Hent CO-Magasinet - CO-industri
Hent CO-Magasinet - CO-industri
Hent CO-Magasinet - CO-industri
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kun tillidsfolk<br />
i A/S-bestyrelser<br />
Side 12-13<br />
nr. 06 juni 2005<br />
LEGO flytter 110 job til Tjekkiet Side 3<br />
Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri Side 4-7<br />
Direktør-lønstigninger på 20 procent Side 14-15
Leder<br />
indhold<br />
Direktørlønninger<br />
En svensk <strong>industri</strong>arbejder skal arbejde i 30,8 år for at tjene det<br />
samme som en svensk direktør. Det viser beregninger, som svensk<br />
LO har foretaget i rapporten ”Erhvervslivets magtelite befæster sin<br />
position”. I konkrete tal udgør årslønnen i gennemsnit til en svensk<br />
<strong>industri</strong>arbejder 247.217 sv. kroner og direktørlønningerne i de<br />
børsnoterede selskaber i gennemsnit 7.611.993 pr. år (200.000/-<br />
6.165.700 danske kroner). Og opgørelsen viser, at forskellen bliver<br />
stadig større. I år 2002 skulle der 30,2 år til for en <strong>industri</strong>arbejder<br />
til at tjene det samme som direktørerne og i 1980 kun 9,1 år.<br />
Den svenske LO-rapport er på mange måder interessant. Den gennemgår<br />
den kreds af lønmodtagere, som har de højeste stillinger<br />
inden for erhvervsliv, politik, økonomi og andre vigtige samfundsområder,<br />
der ikke findes i de offentlige lønstatistikker. Selv kongehus,<br />
ministre, borgmestre, fagforbundenes formænd, formænd for<br />
forskellige organisationer, de højeste tjenestemænd og mange flere<br />
er med. Med tal for udviklingen siden 1950.<br />
På mange måder kan den svenske undersøgelse uden tvivl overføres<br />
til danske forhold. Med den helt klare forskel, at i Danmark er<br />
der stort hemmelighedskræmmeri omkring lønningerne til stort<br />
set alle andre end til lønmodtagerne.<br />
Løntilbageholdenhed - for alle andre<br />
I Sverige som i Danmark har lønmodtagergrupperne og de faglige<br />
organisationer accepteret, at lønstigningstakten ikke må overstige<br />
stigningstakten i det øvrige Europa. Og som i Sverige fungerer<br />
eliten i et samfund ofte som forbillede og normsætter, men har som<br />
helhed en stigningstakt, som til overflod overstiger lønstigningerne<br />
for almindelige lønmodtagere. Derfor virker det også som noget af<br />
en provokation, at forskellene bliver stadig større mellem de bedst<br />
aflagte grupper og almindelige lønmodtagere.<br />
LEGO flytter 110 job til Tjekkiet 3<br />
Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri 4<br />
Gå i behandling eller sig farvel til jobbet 6<br />
Lokale lønforhandlinger gav 2,5 pct. 8<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> udgives af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> -<br />
Centralorganisationen af <strong>industri</strong>ansatte<br />
i Danmark.<br />
Vester Søgade 12, 2. sal<br />
1790 København V.<br />
Tlf. 33 63 80 00<br />
Fax 33 63 80 99<br />
Fax - redaktionen 33 63 80 90<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk<br />
e-mail: co@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Varsler afskedigelser men ansætter i stedet 11<br />
Kun tillidsfolk bør i A/S 12<br />
Direktør-lønstigninger på 20 pct. 14<br />
15 mia. skal sætte skub i beskæftigelsen 16<br />
Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)<br />
Tlf. 33 63 80 14<br />
e-mail: bk@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Administration: Lise Trampedach<br />
Tlf. 33 63 80 21<br />
e-mail: lt@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> udsendes til tillidsrepræsentanter,<br />
sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,<br />
ESU-medlemmer og andre<br />
med tillidshverv i <strong>industri</strong>en, som alle modtager<br />
bladet via registrering i medlemsforbundene.<br />
Adresseændringer skal ikke meddeles til<br />
”Der kan naturligvis være årsager til, at enkelte job visse år har en<br />
højere lønstigningstakt. Men det er problematisk, hvis magteliten<br />
år efter år mener, at de skal undtages fra de samfundsøkonomiske<br />
bedømmelser, som gælder for det store flertal af lønmodtagere,”<br />
hedder det i rapporten. Den viser med al tydelighed, at magteliten<br />
ikke har taget hensyn til kravet om at holde igen på lønstigningstakten.<br />
Noget lignende oplever vi i disse år i Danmark. Lønningerne for<br />
<strong>industri</strong>arbejderne stiger i gennemsnit med omkring 2,5 til 3,0 procent<br />
