at 

lukke en virksomhed i et af de 47 lande, 

hvor vi brygger øl, kan jeg bruge den viden 

uden at komme i konflikt med tavshedspligten. 

Min holdning er derfor, at der kun 

bør sidde tillidsrepræsentanter i A/S-bestyrelser. 

Bestyrelsesarbejdet kan i øvrigt give fin 

kontakt og indflydelse - ikke mindst i forhold 

til den ledelse, der jo udgør en 

væsentlig del af bestyrelseshierarkiet. 

Sammenhold i Carlsberg-familien 

Som fællestillidsrepræsentant, valgt første 

gang ved kampvalg i 1997, har Hans 

Andersen fra Fredericia et nært samarbejde 

med kollegerne ved Carlsberg i Valby, med 

Coca Cola, der i dag er en del af Carlsberg, 

og med hele logistik-afdelingen. Tillidsfolkene 

fra Carlsberg, Coca Cola og logistikafdelingen 

fra hele Danmark mødes fire 

gange årligt for at drøfte forhold af fælles 

interesse. De jyske og de københavnske 

bryggeriarbejdere fører fælles lokale lønforhandlinger. 

Og lader sig ikke spille ud 

imod hinanden. Hans Andersen betegner 

samarbejdet med Coca Cola, Valby og 

logistikafdelingen som ”knaldgodt” og ”fantastisk”. 

Tryghedsaftalen for de 165 københavnske 

og de 230 jyske bryggeriarbejdere 

er netop forlænget indtil 1. marts 2007. 

Desuden blev der opnået en timelønforhøjelse 

på 4,19 kr. 

Lønførende lokalt 

Bryggeriarbejderne i Fredericia er lønførende 

lokalt og har måske byens bedste 

arbejdsforhold. Produktiviteten er tre-doblet 

og sortimentet udvidet fra 2 til 72 forskellige 

produkter, mens Hans Andersen 

har været ansat. Han fremhæver den gode 

omgangstone og den unikke Carlsberg-kultur, 

hvor der altid har været tradition for at 

Carlsberg støtter fritids- og kulturaktiviteter 

for de ansatte. Til gengæld har bryggeriet 

altid haft meget engagerede og loyale 

medarbejdere. 

I spidsen for ESU 

Hans Andersen virker som en engageret, 

velformuleret og slagkraftig tillidsrepræsentant. 

Han er tillidsrepræsentant på fuld tid 

og formand for forretningsudvalget i Det 

Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU, hvor 

han har deltaget i otte år. Forretningsudvalget 

holder tre-fire møder med ledelsen 

om året. Alle ESU-medlemmer får på eget 

sprog tilsendt fondsbørsmeddelelser, kvartalsrapporter 

og regnskaber. Alle ESUmedlemmer 

ved Carlsberg får tilbudt engelsk-undervisning. 

Det Europæiske Samarbejdsudvalg har i alt 

20 medlemmer fra Danmark, England, 

Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen og 

Italien, og der er tolkning på alle sprog til de 

årlige møder. 

Spændende tillidshverv 

Hans Andersen har ikke gjort op med sig 

selv, hvad der skal ske, hvis kollegerne 

skulle ønske at udskifte ham som fællestillidsrepræsentant, 

eller hvis han selv kører 

sur i tillidshvervet. 

- Foreløbig er min fremtidsplan at være 

tillidsrepræsentant. Det er måske det mest 

spændende job der findes, siger Hans 

Andersen. 

Navn: Hans Scott Andersen 

Alder: 49 år 

Fødested: Odense 

Bopæl: Vejle 

Arbejdsplads: Tuborg Fredericia Bryggeri 

Uddannelse: Konstruktionssmed 

Fagforbund: 3F 

Tillidshverv: Medarbejdervalgt i bestyrelsen 

for Carlsberg A/S og Carlsberg Danmark A/S. 

Formand for forretningsudvalget i Det 

Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU. 

Tillidsrepræsentant for tapperierne, tillidsrepræsentant 

for bryggeriarbejderne. 

Bestyrelses- og branchebestyrelsesmedlem 

3F, Fredericia. Medlem af overenskomstudvalget 

i 3F 

Familie: Gift med Hilda. Ingen børn 

Fritidsinteresser: Fodboldfan, Vejle 

Boldklub. Fritidsfisker 

E-mail: hans.andersen@tuborg.dk 


Af Bjarne Kjær 

Foto Harry Nielsen 

Direktør- 

lønstigninger 

på 20 procent 

Krav om hurtigt og højt afkast frister til 

kortsigtede gevinster på bekostning af uddannelse 

af medarbejderne og investeringer 

- Vi har hen over forsommeren kunnet konstatere, at der 

har været klare signaler om, at mange direktører har sikret 

sig store lønstigninger. Vi hører om stigninger på 20-30 procent. 

Det er voldsomt, når vi ser på, hvad det har kunnet 

blive til i gennemsnit til vore medlemmer, siger Verner 

Elgaard, daglig leder af CO-industri. 

- Vi skal selvfølgelig ikke blande os i, hvordan direktørlønningerne 

skal være. Det må de stå til ansvar for over for 

deres bestyrelser. Vi må bare håbe, at når de får en stor lønforhøjelse, 

så leverer de også tilsvarende produktionsforbedringer 

for pengene. Vi kan i hvert fald se, at i forhold til 

de lønstigninger til vore medlemmer, som for nogens vedkommende 

kan snige sig op på 2 til 3 procent inden for 

industrien, kræves der simpelthen produktionsforbedringer 

på op til 5-6 procent pr. år. Det er hårde betingelser, men de leveres stort set hvert eneste 

år i de fleste danske virksomheder. 

Forsømmer de ansatte 

- Vi kender ikke til andre steder i verden, hvor tilsvarende produktionsforbedringer fortsætter 

år efter år. Det, vi er bekymret for ved høje lønstigninger til direktørerne, er, at der er en 

bagside af medaljen. Nemlig, at de investorer, der ejer virksomhederne, kræver et hurtigt og 

højt økonomisk afkast. Det vil betyde, at direktørerne fristes til at udnytte virksomhedens 

produktion til at dokumentere afkast over en kort periode. Samtidig forsømmer de længerevarende 

elementer såsom uddannelse af medarbejdere, investeringer i ny teknologi, motivationsprocesser, 

innovation osv. 

- Det er en hård belastning især for mange mellemstore virksomheder, der ikke har så stor 

en pengetank at stå imod med. Derfor kommer regningen på et tidspunkt med økonomiske 

vanskeligheder og til sidst med konkurs eller opkøb af udenlandske selskaber, som så starter 

forfra med at stille de samme krav. Og hele tiden bliver industrien udpint. 

Åbenhed, tak 

Om Nørby-udvalgets krav om større åbenhed om lønninger til direktører og aktionærer 

siger Verner Elgaard: 

- De industriansattes løn er stort set tilgængelig via Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik. 

