Hent CO-Magasinet - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Direktør- lønstigninger på 20 procent Krav om hurtigt og højt afkast frister til kortsigtede gevinster på bekostning af uddannelse af medarbejderne og investeringer - Vi har hen over forsommeren kunnet konstatere, at der har været klare signaler om, at mange direktører har sikret sig store lønstigninger. Vi hører om stigninger på 20-30 procent. Det er voldsomt, når vi ser på, hvad det har kunnet blive til i gennemsnit til vore medlemmer, siger Verner Elgaard, daglig leder af CO-industri. - Vi skal selvfølgelig ikke blande os i, hvordan direktørlønningerne skal være. Det må de stå til ansvar for over for deres bestyrelser. Vi må bare håbe, at når de får en stor lønforhøjelse, så leverer de også tilsvarende produktionsforbedringer for pengene. Vi kan i hvert fald se, at i forhold til de lønstigninger til vore medlemmer, som for nogens vedkommende kan snige sig op på 2 til 3 procent inden for industrien, kræves der simpelthen produktionsforbedringer på op til 5-6 procent pr. år. Det er hårde betingelser, men de leveres stort set hvert eneste år i de fleste danske virksomheder. Forsømmer de ansatte - Vi kender ikke til andre steder i verden, hvor tilsvarende produktionsforbedringer fortsætter år efter år. Det, vi er bekymret for ved høje lønstigninger til direktørerne, er, at der er en bagside af medaljen. Nemlig, at de investorer, der ejer virksomhederne, kræver et hurtigt og højt økonomisk afkast. Det vil betyde, at direktørerne fristes til at udnytte virksomhedens produktion til at dokumentere afkast over en kort periode. Samtidig forsømmer de længerevarende elementer såsom uddannelse af medarbejdere, investeringer i ny teknologi, motivationsprocesser, innovation osv. - Det er en hård belastning især for mange mellemstore virksomheder, der ikke har så stor en pengetank at stå imod med. Derfor kommer regningen på et tidspunkt med økonomiske vanskeligheder og til sidst med konkurs eller opkøb af udenlandske selskaber, som så starter forfra med at stille de samme krav. Og hele tiden bliver industrien udpint. Åbenhed, tak Om Nørby-udvalgets krav om større åbenhed om lønninger til direktører og aktionærer siger Verner Elgaard: - De industriansattes løn er stort set tilgængelig via Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik. Selv om der kan være variationer, er de forholdsvis små. Det ville klæde ”direktørbranchen”, hvis de var tilsvarende åbne. Det kunne også skabe en bedre forståelse for de store lønninger, hvis man, når der var vanskeligheder i virksomhederne, helt åbent lagde frem, at direktører og aktionærer er tilsvarende tilbageholdende, som man forventer af sine medarbejdere. Direktørlø Fondsbørsens komité for om løn og vederlag til dir Der bør være fuld åbenhed om størrelsen af de enkelte bestyrelsesmedlemmers og de enkelte direktionsmedlemmers samlede specificerede vederlag og andre fordele af væsentlig art, som ledelsesmedlemmer modtager fra selskabet eller andre selskaber i samme koncern. Det samme gælder bidrag til pensionsordninger, der er eller skal indbetales af selskabet, fratrædelsesordninger og eventuelle incitamentsprogrammer for direktion og bestyrelser, f.eks. i form af bonusprogrammer og aktier til markedskurs. Det foreslår Fondsbørsens komité for god selskabsledelse, det såkaldte Nørby- –udvalg, i sin rapport om god selskabsledelse i Danmark 2005. Udvalget har offentliggjort et forslag til reviderede anbefalinger udarbejdet i lyset af implementeringen af ”følg eller forklar”princippet og EU-henstillinger om ledelsens uafhængighed og om aflønning. ”Følg eller forklar”-princippet betyder, at selskaberne enten skal følge anbefalingerne eller forklare, hvorfor de ikke gør det. Rapporten indeholder bl.a. forslag omkring aktionærernes rolle, åbenhed og gennemsigtighed, bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens og direktionens vederlag m.v. Som noget helt nyt er der også et enkelt meget kort afsnit i rapporten om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i den nye rapport fra Nørby-udvalget. Her hedder det: ”Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. De er i kraft af deres ansættelsesforhold i selskabet ikke uafhængige. Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer behovet for, at systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer forklares