om året, mens direktørerne i de største danske selskaber scorer<br />
stigninger på det tidobbelte eller mere. Og alligevel hører man<br />
igen og igen danske virksomhedsledere klage over danske lønninger<br />
og endog komme med trusler om at flytte virksomheder og<br />
produktion til billige lavtlønslande i Østeuropa eller Asien, hvis<br />
danske lønmodtagere ikke viser endnu mere løntilbageholdenhed<br />
eller går med til direkte lønnedsættelser. Det hænger bare ikke sammen.<br />
Befriende åbenhed<br />
Derfor er det også befriende, at det såkaldte Nørby-udvalg, der ser<br />
på god selskabsledelse i Danmark, lægger op til langt større åbenhed<br />
om lønninger og honorarer til både direktører og bestyrelsesmedlemmer<br />
i aktieselskaberne. Og lige så forudsigelig er reaktionen<br />
fra en række af de store danske virksomheder: Det ser vi ingen<br />
grund til. Vi fortæller det, der passer os - og uden indblanding udefra.<br />
Det er bare ikke holdbart. Vi lever i en globaliseret verden i år 2005,<br />
hvor kravet er åbenhed og gennemsigtighed i stort set alle andre<br />
lande. Det må også gælde de danske virksomheder. Og kan de ikke<br />
selv finde ud af det, må andre gennemtvinge det.<br />
International fagbevægelse 18<br />
Noter 20<br />
Faglig orientering 22<br />
Husk feriepengene ved arbejde i udlandet 24<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, men direkte til forbundet.<br />
Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned<br />
undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den<br />
tredje onsdag i måneden.<br />
Oplag 24.800<br />
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S<br />
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret<br />
efter OHSAS 18001<br />
ISSN 1395-9344<br />
Forsidefoto: Nils Rosenvold
Af Erik Sandager<br />
Foto Palle Peter Skov<br />
LEGO flytter 110<br />
job til Tjekkiet<br />
Model-afdelingen, der beskæftiger 110 teknikere, designere og modelbyggere,<br />
flyttes til Kladno i Tjekkiet<br />
LEGO vil i løbet af 18 måneder flytte hele<br />
sin model-afdeling - med udviklere, designere,<br />
teknikere og modelbyggere - til Kladno<br />
i Tjekkiet. Der forsvinder i alt 110 arbejdspladser<br />
fra Billund.<br />
Det er medlemmer af Dansk Metal, Teknisk<br />
Landsforbund, HK og 3F, der må se deres<br />
nuværende arbejdspladser blive flyttet til et<br />
af de nye EU-lande, til langt lavere lønninger,<br />
i Kladno i Tjekkiet.<br />
Inden 1. januar 2007 skal model-afdelingen<br />
i Billund lukke og slukke. Tilbage vil der<br />
kun være et reparationsværksted til at servicere<br />
LEGOLAND. Hvorvidt det er realistisk,<br />
er der delte meninger om.<br />
- Medarbejderne - og det gælder både<br />
måneds- og timelønnede - tror ikke på, det<br />
vil lykkes at flytte hele afdelingen i løbet af<br />
halvandet år, siger Poul Erik Pedersen, tillidsrepræsentant<br />
for Metal-medlemmer ved<br />
LEGO, hvoraf en del arbejder som teknikere<br />
i model-afdelingen.<br />
- En del af modelproduktionen blev allerede<br />
for fem år siden flyttet til Kladno, Tjekkiet.<br />
Men de har ikke de rigtige kompetencer<br />
og/eller ledere. Det fungerer i hvert fald ikke<br />
som det burde, mener Metal-tillidsrepræsentanten.<br />
Og hvis de ikke kan lære at lime<br />
i en tilfredsstillende kvalitet i løbet af 5 år,<br />
hvordan skal de så kunne lære at lave animationer<br />
i løbet af kun halvandet år, spørger<br />
tillidsrepræsentanten. Han henviser til,<br />
at det normalt tager to år at oplære en tekniker,<br />
før han/hun kan arbejde selvstændigt<br />
med modeller.<br />
Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen<br />
fra LEGO oplyser, at udmeldingen fra<br />
LEGO om udflytning af model-produktionen<br />
kom i maj. Hovedparten af de mange<br />
job i afdelingen - mange er funktionæransatte<br />
- vil efter planen blive flyttet i løbet<br />
af 18 måneder. Planerne kom ikke som en<br />
stor overraskelse, idet en stor del af model-<br />
produktionen allerede er flyttet til Tjekkiet.<br />
Som de øvrige tillidsrepræsentanter håber<br />
Berit Flindt Pedersen på, at større travlhed<br />
og bedre beskæftigelse ved LEGO kan medvirke<br />
til, at nogle fra model-afdelingen kan<br />
tilbydes andet arbejde.<br />
Mange nyansættelser<br />
- Vi har meget travlt i produktionen for<br />
tiden, siger hun. Vi er ved at få oplært<br />