Selv om der kan være variationer, er de forholdsvis små. Det ville klæde ”direktørbranchen”, 

hvis de var tilsvarende åbne. Det kunne også skabe en bedre forståelse for de 

store lønninger, hvis man, når der var vanskeligheder i virksomhederne, helt åbent lagde 

frem, at direktører og aktionærer er tilsvarende tilbageholdende, som man forventer af sine 

medarbejdere. 

Direktørlø 

Fondsbørsens komité for 

om løn og vederlag til dir 

Der bør være fuld åbenhed om størrelsen 

af de enkelte bestyrelsesmedlemmers og de 

enkelte direktionsmedlemmers samlede 

specificerede vederlag og andre fordele af 

væsentlig art, som ledelsesmedlemmer 

modtager fra selskabet eller andre selskaber 

i samme koncern. Det samme gælder bidrag 

til pensionsordninger, der er eller skal indbetales 

af selskabet, fratrædelsesordninger 

og eventuelle incitamentsprogrammer for 

direktion og bestyrelser, f.eks. i form af 

bonusprogrammer og aktier til markedskurs. 

Det foreslår Fondsbørsens komité for 

god selskabsledelse, det såkaldte Nørby- 

–udvalg, i sin rapport om god selskabsledelse 

i Danmark 2005. 

Udvalget har offentliggjort et forslag til reviderede 

anbefalinger udarbejdet i lyset af 

implementeringen af ”følg eller forklar”princippet 

og EU-henstillinger om ledelsens 

uafhængighed og om aflønning. ”Følg eller 

forklar”-princippet betyder, at selskaberne 

enten skal følge anbefalingerne eller forklare, 

hvorfor de ikke gør det. 

Rapporten indeholder bl.a. forslag omkring 

aktionærernes rolle, åbenhed og gennemsigtighed, 

bestyrelsens opgaver og ansvar, 

bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens 

og direktionens vederlag m.v. 

Som noget helt nyt er der også et enkelt 

meget kort afsnit i rapporten om medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer i den nye 

rapport fra Nørby-udvalget. Her hedder det: 

”Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

har samme rettigheder, pligter og ansvar 

som generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. 

De er i kraft af deres ansættelsesforhold 

i selskabet ikke uafhængige. 

Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer 

behovet for, at systemet med medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer forklares

nninger frem i lyset 

god selskabsledelse foreslår større åbenhed 

ektører og bestyrelser 

i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside.” 

Der er dog ikke noget, der tyder på, at de 

store danske virksomheder vil lægge direktørlønningerne 

frem i lyset. Det viser en 

rundspørge til de største danske virksomheder, 

som Politiken har foretaget. Hvad 

skal det gøre godt for? Vi mener ikke der er 

behov for yderligere åbenhed, lyder det. 

Lønstigninger 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Direktør-lønstigninger 

Udvalget 

Lønmodtager-lønstigning 

Nørby-udvalget er opkaldt efter udvalgets 

formand, koncernchef Lars Nørby Johansen, 

Group 4 Securicor. Med er desuden Mads 

Øvlisen, bestyrelsesformand i Novo 

Nordisk A/S, Sten Scheibye, adm. direktør i 

Coloplast A/S, Peter L. Ravn, adm. direktør 

i SimCorp A/S, 

Finn L. Meyer, statsaut. revisor og senior 

partner i KPMG, Henrik Stenbjerre, advokat 

og partner i Kromann Reumert, og Lars 

Rohde, direktør i ATP. 

Så meget tjener direktørerne 

De tjener på en måned, hvad veluddannede danskere tjener om året. De er med i direktionerne 

i Danmarks største selskaber. Og deres samlede årsløn er gennemsnitlig tredoblet 

på ti år til næsten 6 millioner kroner, skriver Berlingske Nyhedsmagasin, der har 

kastet lys på danske toplederes lønninger. 

En analyse i bladet af selskabernes årsregnskaber i henholdsvis 1994 og 2004 viser, at de 

56 øverste direktører i Danmarks 16 største børsnoterede selskaber har sikret sig en samlet 

lønstigning på 213 procent. Det er groft regnet 10 gange så meget som de lønmodtagere, 

der har været med til at skabe produktionen og dermed også direktørlønningerne. 

Analysen viser dog, at der er meget store variationer. Eksempelvis steg direktørlønningerne 

i TDC med 400 procent, mens direktørerne i Vestas Wind Systems og DSV 

måtte ”nøjes” med godt 300 procent i lønstigning. 

TDCs fem direktionsmedlemmer fik i 1994 gennemsnitlig 1,7 millioner kroner årligt i 

løn. Den er nu på 8,4 millioner kroner i gennemsnit for de to direktører. 

Direktørlønningerne er ifølge Berlingske Nyhedsmagasin (med antallet af direktører i 

parentes): 

Selskab Gennemsnitsløn mio. kr. Antal direktionsmedlemmer 

A.P. Møller – Mærsk 11,3 (5) 

Carlsberg 7,3 (3) 

Coloplast 4,1 (4) 

Danisco 8,9 (4) 

Danske Bank 6,9 (2) 

DSV 5,7 (3) 

GN Store Nord 4,7 (3) 

H. Lundbeck 4,7 (5) 

ISS 7,5 (4) 

Jyske Bank 3,0(4) 

Københavns lufthavne 5,0(2) 

Novo Nordisk 7,4 (6) 

TDC 8,4 (2) 

Topdanmark 5,8 (3) 

Vestas Wind Systems 4,3 (5) 

William Demant Holding 6,0(1) 

I gennemsnit 5,9 (56) 

Der er tale om samlet løn inkl. bonus, pension og værdien af tildelte optioner eller aktier. 



15 milliarder skal sætte 

skub i beskæftigelsen 

Green card skal tiltrække flere højtuddannede fra hele verden til 

Danmark 

15 milliarder ekstra skal investeres i de 

offentlige forskningsbudgetter, og de private 

forsknings- og udviklingsinvesteringer 

skal øges fra 25 milliarder til 32 milliarder 

kroner frem til år 2010. Det er et af de 

konkrete forslag, som CO-industri, Dansk 

Industri og Akademikernes Centralorganisation 

kommer med i planen ”Fra viden 

til vækst og beskæftigelse”. Planen er de tre 

organisationers bud på, hvordan Danmark 

bedst klarer sig i den globale konkurrence. 

- Der er brug for en målrettet satsning på 

forskning og uddannelse, hvis vi skal sikre 

beskæftigelsen i Danmark i en mere og 

mere globaliseret verden. En ambitiøs målsætning 

skal også være med til at skabe job 

til ufaglærte og faglærte grupper. Derfor 

skal vi satse langt mere, siger formanden 

for CO-industri Thorkild E. Jensen. 

Planen blev lagt frem ved en konference på 

Københavns IT-Universitet for 

nylig. 