nninger frem i lyset god selskabsledelse foreslår større åbenhed ektører og bestyrelser i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside.” Der er dog ikke noget, der tyder på, at de store danske virksomheder vil lægge direktørlønningerne frem i lyset. Det viser en rundspørge til de største danske virksomheder, som Politiken har foretaget. Hvad skal det gøre godt for? Vi mener ikke der er behov for yderligere åbenhed, lyder det. Lønstigninger 25 20 15 10 5 0 Direktør-lønstigninger Udvalget Lønmodtager-lønstigning Nørby-udvalget er opkaldt efter udvalgets formand, koncernchef Lars Nørby Johansen, Group 4 Securicor. Med er desuden Mads Øvlisen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk A/S, Sten Scheibye, adm. direktør i Coloplast A/S, Peter L. Ravn, adm. direktør i SimCorp A/S, Finn L. Meyer, statsaut. revisor og senior partner i KPMG, Henrik Stenbjerre, advokat og partner i Kromann Reumert, og Lars Rohde, direktør i ATP. Så meget tjener direktørerne De tjener på en måned, hvad veluddannede danskere tjener om året. De er med i direktionerne i Danmarks største selskaber. Og deres samlede årsløn er gennemsnitlig tredoblet på ti år til næsten 6 millioner kroner, skriver Berlingske Nyhedsmagasin, der har kastet lys på danske toplederes lønninger. En analyse i bladet af selskabernes årsregnskaber i henholdsvis 1994 og 2004 viser, at de 56 øverste direktører i Danmarks 16 største børsnoterede selskaber har sikret sig en samlet lønstigning på 213 procent. Det er groft regnet 10 gange så meget som de lønmodtagere, der har været med til at skabe produktionen og dermed også direktørlønningerne. Analysen viser dog, at der er meget store variationer. Eksempelvis steg direktørlønningerne i TDC med 400 procent, mens direktørerne i Vestas Wind Systems og DSV måtte ”nøjes” med godt 300 procent i lønstigning. TDCs fem direktionsmedlemmer fik i 1994 gennemsnitlig 1,7 millioner kroner årligt i løn. Den er nu på 8,4 millioner kroner i gennemsnit for de to direktører. Direktørlønningerne er ifølge Berlingske Nyhedsmagasin (med antallet af direktører i parentes): Selskab Gennemsnitsløn mio. kr. Antal direktionsmedlemmer A.P. Møller – Mærsk 11,3 (5) Carlsberg 7,3 (3) Coloplast 4,1 (4) Danisco 8,9 (4) Danske Bank 6,9 (2) DSV 5,7 (3) GN Store Nord 4,7 (3) H. Lundbeck 4,7 (5) ISS 7,5 (4) Jyske Bank 3,0(4) Københavns lufthavne 5,0(2) Novo Nordisk 7,4 (6) TDC 8,4 (2) Topdanmark 5,8 (3) Vestas Wind Systems 4,3 (5) William Demant Holding 6,0(1) I gennemsnit 5,9 (56) Der er tale om samlet løn inkl. bonus, pension og værdien af tildelte optioner eller aktier. CO-Magasinet · side 14-15
Page 1 and 2: Kun tillidsfolk i A/S-bestyrelser S
Page 3 and 4: Af Erik Sandager Foto Palle Peter S
Page 5 and 6: skjule mit drikkeri 200.000 alkohol
Page 7 and 8: sig farvel til jobbet Sig farvel ti
Page 9 and 10: ndling Ingen stor lønstigning - le
Page 11 and 12: Af Erik Sandager Foto Arkiv Varsler
Page 13: i A/S-bestyrelser Repræsenterer de
Page 17 and 18: Ny faglig sekretær i CO Afdelingsf
Page 19 and 20: Internationalt Internationa ternati
Page 21 and 22: Flere butikker tv-overvåger Danske
Page 23 and 24: Møder og konferencer Konfliktdesig

Hent CO-Magasinet - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?