operatører, der skal ind og køre produktion<br />
i sommerperioden. Det drejer sig om fire<br />
hold a´ 20 personer - i alt 80 personer. Og så<br />
har vi antaget en del nye medarbejdere i<br />
pakkeafdelingen og der er vikarer inde. Det<br />
er positivt at det går godt. Det kan måske<br />
minimere udflytningen, håber vi.<br />
Tillidsrepræsentant Torben Jakob Jørgensen<br />
fra Teknisk Landsforbund og tillidsrepræ-<br />
sentant Karen Karstensen fra HK oplyser, at<br />
de begge har medlemmer, der vil blive<br />
berørt af udflytningen. Så vidt de er orienteret,<br />
er der kun planer om at udsende tre<br />
danske ledere til Kladno. Hvor mange modelbyggere,<br />
der allerede findes i Tjekkiet, og<br />
hvor mange af deres danske kolleger, der vil<br />
blive overflødige, har de endnu ikke overblik<br />
over.<br />
- Det eneste lyspunkt er, at det generelt går<br />
godt for LEGO for tiden. Vi holder vore budgetter<br />
og salgstal, og der er ny optimisme,<br />
siger tillidsrepræsentant Karen Karstensen.<br />
Vi håber derfor, der stadig kan forblive<br />
mange gode arbejdspladser her i Billund.<br />
Det næste, der bliver flyttet ud, bliver nok<br />
produktionen.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 2-3
Af Erik Sandager<br />
Foto Niels Nyholm<br />
Jeg gjorde alt for at<br />
Tillidsrepræsentant ved TDC Kabel TV bad om hjælp. På firmaets<br />
regning, i arbejdstiden og med fuld løn blev han sendt på Minnesotakur.<br />
Han havde i årevis forsøgt at holde sit misbrug skjult for kolleger<br />
Kun ganske få kender hemmeligheden.<br />
Tekniker Carsten Dion Jørgensen er tillidsrepræsentant<br />
for kollegerne ved TDC Kabel<br />
TV på Fyn. Han er på det tidspunkt 53 år og<br />
ansat ved TDC Kabel TV på Fyn. Og 31 år i<br />
samme firma. Flere lederjob, telegrafmester<br />
og funktionsleder, i P&T og TDC. En værdsat<br />
og loyal medarbejder.<br />
På arbejde knokler han næsten mere end<br />
han skal. Det er med til at stresse ham, for<br />
ingen må kunne sætte en finger på hans<br />
indsats. Han har ingen sygedage. Men han<br />
er dybt frustreret, frygter at blive opdaget<br />
og afsløret og føler, det ville være den<br />
største ydmygelse. Kolleger holder han på<br />
afstand ved hjælp af piberygning. Begynder<br />
at ryge som 41-årig.<br />
Carsten Dion Jørgensen afvikler nogle restferiedage.<br />
Det er i forbindelse med påsken, i<br />
april 2002. Han går alene hjemme i huset i<br />
Årslev på Fyn. Konen går på arbejde. Som<br />
sædvanlig - når Carsten D. Jørgensen ikke er<br />
på arbejde, når han er alene - går han i gang<br />
med at drikke. Han følger det vante mønster.<br />
En øl, to øl, tre øl - mange øl. Som sædvanlig<br />
lyver han for konen, da hun kommer<br />
hjem. Ellers opfatter han normalt sig selv<br />
som en ærlig og redelig mand. Jo, han har<br />
nok drukket et par øl. Det kan han vel<br />
tillade sig, når han nu holder ferie.<br />
- Du må jo være syg, når du ikke kan tåle<br />
det, siger konen. Hun er bekymret for mandens<br />
helbred. Hans tilstand – efter indtagelse<br />
af angiveligt et par øl – er foruroligende.<br />
Flere gange er han på antabus. Mest<br />
af hensyn til familien, for de andres skyld,<br />
men uden stor succes.<br />
Minnesota-kur på firmaets<br />
regning<br />
Det er godt tre år siden, Carsten Dion<br />
Jørgensen bliver så led og ked af det hele og<br />
af at gå og lyve om sit forbrug, at han ringer<br />
til misbrugskonsulent ved TDC Knud<br />
Gravers Hansen. Nu må han have hjælp. Han<br />
kan huske det på dato og klokkeslæt. Det<br />
var den 11. april 2002. Tre timer efter er<br />
Carsten Dion Jørgensen på vej fra Årslev på<br />
Fyn til Vejle. På vej til Minnesota-behandling<br />
på behandlingshjemmet Møllen. På<br />
firmaets regning, i arbejdstiden og med fuld<br />
løn.<br />
- I TDC´s misbrugspolitik står der, at vi skal<br />
hjælpes. I 1998 afviste jeg, over for en ny<br />
leder i afdelingen og en misbrugskonsulent,<br />
at jeg havde behov for hjælp. Kort før det<br />
møde havde en anden medarbejder i huset<br />
spottet mig på min adfærd. Han syntes, jeg<br />
skulle holde op. Jeg var utrolig flov over,<br />
han havde kigget mig ud. Jeg gik på antabus<br />
for at få ro. Men det hjalp kun en kort periode.<br />
Frygtede afsløring<br />
- På et teknikseminar, der blev holdt to år<br />
efter det første møde, fortalte TDC´s misbrugskonsulent<br />