De tre organisationer er enige om, at 

Danmark ikke skal konkurrere på lave 

omkostninger, men på nye produkter og 

service i den højere ende af prisskalaen. 

For at nå målsætningen om at løfte de samlede 

forskningsinvesteringer op på mindst 

3 procent af bruttonationalproduktet 

kræves større investeringer af både virksomheder 

og det offentlige. For at de 

offentlige investeringer når op på mindst 

16 mia. kr. i år 2010 skal de offentlige 

forskningsbudgetter hvert år vokse med 1 

mia. kr. frem til 2010. Det vil kræve en 

investering over de fem år på i alt 15 milliarder 

kroner. 

Der lægges op til at foretage en løbende 

overvågning af uddannelsernes kvalitet 

gennem et nationalt kvalitetsbarometer, der 

offentliggøres for de enkelte uddannelser, 

så uddannelsessøgende og andre kan foretage 

en samlet vurdering af uddannelsernes 

kvalitet. For at begrænse høje 

frafaldsprocenter og lange gennemførelsestider 

på de højere uddannelser 

foreslås det at bruge alternative optagelsessystemer 

kombineret med samtaler 

og test, og det foreslås, at der indføres 

en egentlig uddannelseskontrakt, 

hvor modydelsen til den gratis 

uddannelse skal være, at den studerende 

er studieaktiv og engagerer 

sig i uddannelsen. 

Dansk green card 

Danmark tiltrækker i dag kun få 

højtuddannede fra udlandet. Til 

gengæld er det især de højtud- 

dannede danskere, der udvandrer. Derfor 

skal mulighederne for at tiltrække højt kvalificeret 

arbejdskraft fra udlandet styrkes, 

mener de tre organisationer. De foreslår, at 

Danmark på lige fod med Canada og 

Storbritannien indfører en ny procedure for 

tildeling af jobsøgnings- og arbejdstilladelser 

til personer, som virksomhederne 

og det danske samfund specielt er interesseret 

i. Udgangspunktet skal være, at 

højtkvalificerede mennesker forholdsvis frit 

skal kunne indrejse i landet for at søge og 

opnå arbejde. 

De foreslår, at der indføres et særligt dansk 

”green card”, hvor arbejdstagere og selvstændige 

fra 3. lande, der opfylder bestemte 

adgangsbetingelser, automatisk får tildelt 

arbejdstilladelse. Det danske pointsystem 

baseres på uddannelse, sprogfærdigheder, 

arbejdserfaring, forud aftalt arbejdsaftale i 

Danmark og tilpasningsevne. 

Det er desuden afgørende, at ansøgerne kun 

får tildelt et green card, hvis løn- og ansættelsesvilkår 

ikke underminerer det danske 

arbejdsmarked. 

For at undgå ”social turisme” skal opholdstilladelserne 

som udgangspunkt være tidsbegrænsede 

og det skal være et krav, at 

ansøgeren er i stand til at forsørge sig selv 

og familie i mindst seks måneder. Det vil 

betyde et formuekrav på mindst 50.000 kr.

Ny faglig sekretær i CO 

Afdelingsformand Dennis Jensen er 1. 

juni 2005 tiltrådt som ny faglig sekretær i 

CO-industri. 

Dennis Jensen er 45 år og er uddannet 

karrosseripladesmed. I CO-industri afløser 

han Aase Dybart, der går på pension. 

Dennis Jensen er fynbo, men allerede i 

1968 flyttede familien fra Fyn til Roskilde. 

Efter 9. klasse startede han i 1975 på 

Ballerup Tekniske Skole som efg-lærling 

inden for jern og metal. Året efter fik han 

en læreplads på Københavns Automobilcentral 

på Nørrebro i København som karrosseripladesmed, 

der dengang var en ren 

mesterlære-uddannelse. 

Efter endt læretid kom han ved årsskiftet 

1980 ind som værnepligtig soldat ved 

Bornholms Værn, hvor han senere blev 

konstabel og talsmand for kollegerne. 

Inden han forlod militæret igen som 35årig 

i 1985, tog han en udvidet 10. klasseeksamen 

på voksenundervisning og flyttede 

samtidig fra Bornholm til Algestrup 

ved Herfølge på Sjælland. Her fik han 

arbejde hos Ørum Hansens Maskinfabrik i 

Køge som klejnsmed. 

Farvel efter 13 år i CO 

Faglig sekretær Aase Dybart forlader COindustri 

med udgangen af denne måned 

for at gå på pension. 

Aase Dybart, der blev 60 år i december 

2004, har været ansat i CO-industri siden 

1. august 1992. Hun slutter nu for at få tid 

til andre ting i tilværelsen end det faglige 

arbejde, der har optaget en stor del af hendes 

liv i mere end 30 år. 

Aase Dybart kommer fra Thy i Nordjylland. 

Efter syv års skolegang kom hun i 

huset og allerede som 16-årig rejste hun til 

København, hvor hun arbejdede på forskellige 

industrivirksomheder. Efter nogle 

år vendte hun tilbage til Jylland og arbejdede 

blandt andet i fiskeindustrien i 

Hanstholm og i Glyngøre og på sygehuset 

i Thisted. I 1973 startede hun på Coloplast 

i Thisted, hvor hun i syv år var tillidsrepræsentant 

for Kvindeligt Arbejderforbunds 

medlemmer på virksomheden. I 

1983 blev hun næstformand i KADafdelingen 

i Thisted og året efter formand 

I sommeren 1987 flyttede familien tilbage 

til Bornholm og Dennis Jensen fik arbejde 

på maskinfabrikken NORFO A/S som klejnsmed 

og rejsemontør. Virksomheden 

fremstiller udstyr i rustfrit stål til fiskeindustrien. 

Her blev han senere tillidsmand 

for kollegerne og medlem af afdelingsbestyrelsen 

for Metal Bornholm i 

1996. 1. januar 2000 blev han ansat som 

instruktør på metalskolen i Jørlunde. Det 

varede dog kun kort tid. Allerede i maj 

måned samme år blev han valgt til afdelingsformand 

for Metal Bornholm. 

1. maj i år blev han ansat som faglig 

sekretær i Dansk Metal i København og 

fra 1. juni i CO-industri. Her ventes han at 

overtage hele pensionsområdet efter Aase 

Dybart og formentlig også arbejdet i COindustris 

støberiudvalg. 

Dennis Jensen har ved siden af det faglige 

arbejde også engageret sig i Bornholms 

politiske liv. Ved kommune- og amtsrådsvalget 

i november 2001 blev han valgt 

ind som socialdemokratisk medlem af 

Bornholms Amtsråd og sad desuden i det 

særlige sammenlægningsudvalg fra maj 

for afdelingen, ligesom hun var medlem 

af KAD´s hovedbestyrelse. 

