Hent CO-Magasinet - CO-industri

Af Bjarne Kjær
Foto Harry Nielsen
Direktør-
lønstigninger
på 20 procent
Krav om hurtigt og højt afkast frister til
kortsigtede gevinster på bekostning af uddannelse
af medarbejderne og investeringer
- Vi har hen over forsommeren kunnet konstatere, at der
har været klare signaler om, at mange direktører har sikret
sig store lønstigninger. Vi hører om stigninger på 20-30 procent.
Det er voldsomt, når vi ser på, hvad det har kunnet
blive til i gennemsnit til vore medlemmer, siger Verner
Elgaard, daglig leder af CO-industri.
- Vi skal selvfølgelig ikke blande os i, hvordan direktørlønningerne
skal være. Det må de stå til ansvar for over for
deres bestyrelser. Vi må bare håbe, at når de får en stor lønforhøjelse,
så leverer de også tilsvarende produktionsforbedringer
for pengene. Vi kan i hvert fald se, at i forhold til
de lønstigninger til vore medlemmer, som for nogens vedkommende
kan snige sig op på 2 til 3 procent inden for
industrien, kræves der simpelthen produktionsforbedringer
på op til 5-6 procent pr. år. Det er hårde betingelser, men de leveres stort set hvert eneste
år i de fleste danske virksomheder.
Forsømmer de ansatte
- Vi kender ikke til andre steder i verden, hvor tilsvarende produktionsforbedringer fortsætter
år efter år. Det, vi er bekymret for ved høje lønstigninger til direktørerne, er, at der er en
bagside af medaljen. Nemlig, at de investorer, der ejer virksomhederne, kræver et hurtigt og
højt økonomisk afkast. Det vil betyde, at direktørerne fristes til at udnytte virksomhedens
produktion til at dokumentere afkast over en kort periode. Samtidig forsømmer de længerevarende
elementer såsom uddannelse af medarbejdere, investeringer i ny teknologi, motivationsprocesser,
innovation osv.
- Det er en hård belastning især for mange mellemstore virksomheder, der ikke har så stor
en pengetank at stå imod med. Derfor kommer regningen på et tidspunkt med økonomiske
vanskeligheder og til sidst med konkurs eller opkøb af udenlandske selskaber, som så starter
forfra med at stille de samme krav. Og hele tiden bliver industrien udpint.
Åbenhed, tak
Om Nørby-udvalgets krav om større åbenhed om lønninger til direktører og aktionærer
siger Verner Elgaard:
- De industriansattes løn er stort set tilgængelig via Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik.
Selv om der kan være variationer, er de forholdsvis små. Det ville klæde ”direktørbranchen”,
hvis de var tilsvarende åbne. Det kunne også skabe en bedre forståelse for de
store lønninger, hvis man, når der var vanskeligheder i virksomhederne, helt åbent lagde
frem, at direktører og aktionærer er tilsvarende tilbageholdende, som man forventer af sine
medarbejdere.
Direktørlø
Fondsbørsens komité for
om løn og vederlag til dir
Der bør være fuld åbenhed om størrelsen
af de enkelte bestyrelsesmedlemmers og de
enkelte direktionsmedlemmers samlede
specificerede vederlag og andre fordele af
væsentlig art, som ledelsesmedlemmer
modtager fra selskabet eller andre selskaber
i samme koncern. Det samme gælder bidrag
til pensionsordninger, der er eller skal indbetales
af selskabet, fratrædelsesordninger
og eventuelle incitamentsprogrammer for
direktion og bestyrelser, f.eks. i form af
bonusprogrammer og aktier til markedskurs.
Det foreslår Fondsbørsens komité for
god selskabsledelse, det såkaldte Nørby-
–udvalg, i sin rapport om god selskabsledelse
i Danmark 2005.
Udvalget har offentliggjort et forslag til reviderede
anbefalinger udarbejdet i lyset af
implementeringen af ”følg eller forklar”princippet
og EU-henstillinger om ledelsens
uafhængighed og om aflønning. ”Følg eller
forklar”-princippet betyder, at selskaberne
enten skal følge anbefalingerne eller forklare,
hvorfor de ikke gør det.
Rapporten indeholder bl.a. forslag omkring
aktionærernes rolle, åbenhed og gennemsigtighed,
bestyrelsens opgaver og ansvar,
bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens
og direktionens vederlag m.v.
Som noget helt nyt er der også et enkelt
meget kort afsnit i rapporten om medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer i den nye
rapport fra Nørby-udvalget. Her hedder det:
”Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
har samme rettigheder, pligter og ansvar
som generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
De er i kraft af deres ansættelsesforhold
i selskabet ikke uafhængige.
Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer
behovet for, at systemet med medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer forklares