Knud Gravers Hansen om<br />
TDC´s misbrugspolitik og om sin egen<br />
oplevelse med alkohol. Det ramte mig dybt<br />
i hjertekulen. Jeg følte, det var mig han<br />
snakkede om, og det var en grim opdagelse.<br />
I den periode, hvor jeg var tillidsrepræsentant,<br />
kom TDC´s misbrugspolitik op et år<br />
senere, hvor der også blev gået i dybden og<br />
fortalt om intervention af misbrugere. Jeg<br />
var dybt frustreret. Jeg frygtede at blive<br />
opdaget eller taget. Jeg syntes, det måtte<br />
være den største ydmygelse, der kunne<br />
overgå et menneske.<br />
En befrielse<br />
– Min tilgang til behandling var ikke intervention,<br />
men foregik på eget initiativ – efter<br />
et langt tilløb. For mig var det en kæmpe lettelse<br />
at nå til den erkendelse. At komme i<br />
behandling, få tavlen visket ren og få styr<br />
på mit liv. Det var en stor befrielse at<br />
komme af med alkoholen. Det er utroligt, at<br />
en Minnesota-behandling kan medføre en<br />
sådan ændring af ens tankegang og omvæltning<br />
i tilværelsen. Det vidunderlige er, at jeg<br />
jo ikke længere tænker på det til daglig. Jeg<br />
synes, jeg er et glad og positivt menneske.<br />
Nærmest lykkelig.<br />
Et chok<br />
- Ja, jeg er alkoholiker. Men jeg er en ædru<br />
alkoholiker. Og det har jeg nu været i over<br />
tre år. Det kom som et chok for min kone, da<br />
jeg besluttede at gå i behandling. Nogle af<br />
mine nærmeste kolleger på kontoret havde<br />
ingen fornemmelse af, at jeg havde et alkoholproblem.<br />
Ensom dranker<br />
- Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri. Jeg<br />
ville ikke tabe prestige. Ikke udstille mig.<br />
Jeg drak jo helst alene. Hvis det tog magten<br />
fra mig, forsøgte jeg at skjule det. Hvis der<br />
var en festlig anledning, var jeg selvfølgelig<br />
på banen. Men jeg prøvede altid på at<br />
beherske mig. Ikke at falde igennem. Det er<br />
et enormt arbejde, når man nu har problemet,<br />
også at holde det skjult.<br />
Carsten Dion Jørgensen synes, det er vigtigt<br />
at få offentligt frem, hvor stor betydning<br />
det har, at virksomheder påtager sig et<br />
socialt ansvar over for de ansatte – dels ved<br />
at have en misbrugspolitik, dels ved at have<br />
netværkspersoner, der kan spotte medarbejdere<br />
med problemer, dels ved at have<br />
behandlingstilbud, så misbrugere ikke skader<br />
sig selv eller andre.<br />
Intet at skjule<br />
Efter Minnesota-kuren opgav Carsten Dion<br />
Jørgensen tillidshvervet for ikke at have for<br />
mange byrder at slæbe på. Han er taknemlig<br />
for den hjælp og opbakning, han har fået<br />
fra TDC, hvor han i dag har været ansat i 34<br />
år. Han ved, der findes mennesker med<br />
alkoholproblemer, og derfor har han ikke<br />
noget imod at fortælle sin historie.<br />
Han har ikke noget at skjule.<br />
Ingen hemmeligheder.<br />
fortsætter på side 6<br />
Carsten Dion Jørgensen
skjule mit drikkeri<br />
200.000 alkoholikere<br />
Der findes i dag i Danmark omkring 200.000<br />
personer, der er afhængige af alkohol.<br />
Det svarer til 4,38 procent af den voksne<br />
befolkning. Ud af de 200.000, som har et<br />
behandlingskrævende alkoholmisbrug, kommer<br />
ca. 17.000 i behandling årligt. Det viser<br />
en rapport fra Socialministeriet.<br />
I en stor sundheds- og sygelighedsundersøgelse<br />
fra 2000 vurderes det, at ca. 500.000<br />
har et alkoholforbrug, der er større end den<br />
af Sundhedsstyrelsen foreslåede genstandsgrænse<br />
på 21 genstande om ugen for mænd<br />
og 14 for kvinder.<br />
Forskellige undersøgelser viser, at de yngste<br />
– mellem 18 og 29 år – har den højeste<br />
forekomst af afhængighed/misbrug.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 4-5
Af Erik Sandager<br />
fortsat fra side 4<br />
Gå i behandling eller<br />
Teleselskabet TDC giver medarbejdere med misbrugsproblemer ultimatum:<br />
Teleselskabet TDC praktiserer med succes<br />
en alkoholpolitik, der stiller alle medarbejdere<br />
med et misbrugsproblem af en vis størrelse<br />
over for et valg: Sig farvel til jobbet<br />
eller gå i behandling.<br />
Efter ti år med en konsekvent misbrugspolitik,<br />
hvor medarbejdere med belastende<br />
alkoholproblemer konfronteres med deres<br />
misbrug og tilbydes hjælp, var ni ud af ti<br />
medarbejdere et år efter endt behandling<br />
fortsat i arbejde.<br />
Det svarer til en succesrate på 90 procent,<br />