I 1991 forlod hun igen Jylland for at blive 

distriktssekretær for KAD i Frederiksborg 

og Roskilde Amter. Det varede omkring et 

år, hvorefter Aase Dybart blev ansat som 

forbundssekretær i KAD med jernindustrien 

som sit hovedarbejdsområde. Efter 

kun seks måneder i kvindernes forbundshus 

blev hun ansat som faglig sekretær i 

CO-industri. Her har hendes hovedopgave 

først og fremmest været opbygningen af 

industriens pensionsordning og behandlingen 

af de mange pensionssager. 

Desuden har hun deltaget i fagretlige 

sager rundt om i landet og har været 

sekretær i CO-industris Ligestillings- og 

socialpolitiske udvalg og i CO´s støberiudvalg. 

Med sit farvel til det daglige arbejde i COindustri 

får Aase Dybart mere tid til sine 

store fritidsinteresser: Familiens motorbåd 

i Dragør, familien og de ni børnebørn 

2002 og fra 1. januar 2003 i det nye 

Regionsråd for Bornholm. Efter ansættelsen 

først i Dansk Metal og nu CO besluttede 

han at træde ud og var til sit sidste 

møde i regionsrådet i maj i år. 

Dennis Jensen er gift med Søs, der er postbud 

på Bornholm. Han har tre børn: 

Mikkel på 10 år, Buster på 11 år og 

Mathilde på 17 år. Familien bliver boende 

på Bornholm, og Dennis Jensen vil rejse 

hjem i weekender og når det ellers passer 

ind i det nye job. 

samt udlandsrejser - og til de mange interesser, 

der ikke har været tid til i de mange 

år, hvor det faglige arbejde har taget det 

meste af tiden. 

CO-industri holder afskedsreception 

for Aase Dybart tirsdag den 14. juni 

kl. 10-12. Det foregår i CO´s mødelokale 

Vester Søgade 12, 2. sal, København V. 


Klip fra fagbladene 

Kræver globalt asbest-forbud 

100.000 dør hvert eneste år efter at have 

været udsat for asbest. Det er baggrunden 

for, at IMF støtter kravet fra en række internationale 

fagforbund om et globalt forbud 

mod asbest. 

Asbest er i dag verdens største industrielle 

dræber. En opgørelse fra ILO viser, at asbest 

formentlig vil kræve omkring 10 millioner 

menneskeliv eller 100.000 om dagen. Det 

svarer til en person hvert femte minut. 

På verdensplan blev asbest-produktionen 

halveret i 1990’erne, men den er igen stigende. 

De farlige asbest-fibre er forbudt i 

store dele af den udviklede verden. Som 

modtræk har den globale asbest-industri 

med Canada i spidsen iværksat en voldsom 

og kostbar reklamekampagne i udviklingslandene. 

Alene i Brasilien har asbest-indu- 

Internationa 

International fagbe 

Bedre til at prioritere 

sagerne 

»Vi må blive bedre til at prioritere de sager, hvor 

det enkelte medlem har en erstatning til gode. 

Ligesom vi må sørge for hurtig sagsbehandling. 

når en virksomhed bliver gidsel i en principiel 

strid, som risikerer at skade arbejdsglæden og produktiviteten. 

Så kan vi for min skyld godt tåle længere 

behandling af banale sager, hvor der kun er 

tvivl om bodens størrelse.« 

Forhandlingssekretær Arne Sørensen i Fagbladet 

(3F) på baggrund af en sagsstatistik fra 3F´s 

Industrigruppe, der viser, at færre og færre sager 

løses ved fællesmøder, mæglingsmøder og organisationsmøder. 

strien investeret hvad der svarer til 8 millioner 

kroner i en annoncekampagne. 

Forbruget af asbest ventes at stige i et antal 

lande i Asien som Indonesien, Thailand, 

Filippinerne, Vietnam, Indien, Sydkorea og 

Kina. I dag udgør forbruget af asbest i 

Mellemøsten og Afrika - især i Algeriet, 

Angola, Marokko og Senegal, 20 procent af 

det samlede verdensforbrug. 

• I nogle af de mest udsatte job er arbejde 

med asbest det samme som en dødsdom 

• Der findes ingen sikker grænse ved 

udsættelse for asbest 

• Der findes ingen sikre asbestprodukter 

og ingen form for sikker asbest 

• Der kan gå flere årtier før asbest-kræft 

bryder ud 

• Selv hvis al asbest blev forbudt i dag vil 

dødelige, asbestforvoldte sygdomme 

fortsætte i en generation. 

(Kilde: ILO) 

Samarbejde mod multinationale 

Den internationale fagbevægelse øger nu 

presset mod de multinationale koncerner. 

Målet er at sikre anstændige løn- og arbejdsvilkår 

og menneskelige og faglige rettigheder. 

De 800 delegerede på det internationale 

metalarbejderforbunds (IMF) kongres i 

Wien vedtog en handlingsplan, der skal 

tage kampen op mod de multinationale 

koncerners ukontrollerede magt. 

Risikerer at miste 

dygtige medarbejdere 

»Arbejdsgiverne risikerer at miste dygtige medarbejdere, 

hvis de ikke sørger for, at deres ansatte får 

den efteruddannelse og de udfordringer i arbejdet, 

de efterspørger. 

Der er ingen tvivl om, at løn stadig er en vigtig 

motivationsfaktor for at få folk til at søge videre, 

men denne undersøgelse viser, at vores medlemmer 

ikke kun ser på lønnen. Det betyder endnu 

mere for dem, at de får mulighed for kompetenceudvikling.« 

Sektorformand Karin Retvig i HKprivat (HK) på 

baggrund af en medlemsundersøgelse, der viser, at 

53 procent overvejer at skifte job, hvis det nye job 

giver dem muligheder for at forbedre deres kompetencer. 

IMF-generalsekretær Marcello Malentacchi 

siger, at i den globaliserede økonomi er den 

eneste måde, fagbevægelsen kan sikre et 

bedre liv for arbejderne, at arbejde sammen 

på tværs af grænserne. 

Et helt centralt element i planen er forhandlinger 

om internationale rammeaftaler med 

de multinationale selskaber. Indtil dato har 

IMF underskrevet 11 internationale rammeaftaler, 

og flere deltagere i kongressen 

lovede at tage hjem og sikre, at de multinationale 

selskaber overholder disse aftaler. 

8 kvinder i toppen af IMF 

Samtidig med at IMF´s kongres i Wien for 

første gang har valgt otte kvinder til 

topledelsen, vedtog kongressen en udtalelse 

om ligestilling mellem mænd og kvinder. 

Udtalelsen kræver lige ret til arbejde og 

ligeløn for mænd og kvinder. Desuden 

kræver man, at kvindespørgsmål indgår i de 

kollektive overenskomster, ligesom man 

kræver bedre uddannelsesmuligheder for 

kvinder. 

Vandt over Kina 

»Vi vandt, selv om vi ikke er de billigste. 

Vi kan ikke klare kineserne på lønsiden, men 

det kan vi på andre væsentlige områder. 

Vi vandt over Kina på grund af vores måde at arbejde 

på med fleksibilitet og omstillingsevne. Vi har 

uddannelse. Vi er fleksible. Og så har vi i forvejen 

viden om, hvordan man laver kompressorer. Vi kan 

producere i små serier med en hurtig omstillingstid. 

Her er vi bestemt bedre end kineserne.« 

Fællestillidsmand Ove Larsen, York Refrigeration, i 

Metal (Dansk Metal). Århus-virksomheden vandt, 

da York skulle flytte kompressor-produktionen fra 

USA til Kina, England eller Danmark.

Internationalt 

Internationa ternationalt nnation n na a 

l fagbevægelse 

vægelse 

På kongressen opfordrede Carol Landry 

(USW), der er medlem af eksekutivkomiteen, 

alle medlemsorganisationerne til at 

prioritere organisering af uorganiserede 

kvinder højt. 

Eksekutivkomiteen tæller i dag 25 medlemmer, 

hvoraf de 8 nu er kvinder. 

Øget internationalt samarbejde 

Der er optræk til øget samarbejde mellem 

de internationale faglige organisationer på 

industriområdet. På nordisk initiativ vedtog 

IMF´s kongres i Wien en resolution, der 

opfordrer til øget samarbejde. I de nationale 

faglige organisationer i industrien er der 

sket omfattende fusioner i Europa, Nordamerika 

og andre dele af verden de senere 

år i takt med, at de faglige organisationer 

har mistet medlemmer. På det internationale 

plan har denne udvikling imidlertid 

været betydeligt langsommere. Der findes i 

dag fem uafhængige globale faglige sammenslutninger 

i industrien, hvoraf flere 

laver det samme arbejde. Som følge af de 

nationale fusioner er et stigende antal nationale 

faglige organisationer med i flere 

internationale sammenslutninger og er dermed 

med til at betale for de aktiviteter, der 

overlapper hinanden. 

Tager man ikke den udfordring op, kan det 

føre til uønskede nedskæringer og utilstrækkelig 

kapacitet i den internationale 

fagbevægelse samtidig med, at de multina- 

Glemt pension lukker 

virksomhed 

»Det er den første, men nok ikke sidste sag af 

denne type vi kommer til at opleve. 

Det her er en sag, der skal rejses. Det betyder helt 

konkret, at arbejdsgiveren ved det kommende 

sagsanlæg kan tvinges til at betale medlemmet op 

til 2 millioner kroner. Dette er om noget en sag, der 

med stor tydelighed illustrerer, hvor alvorligt det er 

for en arbejdsgiver at negligere sin overenskomstmæssige 

forpligtelse.« 

Faglig sekretær Kurt Bach Thomsen i Teknikeren 

(Teknisk Landsforbund) om en sag om manglende 

pensionsindbetaling for et medlem der blev ramt 

af alvorlig sygdom. Den lille fynske installationsvirksomhed 

må formentlig dreje nøglen om 

som følge af sagen. 

tionale selskaber bliver større og større og 

overskrider de traditionelle industri-områder. 

Derfor er det nødvendigt med en 

samlet faglig front over grænserne som 

modspil til deres magt. 

Kongressen pålagde IMF´s sekretariat at 

fortsætte bestræbelserne på øget samarbejde 

mellem de internationale faglige organisationer. 

Sekretariatet skal regelmæssigt rapportere 

til eksekutivkomiteen og centralkomiteen 

om fremskridt på disse områder. 

Udemokratisk fagforbund 

smidt ud 

Centralkomiteen i Den internationale metalarbejderføderation 

IMF har ekskluderet 

Hvideruslands bil- og landbrugsmaskinarbejderforbund 

AAM. På en ekstraordinær 

kongres i december blev fagforbundets formand 

og næstformand afsat under omstændigheder, 

der tydeligt var dirigeret af 

Hvideruslands omstridte præsident Alexander 

Lukashenko. Desuden er det blevet 

oplyst til IMF, at arbejdsgivere ikke bare 

blander sig i valget af kongres-delegerede 

ved at støtte kandidater, der var imod fagforbundets 

daværende ledelse. De deltog 

også direkte i kongressen for at kontrollere, 

at ”deres” delegerede stemte imod ledelsen. 

IMF er langtfra den eneste organisation, der 

er bekymret over regeringens indblanding i 

fagbevægelsens forhold i Hviderusland. Det 

samme er ILO. 

Vil ikke nøjes med 

pæne ord 

»Vi vil ikke nøjes med pæne ord og hensigtserklæringer. 

Det er ikke nok at forsikre os om, at man 

vil overholde internationale konventioner. Vi vil 

have noget meget mere konkret på bordet 

ISS har et europæisk koncernsamarbejde, som fungerer 

som et europæisk samarbejdsudvalg, men 

det er heller ikke nok. 

Vi skal have andre og mere håndfaste garantier for, 

at det ikke er de ansatte, der skal løbe en større 

profit hjem til de nye ejere.« 

Næstformand Villy Nielsen i Service (Dansk 

Funktionærforbund/Serviceforbundet) om salget af 

ISS-koncernen til internationale fonde, der har 

sagt, at ISS skal effektiviseres og tjene endnu flere 

penge. 

IMF-præsident Jürgen Peters siger, at en 

eksklusion af et fagforbund fra IMF-fællesskabet 

er en sidste udvej. Men vi kan ikke 

tolerere et fagforbund med en udemokratisk 

ledelse, siger han. 

Kræver social ansvarlig 

globalisering 

- Vi kræver, at globaliseringen gennemføres 

på en social ansvarlig måde. Vi må fortsætte 

med at presse på for at få verdenshandelsorganisationen 

WTO til at tage de faglige rettigheder 

alvorligt. Det fastslog formanden 

for CO-industri Thorkild E. Jensen på den 

internationale metalarbejderføderations 

kongres i Wien. 

- Vores medlemmer i virksomhederne rundt 

om i verden har en klar forventning til os. 

De forventer, at vi i fællesskab løfter den 

opgave, det er at sikre, at globaliseringen 

ikke betyder eksport af dårlige og farlige 

arbejdspladser. At globaliseringen ikke bliver 

et kapløb mod bunden, når det drejer 

sig om løn- og arbejdsforhold, og at globaliseringens 

gevinster får en fair fordeling. 

- Vi må i fællesskab stille krav om en bedre 

fordeling af verdens goder. Vi kan ikke 

acceptere fattigdom. Vi kan ikke acceptere 

udbytning. Vi kan ikke acceptere undertrykkelse. 

Vi stiller krav om frihed og vi 

stiller krav om demokrati. Hvis vi vil, kan vi 

i fællesskab føre den nødvendige kamp for at 

opfylde disse krav, sagde Thorkild E. Jensen. 