hvilket anses for at være et imponerende<br />
flot resultat inden for alkoholbehandling.<br />
Årsagen til succesen menes at være dels en<br />
klar og utvetydig politik, dels etablering og<br />
oplæring af lokale netværk, dels at der er<br />
afsat ressourcer, dels tilbud om hjælp og<br />
professionel behandling til misbrugere.<br />
Hovedsikkerhedsudvalget ved TDC har vedtaget<br />
og står bag TDC´s alkohol- og rusmiddelpolitik<br />
(se side 7).<br />
Fintmasket netværk<br />
På alle arbejdspladser ved TDC er der<br />
etableret netværk, som består af den lokale<br />
leder og den lokale arbejdsmiljørepræsentant.<br />
Netværksfolkene får undervisning af<br />
Alkohol<br />
en psykolog og af TDC´s misbrugskonsulent<br />
og bliver klædt på til at kunne identificere<br />
misbrug, til at kunne tage en samtale, en<br />
konfrontation med misbrugeren, sørge for<br />
at medarbejderen kommer i et behandlingsforløb,<br />
sørge for at kollegaen kommer<br />
tilbage fra behandlingsforløbet og kan<br />
genoptage arbejdet igen.<br />
Sikret ansættelse<br />
Ifølge TDC´s misbrugskonsulent Knud<br />
Gravers Hansen er ni ud af ti medarbejdere,<br />
der i løbet af fem år har taget imod et<br />
behandlingstilbud, fortsat ansat ved TDC et<br />
år efter endt behandling. Succesraten er på<br />
gennemsnitlig 82 procent fordelt på ti år.<br />
Dét, TDC typisk tilbyder en middelsvær<br />
alkoholiker, er mellem fire og seks ugers<br />
firmabetalt behandling efter Minnesotamodellen,<br />
hvor misbrugeren er tilknyttet et<br />
behandlingssted i døgndrift. Efter endt<br />
behandling er medarbejderen – hvis han<br />
ellers forbliver ædru – sikret ansættelse og<br />
uindskrænkede karrieremuligheder.<br />
God investering<br />
Prisen for en behandling kan være på<br />
mellem 60.000 og 70.000 kr. Det skal ses i<br />
Det gennemsnitlige alkoholforbrug i Danmark har de sidste 30 år været konstant omkring 11-12 liter<br />
ren alkohol om året pr. indbygger over 14 år.<br />
Alkoholforbruget har flyttet sig gennem årene. Det er blevet mindre almindeligt at drikke alkohol på<br />
arbejdspladsen og mere almindeligt i fritiden. Omkring 60 procent af danske arbejdspladser har en<br />
alkoholpolitik.<br />
Danske unge drikker mere end unge i noget andet EU-land. 24 procent af de 16-20-årige mænd og<br />
14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe drak i år 2000 over Sundhedsstyrelsens anbefalede<br />
genstandsgrænser.<br />
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser er:<br />
Højst 21 genstande pr. uge for mænd<br />
Højst 14 genstande pr. uge for kvinder<br />
(Du kan se mere om alkohol og misbrug på:<br />
http://www.sst.dk/Borgerinfo/Alkohol.aspx?lang=da<br />
http://www.social.dk/udsatte_grupper/Alkoholmisbrug.html<br />
forhold til at det vurderes, at en problemdrikker<br />
koster virksomheden op mod to<br />
millioner kroner om året i form af nedsat<br />
produktion, sygeløn, påvirkning af det<br />
øvrige personale og øget risiko for arbejdsskader.<br />
Et regneeksempel viser, at det koster<br />
725.000 kr. at rekruttere og uddanne en ny<br />
montør. TDC har ingen opgørelse over,<br />
hvilke udgifter og indtægter der er forbundet<br />
med virksomhedens alkoholpolitik, men<br />
betragter tilbud om alkoholbehandling som<br />
en god investering.<br />
Sikkerhedsorganisationen bag<br />
Nogle af de forhold, som Knud Gravers<br />
Hansen fremhæver, når han skal forklare,<br />
hvorfor TDC tilsyneladende har stor succes<br />
med sin personalepolitik, der går ud på at<br />
hjælpe misbrugere ud af misbruget – eller<br />
ud af virksomheden – er, at politikken på<br />
området er etableret og indgået i et samarbejde<br />
mellem medarbejderne i sikkerhedsorganisationen<br />
og ledelsen. Medarbejderne<br />
står derfor bag politikken, og det har<br />
afgørende betydning for opbakningen til<br />
ordningen, mener Knud Gravers Hansen.<br />
Det skal ske i et samarbejde – der skal være<br />
en dialog – og der skal afsættes de nød-<br />
Carsten Dion Jørgensen
sig farvel til jobbet<br />
Sig farvel til jobbet eller gå i behandling<br />
vendige ressourcer til at gennemføre politikken<br />
og til at ansætte eller rekvirere professionel<br />
bistand til at gennemføre behandlingsforløb.<br />
Flasken eller jobbet<br />
- Det skal være et handlingsorienteret program,<br />
og der skal være behandlingskrav,<br />