HORESTA uden 

overenskomst 

»Før var der garanti 

for, at forholdene var i orden på virksomhederne, 

når der sad et HORESTA-skilt på døren. Sådan er 

det ikke længere. I RBF anbefaler vi altid vore 

medlemmer at søge arbejde i organiserede forretninger. 

Så er de bedst sikret lønmæssigt og i tilfælde 

af problemer omkring ansættelsen. Når en 

virksomhed kan optræde som HORESTA-medlem 

uden at have overenskomst, bliver det svært at 

skille fårene fra bukkene. Det gør det bestemt ikke 

nemmere for vores lokale afdelinger at pege på de 

virksomheder, som vi anbefaler.« 

Næstformand John Frederiksen i well done (RBF), 

efter at HORESTA har indført ny struktur, der gør 

det muligt for en restaurant, et hotel eller en café 

at blive medlem uden at have overenskomst med 

RBF. 


Noter 

Ny mesterlære 

Alt er klar til, at de første elever kan starte 

på en ny mesterlære til næste år. Udvalget 

om mesterlære under Undervisningsministeriet 

med deltagelse af arbejdsmarkedets 

parter er enige om, at erhvervsuddannelserne 

skal have en tredje og ny 

indgang: Det første år på en virksomhed, 

som er godkendt til at lave supplerende 

undervisning. 

Mesterlæremodellen åbner for, at eleven 

kan starte på virksomheden og være der det 

første år af uddannelsen. I den nye mesterlære 

kan virksomheden enten selv sørge for 

den nødvendige undervisning eller supplere 

med korte skoleophold. De nye 

mesterlæreelever skal bestå de samme 

prøver som alle andre erhvervsskoleelever. 

Der er samtidig enighed om at lave to 

indgange til social- og sundhedshjælperuddannelserne 

og den pædagogiske grunduddannelse. 

Halvdelen af eleverne skal 

optages gennem skolerne og den anden 

halvdel ansættes af kommunale arbejdsgivere. 

Ny formand for NNF 

Ole Wehgast, 45 år, er 1. juni tiltrådt som ny 

formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet 

NNF. Han afløser Henry 

Holt Jochumsen, der går på pension. Den 

nye NNF-formand er faglært bager og har 

arbejdet som bagermester i SuperBrugsen i 

Vanløse og har været forbundssekretær på 

bagerområdet siden 1987. 

(Foto: Søren Zeuth) 

Lillian Knudsen vil være politiker 

Den tidligere formand for KAD, Lillian 

Knudsen, vil ind i politik. Hun er blevet 

opstillet som nummer to på den socialdemokratiske 

liste til kommunalbestyrelsen 

i Dragør til kommunevalget til november, 

skriver 3F’s nyhedsbrev. Lillian Knudsen er 

59 år og er nu gruppeformand for Den private 

Servicegruppe i 3F. Hun træder tilbage 

i forbindelse med 3F´s ordinære kongres i 

efteråret 2007. 

Vismænd vil afskaffe 

efterlønnen om 10 år 

De økonomiske vismænd vil afskaffe efterlønnen 

om 10 år. Vismændene tror, at en 

afskaffelse vil øge arbejdsstyrken og forbedre 

de offentlige finanser samt forbedre 

mulighederne på arbejdsmarkedet for dem, 

der er tæt på at fylde 60 år. 

Efterlønnen har karakter af en generel 

velfærdsordning og ikke en social ordning, 

målrettet mod de svage i samfundet. Argumenterne 

for en offentlig subsidiering af 

tidlig tilbagetrækning for velfungerende 

personer er vanskelige at få øje på, mener 

de. 

Rygeforbud - i Sverige 

Fra 1. juni er det forbudt at ryge på alle 

serveringssteder i Sverige. I Danmark vil 

regeringen kun opfordre serveringsstederne 

til at skilte med deres rygepolitik. 

- Det er vigtigt at give befolkningen en 

mulighed for at vælge røgen fra og skabe 

rammer for, at færre udsættes for passiv 

rygning, siger sundhedsminister Lars Løkke 

Rasmussen (V). 

RestaurationsBranchens Forbund (RBF) 

finder det påfaldende, at ministeren bekymrer 

sig mere om gæsternes frie valg end om 

serveringspersonalets sundhed. Mens gæsterne 

kan vælge at gå et andet sted hen, hvis 

de er utilfredse med rygepolitikken, må de 

ansatte blive – også på serveringssteder, 

hvor rygning er tilladt. 

Bøde på 200.000 for 

ulovlige østarbejdere 

Det koster en forretningsmand en bøde ved 

Københavns Byret på 200.000 kroner for 

ulovligt at beskæftige syv polske håndværkere. 

Dette er et tydeligt signal om, at 

samfundet ikke vil acceptere udnyttelse af 

billig østeuropæisk arbejdskraft, lyder kommentarer 

fra fagbevægelsen. 

Forretningsmanden havde oprettet et firma 

i Polen alene med det formål at importere 

billig arbejdskraft til Danmark for at 

renovere bygninger. Anklagemyndigheden 

havde krævet en bøde på 900.000 til 

1.000.000 kroner. Den havnede på 200.000 

kr., da der var usikkerhed om, hvor mange 

polakker der havde været beskæftiget og i 

hvor lang tid. 

- Det er ærgerligt, at dommeren ikke fulgte 

anklagemyndigheden. Men man skal huske, 

at den dømte oven i bøden allerede har 

betalt 250.000 kroner i efterbetaling til 

polakkerne, siger næstformand i Malernes 

Fagforening i København Bo Rosschou til 

Net-Redaktionen. 

79 pct. har adgang 

til internettet 

79 procent af befolkningen har i dag adgang 

til internettet fra hjemmet. Det er en stigning 

siden 2004, hvor det var 75 pct. Internetadgang 

fra hjemmet er mere udbredt øst 

for end vest for Storebælt, med henholdsvis 

81 og 77 pct., viser en opgørelse fra 

Danmarks Statistik. 

70 procent af dem, der har adgang til internet 

fra hjemmet, har bredbånd, hvilket er 

en mærkbar stigning. 

I 2005 bruger 72 pct. af befolkningen internettet 

mindst en gang om ugen og 57 pct. 

hver dag. 

Opgørelsen viser også, at 84 pct. af alle familier 

har en pc i hjemmet. Det gælder ikke 

mindst i familier med børn, hvor tallet er 

hele 98 pct.

Flere butikker tv-overvåger 

Danske butikker bruger i stigende grad tvovervågning 

af både ansatte og kunder. En 

undersøgelse fra Dansk Handel og Service 

viser, at godt hver tredje butik tv-overvåger 

i en eller anden grad. 

Virksomhederne vurderer selv, at det medfører 

færre tyverier og mindre svind. 