mener Knud Gravers Hansen. Det går ud på,<br />
at medarbejderen får et valg. Om han eller<br />
hun fortsat vil arbejde i virksomheden. Hvis<br />
vedkommende vil det, må han/hun indgå i<br />
en form for behandling, der som regel er<br />
Eksempel på aktiv alkoholpolitik<br />
Uddrag af televirksomheden TDC’s alkohol- og rusmiddelpolitik, som er vedtaget af koncernens<br />
hovedsikkerhedsudvalg<br />
Det er uacceptabelt at være beruset eller<br />
påvirket af rusmidler under arbejde eller<br />
ophold på arbejdspladsen.<br />
Det er TDC’s holdning, at enhver medarbejder,<br />
der måtte udvikle et misbrugsproblem,<br />
skal hjælpes så tidligt som muligt for at<br />
undgå flest mulige menneskelige omkostninger.<br />
Det er TDC’s mål at forebygge og minimere<br />
misbrugsproblemer samt at fastholde medarbejdere<br />
i arbejde.<br />
Politikken udtrykker TDC’s vilje til at hjælpe<br />
medarbejdere med misbrugsproblemer.<br />
Politikken er indført af hensyn til sikkerheden,<br />
sundheden, trivslen og effektiviteten i<br />
TDC samt vores image i forhold til kunder,<br />
forretningsforbindelser og den øvrige omverden.<br />
TDC vil aktivt støtte og hjælpe medarbejdere,<br />
der er afhængige af alkohol eller andre<br />
former for rusmidler, med at søge vejledning<br />
for behandling. Det sker i erkendelse<br />
af, at problemer af privat karakter også vil<br />
udpeget af mig. Hvis vedkommende ikke vil<br />
i behandling, går det fagretlige system som<br />
regel i gang. Det vil ofte ende med afskedigelse.<br />
Sat på spidsen går vort behandlingstilbud<br />
ud på at vælge mellem jobbet<br />
eller flasken.<br />
Få hjælp udefra<br />
- Hvad kan andre lære? For det første skal<br />
virksomheden have en alkohol- og misbrugspolitik.<br />
Det skal heraf klart fremgå,<br />
hvilke konsekvenser det får, hvis politikken<br />
ikke efterleves. For eksempel afskedigelse.<br />
have indflydelse på arbejdsindsatsen. Det er<br />
derfor vigtigt, at der tilbydes hjælp/professionel<br />
behandling så tidligt som muligt i<br />
forløbet, og at de pågældende medarbejdere<br />
sikres den nødvendige diskretion og fortrolighed.<br />
TDC har etableret en støttefunktion, der<br />
rådgiver, formidler og anviser, men ikke<br />
udfører egentlig behandling. Støttefunktionen<br />
er samtidig til hjælp for sikkerhedsgrupperne<br />
(netværksgrupperne).<br />
Sikkerhedsorganisationen udgør det primære<br />
netværk og skal motivere medarbejderne<br />
til at undgå misbrug gennem påvirkning<br />
af holdninger og adfærd samt anvendelse<br />
af hjælpesystemer.<br />
TDC vil løbende sørge for, at ledere, tillidsrepræsentanter<br />
og sikkerhedsgrupper inddrages<br />
i det forebyggende arbejde, samt at<br />
de gennem uddannelse og information<br />
sikres den nødvendige viden, således at de på<br />
betryggende måde kan håndtere eventuelle<br />
misbrugsproblemer på arbejdspladsen.<br />
Men der skal være klare spilleregler om<br />
behandlingstilbud og efterfølgende jobmuligheder.<br />
Mindre virksomheder kan benytte<br />
vor model, men i stedet for at have en fastansat<br />
misbrugskonsulent kan de lejlighedsvis<br />
trække på eksterne misbrugskonsulenter<br />
via abonnementsordninger med for<br />
eksempel Falck, BST eller andre udbydere.<br />
Den enkelte leder vil sjældent opnå<br />
tilstrækkelig erfaring til at kunne håndtere<br />
de komplekse problemstillinger med hardcore<br />
misbrugere<br />
TDC accepterer den rimelige fraværsperiode,<br />
der måtte være nødvendig for at en<br />
medarbejder kan gennemgå en behandling<br />
for misbrug, herunder eventuel efterbehandling,<br />
og er villig til at afholde de hermed forbundne<br />
omkostninger.<br />
Hvis en medarbejder efter sagkyndig anvisning<br />
gennemfører en behandling med positivt<br />
resultat, vil ansættelsesforholdet kunne<br />
fortsætte uændret.<br />
Hvis en medarbejder ikke overholder den<br />
fastlagte politik, og f.eks. træffes beruset<br />
eller påvirket af rusmidler i arbejdstiden,<br />
betragtes det som et uacceptabelt forhold,<br />
der behandles efter gældende overenskomst.<br />
Hvis en medarbejder med et konstateret<br />
misbrugsproblem ikke ønsker at gennemføre<br />
en behandling, der skønnes nødvendig,<br />
eller afbryder et påbegyndt behandlingsforløb,<br />
medfører det, at ansættelsesforholdet<br />
bringes til ophør i henhold til gældende<br />
overenskomst.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 6-7
forha<br />
Lokale forhandlinger<br />
gav omkring 2,5 procent<br />
Mens direktører og andre topchefer scorede lønstigninger på<br />
22 procent i fjor, får de ansatte i produktionen 2,5 procent<br />
Forårets lokale lønforhandlinger i <strong>industri</strong>ens<br />
virksomheder har ikke givet de store<br />
gevinster. I gennemsnit ligger stigningerne<br />
på omkring 2,5 procent. Det ligger lidt<br />
under den årlige stigningstakt i lønningerne<br />
for hele DA-området fra første kvartal<br />
2004 til første kvartal 2005. Og meget langt<br />
fra de stigninger, som direktører og aktionærerne<br />
har hentet ind det seneste år.<br />
Direktører og andre topchefer i danske virk-<br />
Faglærte på Grundfos<br />
opnåede 2,5 procent<br />
De ufaglærte medarbejdere ved Grundfos<br />
opnåede en lønfremgang på gennemsnitlig<br />
1,60 kr. per time. De faglærte fik<br />
2,70 kr. lagt på fast timeløn og en individuel<br />
lønstigning. I procent steg de<br />
ufaglærte 1,2 procent, mens de faglærtes<br />
løn blev reguleret med 2,5 procent.<br />
Fællestillidsrepræsentant Gert Steen<br />
Nielsen, Grundfos, oplyser, at lønnen<br />
bliver reguleret i forhold til lønstatistikken.<br />
Årsagen til at de ufaglærte ikke<br />
fik så stor en lønstigning som de faglærte<br />
er, at de ufaglærte har været foran i<br />
lønudviklingen. Lønaftalen omfatter ca.<br />
2.200 ufaglærte og ca. 800 faglærte.<br />
somheder sikrede sig i fjor lønstigninger på<br />
i gennemsnit 22 procent, og gennemsnitslønnen<br />
til danske direktører ligger i dag på<br />
1,2 millioner kroner eksklusive aktioner og<br />
optioner. Og netop aktier og optioner betyder<br />
mange steder ekstra gevinster i millionklassen.<br />
Samtidig sikrede bestyrelserne i de største<br />
danske virksomheder sig en ekstra gevinst<br />
på 14 procent.<br />
Et rundspørge til tillidsrepræsentanterne på<br />
en række <strong>industri</strong>virksomheder viser, at der<br />
ud over de beskedne lønstigninger til de<br />
ansatte i produktionen er forhandlet flere<br />
”bløde” pakker hjem i form af tryghedsaftaler,<br />
mere uddannelse, seniorpolitik, højere<br />
feriebetaling, funktionærlignende ansættelser<br />
m.v.:<br />
Bonusaftale på Lindø<br />
Omkring 2.500 medarbejdere på det A. P. Møller-ejede<br />
Lindøværftet på Fyn har indgået en bonusaftale med<br />
ledelsen, hvor formålet er at sikre værftet højere effektivitet<br />
og aflevering af nybygninger til planlagt tid, og at<br />
sikre medarbejderne en højere indtjening.<br />
- Aftalen kan give os mellem 4 og 6 kr. mere per time,<br />
siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. Hvis vi skal<br />
opnå 6 kroner mere i timen, skal vi være meget heldige. Det mest realistiske er nok et<br />
beløb på mellem 3,5 og 5 kr.<br />
Efter planen skal der med virkning fra 1. januar 2006 indføres et nyt lønsystem på<br />
Lindø.<br />
Garanti for uddannelse - 7 kr. til folk i skånejob<br />
Medarbejderne ved Micro Matic i Odense - omkring 350 timelønsansatte - har fået garanti<br />
for, at de samlet kan få omkring 100 ugers efteruddannelse med fuld løn i år. Hvis der<br />
er god tilslutning til efteruddannelsen, vil tilbudet blive udvidet næste år. Måske til 200<br />
ugers efteruddannelse.<br />
- For fire år siden vandt vi en faglig voldgift om, at vi skulle have fuld løn under uddannelse.<br />
Det bevirkede, at næsten al uddannelse blev droppet. Nu har vi så fået uddannelse<br />
tilbage. Men det har holdt hårdt, konstaterer fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen,<br />
Micro Matic.<br />
Ledelsen på Micro Matic stillede til de lokale lønforhandlinger med et DI-krav om mere<br />
fleksibel arbejdstid i form af ugentlig varierende arbejdstid. Men det lykkedes efter<br />
hårdt pres fra medarbejderne at få ledelsen til at frafalde kravet.<br />
- Kravet om varierende arbejdstid er tillidsrepræsentanter på næsten alle byens arbejdspladser<br />
blevet mødt med i år, og jeg er ikke i tvivl om, at det er sket på foranledning af<br />
Dansk Industri, fortæller Mogens Madsen.<br />
- Timelønnen bliver reguleret med 2 kr. i år og med 2,15 kr. næste år. To afdelinger fik<br />
en ekstra lønregulering. Men den største lønstigning gik til medarbejdere i fleks- og<br />
skånejob. De opnåede på vores foranledning en timelønforhøjelse på 7 kr. Derfor kan de<br />
nu opnå højeste understøttelse i tilfælde af opsigelse.