Derudover mener de, at overvågningen er 

en ekstra sikkerhed for de ansatte. 

I HK/Handel opfatter man den øgede 

overvågning som et problem for de ansatte. 

Det er simpelthen et indgreb i den enkeltes 

personlige frihed, lyder kritikken. 

Ældre ledige i job 

Ledige over 50 år, som Arbejdsformidlingen 

henviser til en jobsamtale, får lige så ofte 

arbejdet som de unge – endda oftere. 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ifølge Dansk 

Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda 

foretaget en særkørsel, som punkterer 

myten om, at ældre har svært ved at få job. 

I 35 procent af tilfældene ender jobsamtalen 

med et job, når den ledige er mellem 50 

og 59 år. For de unge mellem 25 og 49 år 

lykkes det kun i 33 procent af tilfældene. 

De ældre har ikke så mange forbehold som 

de yngre. De er meget fleksible, geografisk 

mobile, de er ikke hængt op på for eksempel 

pasning af små børn, og de er afklarede 

omkring deres situation, siger Jane Harvad, 

AF-konsulent i København, til Agenda. 

Næstlaveste antal 

lønkonflikter i 10 år 

I 1. kvartal 2005 var der 133 overenskomststridige 

arbejdsnedlæggelser, som førte til 

9.584 tabte arbejdsdage, fremgår det af DA´s 

konfliktstatistik. Konflikterne involverede i 

gennemsnit 58 personer og var af 1,2 dags 

varighed. 

Det samlede konfliktomfang var dermed 

moderat sammenlignet med tilsvarende 

kvartaler gennem de seneste 10 år. 

Antallet af konflikter med baggrund i lønspørgsmål 

var i 1. kvartal 2005 på 32. Det er 

det næstlaveste i de seneste 10 år. 

Konfliktstatistikken omfatter alle overenskomststridige 

arbejdsnedlæggelser inden 

for DA-området. 

Priskrig på kontingent 

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) vil i 

løbet af to år sænke det årlige medlemskontingent 

med 864 kroner. Det kan starte 

Fejl ved udsendelsen af CO-Magasinet 

en priskrig mellem fagforeningerne. Formanden 

for IDA, Lars Bytoft Olsen, kommer 

med forslaget, fordi en medlemsundersøgelse 

har vist, at seks ud af ti medlemmer 

mener, at de ikke får nok for medlemskontingentet. 

Næsten hver tredje af medlemmerne 

har overvejet at melde sig ud af 

den grund. 

Omkring 10.000 af CO-Magasinets læsere måtte vente i op til en uge eller mere, før de 

modtog maj-nummeret. Andre 2.000, der slet ikke skulle have bladet, fik det leveret. 

Og andre igen fik to numre af samme blad. Alt sammen skyldes et sammenfald af fejl 

hos Post Danmark. 

Bladet blev som planlagt leveret til Post DK fredag før pinse til uddeling i ugen efter 

pinse. 

Først den følgende fredag opdagede Post DK, at der manglede ca. 10.000 eksemplarer, 

der enten var gået forkert eller var blevet fejladresseret. På Post Danmarks regning 

blev der i den følgende weekend trykt et ekstra oplag af bladet. Umiddelbart før de 

skulle sendes fra trykkeriet meddelte Post DK, at man nu havde ”fundet” de manglende 

blade. De havde været gemt væk på en palle på postcenter København og ville nu blive 

adresseret og sendt ud. Derfor kunne ekstraoplaget, der var trykt i weekenden, sendes 

direkte til destruktion. 

Men nej. Her slutter historien ikke. 

Dagen efter opdagede Post DK, at mindst 2.000 blade var sendt ud til forkerte adresser, 

hvorfor de alligevel skulle have en del af ekstraoplaget. Alt sammen førte til, at majnummeret 

af CO-Magasinet, der rent faktisk lå færdigtrykt og klar til udsendelse 

fredag den 13. maj, først nåede ud til de sidste læsere fredag den 27. og lørdag den 28. 

maj. 

Vi beklager fejlen og skal retfærdigvis tilføje, at Post DK fra første øjeblik har handlet 

utroligt professionelt og har påtaget sig hele ansvaret - også det økonomiske med 

ekstra trykning osv. 

Heldigvis var der ikke i det pågældende nummer af bladet ting, der nødvendigvis 

skulle nå frem til modtagerne til en bestemt dato (f.eks. indkaldelse til generalforsamlinger, 

konferencer med tilmeldingsfrister og lign.). Forhåbentlig var der tale om en 

engangsforestilling som næppe bliver brugt som forbillede for næste tv-reklamefilm 

om ”die verdamten dänen” i Post Danmark. 

Redaktionen 

CO-Magasinet · side 18-19 20-21

Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgiftskendelser, 

OK-nyt m.v. 

OK-Nyt 

Anciennitetsforhold 

Med baggrund i en konkret sag har CO-industri og Dansk Industri 

ved forligsforhandlinger defineret, hvilke typer anciennitet der 

fortabes ved ”genansættelse af kortere varighed” efter overenskomstens 

paragraf 37 stk. 4, 2. 

I forliget er det nu fastlagt, at man ved ansættelse under § 37 stk. 

4, 2 alene taber opsigelses- og feriefridagsanciennitet. 

Således fastholdes opnået anciennitet i forhold til paragrafferne 

28 og 29 (løn under sygdom, barns sygdom og barns hospitals- 

Pjecer og Tryksager 

Fra viden til vækst og beskæftigelse 

Akademikernes Centralorganisation, CO-industri og Dansk Industri 

har i fællesskab udsendt pjecen ”Fra viden til vækst og beskæftigelse 

– hvad skal der til?”. Her giver de tre organisationer deres 

bud på, hvordan Danmark kommer videre med mere forskning, 

bedre universitetsuddannelser, innovation i virksomhederne og 

hvordan Danmark tiltrækker højtkvalificeret arbejdskraft. 

Pjecen kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling 

tlf. 33 63 80 50, og den kan ses og 

bestilles direkte via CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk under menupunktet 

CO-industri/pjecer og tryksager. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen, 

skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler og A/S-Service under Med- 

lemsservice på hjemmesiden er forbeholdt 

medlemmer og kræver et særligt password. 

Du kan høre nærmere herom i CO-industri 

på 33 63 80 00. 

indlæggelse), hvis genansættelse sker fast eller midlertidigt inden 

for den i § 37 stk. 4, 1 nævnte frist (6 måneder). 

For så vidt angår løn og pension henvises til overenskomstens 

særlige regler herom. 

Genansættelse under § 37 stk. 4, 2 forudsætter, at der er truffet 

skriftlig aftale herom ved arbejdets begyndelse. I alle andre situationer 

betragtes en genansættelse som en fastansættelse. 

Fortolkningen i forliget er gældende fra alle sager, der rejses efter 

den 4. maj 2005, uanset hvornår de er opstået, hedder det. 

Røggas 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

har udsendt vejledning 

om Røggas - håndtering af flyveaske 

og andre restprodukter fra rensning 

af røggas fra kraftvarmeanlæg 

og affaldsforbrændingsanlæg. 

Vejledningen kan ses på www.i-bar.dk 

Elektronikindustri 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

har udsendt vejledning om elektronikindustri 

- om arbejdspladsindretning, 

stoffer og materialer, 

EGA og lodning. 

Vejledningen kan ses på 

www.i-bar.dk

Møder og 

konferencer 

Konfliktdesign 

TekSam holder 13. og 20. juni temadage for 

samarbejdsudvalg om opbygning af et konfliktdesign 

i virksomhederne. Der bliver tale 

om to halve temaeftermiddage i henholdsvis 

Roskilde og Kolding med samme program 

begge steder. På de to temadage får I 

kendskab til, hvordan man arbejder med et 

konfliktdesign og hvordan Samarbejdsudvalget 

kan komme i gang med at udarbejde 

et design, der passer til jeres virksomhed. 

Med et konfliktdesign kan man præcist beskrive, 

hvordan en virksomhed ønsker, at 

konflikter skal forebygges, håndteres og 

løses. Det sker ved at opbygge procedurer 

og retningslinjer for konflikter. 

Begge dage startes kl. 12.30. Den 13. juni 

foregår det på Hotel Scandic i Roskilde og 

den 20. juni på Radisson SAS Koldingsfjord 

Hotel i Kolding. Betingelsen for at deltage i 

temamøderne er, at der deltager mindst en 

repræsentant fra både ledelses- og medarbejdersiden. 

CO-Meddelelser 

Meddelelserne bringes her i den 

rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene. 

2005/054 

Organisationsudvalgsmødereferat fra 

den 17. maj 2005. 

2005/052 

TekSam Nyhedsbrev, 

6. årgang nr. 1, maj 2005. 

TekSam nyhedsbrev 

TekSam, der er CO-industris og Dansk Industris fælles udvalg for 

teknologi og samarbejde, har udsendt nyhedsbrev nr. 1. 2005 til 

industriens virksomheder med samarbejdsudvalg. Nyhedsbrevet 

behandler især det psykiske arbejdsmiljø, der også var temaet på 

TekSams konferencer i januar 2005. I nyhedsbrevet fortæller fire 

virksomheder, hvad de har gjort eller hvilken ny inspiration de 

har fået. Stressforsker Bobby Zacharia giver samtidig gode råd 

om, hvordan man holder gejsten oppe omkring arbejdet med det 

psykiske arbejdsmiljø, når alle de fine ord og konferencer er 

slut og hverdagen melder sig. 

Nyhedsbrevet er i øvrigt 

kommet i et helt nyt og mere 

læsevenligt layout. 

2005/051 

Meddelelsesoversigt nr. 26 – 50/2005 

2005/050 

Fra viden til vækst og beskæftigelse – 

hvad skal der til? 

2005/049 

KIRBI A/S / LEGO System A/S, 

Aastvej 1, 7190 Billund – virksomhedsoverdragelse 

– overenskomstforhold. 

2005/047 

ISS Facility Services A/S / Toms 

Gruppen A/S – virksomhedsoverdragelse 

– overenskomstforhold. 

2005/048 

Hollesen Energy A/S, Drejervej 22, 

7451 Sunds – feriekort. 

2005/046 

Principiel afgørelse af anciennitetsforhold 

ved ansættelse efter § 37 

stk. 4,2 i Industriens Overenskomst. 

2005/045 

Øresundsbro Konsortiet, 

Vester Søgade 10, 1601 København V – 

feriekort. 

2005/044 

Aftale mellem Dansk Industri og COindustri 

om planlægning og afvikling 

af møder i det fagretslige system på 

Industriens Overenskomster. 



Illustration Lise Trampedach 

Husk på 

feriepengene ved 

arbejde i udlandet 

Krav om feriepenge skal rejses straks, ellers 

risikerer du, at pengene er tabt 

Arbejder du i udlandet og holder op for at 

vende tilbage til Danmark, skal krav om 

feriepenge rejses straks. Ellers risikerer du, 

at pengene er tabt. Det viser en konkret sag, 

hvor et medlem af SiD i Stenløse (nu 3F 

Frederikssund-Frederiksværk) kom i klemme 

efter arbejde ved en virksomhed i Berlin 

i fire måneder i begyndelsen af 2003. 

Det lykkedes CO-industri gennem de internationale 

faglige netværk at få løst sagen, og 

medlemmet har nu fået udbetalt sit tilgodehavende 

på godt 6.000 kroner, men det tog 

mere end et halvt år før pengene var indbetalt 

på medlemmets konto. 

I den konkrete sag arbejdede den pågældende 

sammen med en kollega i virksomheden 

TC Teknik i Berlin. Han arbejdede som 

blikkenslager og monterede sprinkleranlæg. 

Han var dengang medlem af Dansk El- 

Forbund og blev efter sin tilbagevenden til 

Danmark medlem ad SiDafdelingen. Ingen 

af de to havde i øvrigt en ansættelseskontrakt 

med det tyske firma. 

Via CO-industri blev sagen 

rejst af det tyske metalarbejderforbund 

IG Metall og 

den særlige tyske retshjælp 

ved Arbejdsretten i Berlin 

kort før jul 2004. Og allerede 

før den berammede dato 

meddelte firmaet, at man var 

parat til at betale de manglende 

feriepenge. Firmaet bad samtidig 

om, at sagen blev trukket tilbage, 

men på det tidspunkt var sagen så langt 

fremme, at den blev afsluttet ved Arbejdsretten 

med pålæg til firmaet om at betale de 

skyldige feriepenge. 

Forældelsesfrist 

International sekretær Jens Bundvad, COindustri, 

understreger, at det er vigtigt, at 

medlemmer, der kommer i lignende situationer, 

straks retter henvendelse til deres 

fagforening, hvis de er kommet i klemme 

med enten løn- eller feriepenge ved arbejde 

i udlandet. Denne gang gik det godt, men 

medlemmet kunne nemt være gået glip af 

feriepengene på grund af en forældelsesfrist. 

Reglen i Tyskland er nemlig, at kravet om 

enten manglende lønudbetaling eller manglende 

feriebetaling skal rejses, inden der er 

gået en måned - ellers risikerer man at miste 

det hele. I denne sag var der imidlertid tale 

om en uorganiseret arbejdsgiver. Derfor var 

Maskinel Magasinpost 

ID nr.: 42428 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

der her en forældelsesfrist på tre år. Derfor 

kunne sagen rejses gennem det civilretslige 

system med hjælp fra vore tyske kolleger, 

siger Jens Bundvad.

Hent CO-Magasinet - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?