ndling<br />
Ingen stor lønstigning - ledelsens krav afvist<br />
- Ledelsen havde forlangt, vi skulle arbejde i 12 timers drift og<br />
arbejde til lørdag kl. 14 uden overarbejdsbetaling. Og så ville de<br />
gerne have variabel ugentlig arbejdstid. Præcis som foreslået af<br />
Dansk Industri forud for de lokale lønforhandlinger.<br />
- Det vigtigste for os var, at vi fik afvist kravet om fleksibel arbejdstid<br />
og 12 timers drift. Udgangspunktet fra ledelsen var nye arbejdstider<br />
eller nul kroner. Men vi fik da en mindre lønregulering. Og<br />
fik afvist ledelsens krav.<br />
Fik det, vi forlangte<br />
Fællestillidsrepræsentant Lone Bjerre,<br />
Arovit Petfood, Esbjerg:<br />
- Vi fik det, vi forlangte. Efter fem dages<br />
konflikt og blokade nåede vi frem til det,<br />
vi lagde ud med. Vi fik 500 kr. per måned<br />
i år og 500 kr. per måned næste år. Der er<br />
omkring 280 månedslønnede og 60-70<br />
timelønnede.<br />
- Det er mit indtryk, at der er tilfredshed<br />
med resultatet. Det var første gang, vi var<br />
ude i konflikt. Men forhandlingsklimaet<br />
var OK. Aftalen, der er 2-årig, er med<br />
virkning fra 1. marts.<br />
Timelønnede på funktionærvilkår<br />
Laila Ferdinandsen, tillidsrepræsentant<br />
ved medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S,<br />
Valby, har indgået en 1-årig aftale, der<br />
omfatter 230 medarbejdere i produktionen.<br />
Alle timelønnede med 9 måneders<br />
ansættelse bliver nu ansat på funktionærlignende<br />
vilkår.<br />
Det er første gang, produktionsansatte,<br />
rengøringsansatte og gårdmænd forhandler<br />
sammen efter sammenlægning af<br />
KAD og SiD til Fagligt Fælles Forbund/3F.<br />
Laila Ferdinandsen anslår værdien af lønstigningen<br />
til ca. 4 procent. Individuel<br />
løn udgør i år to procent af den lokale<br />
lønstigning. Forhandlingsklimaet har<br />
været kompliceret af, at funktionærlignende<br />
ansættelse har været indblandet i<br />
de lokale lønforhandlinger.<br />
- Grundlønnen er reguleret med 1,55 kr.,<br />
og individuel løn bliver reguleret med<br />
gennemsnitlig 3,35 kr. i timen. Morgentillægget<br />
for rengøring stiger efter overenskomsten,<br />
og aftenholdet får lagt 4 kr.<br />
på aftentillægget. Desuden er der lavet<br />
nye aftaler om løn for overarbejde og<br />
weekendarbejde.<br />
- Mine kolleger var meget utilfredse, og det medførte et par<br />
arbejdsnedlæggelser.<br />
Sådan vurderer fællestillidsrepræsentant Kim Skovlund fra Glud<br />
& Marstrand i Odense resultatet af de lokale lønforhandlinger.<br />
Virksomheden producerer blikemballage og har 450 medarbejdere,<br />
heraf 270 ufaglærte, 65 smede og 14 trykkere.<br />
De ufaglærte fik lagt 1,50 kr. på timelønnen, fik 66 øre på individuel<br />
løn og får nu rådighedsbetaling som led i en vagtordning, ligesom<br />
overarbejdsbetaling er blevet reguleret.<br />
3,5 kr. ved Terma A/S<br />
Tillidsrepræsentant Kirsten Ovesen, elektronikvirksomheden<br />
Terma A/S, Lystrup:<br />
- Resultatet af de lokale lønforhandlinger var en forhøjelse på<br />
3,50 kr. af timelønnen. Vor gennemsnitsløn - grundløn inklusive<br />
et kvalifikationstillæg - er i dag på 126 kr. Det er en 1-årig<br />
aftale med virkning fra 1. marts. Nogle år har der været<br />
vanskelige forhandlinger, men i år er det gået helt fint. Vi er<br />
blevet hurtigt færdige, og der er tilfredshed med resultatet.<br />
5 kr. mere i timen og Toyota-model<br />
Formand for 3F-klubben og fællestillidsrepræsentant Chr. Uldal, Radiometer:<br />
- Vi har sagt ja til et tilbud der forøger vor timeløn med over 5 kr. Det har været nogle<br />
svære lønforhandlinger. Vi er en virksomhed som er under forandring.<br />
- Det her nye Lean, som vinder ind mange steder, er<br />
også kommet til Radiometer. Det er Toyota-modellen,<br />
der blandt andet går ud på at reducere spild. Det kan<br />
godt virke som et tilbageskridt, som en form for akkord<br />
og bonus, og det ønsker vi ikke genindført.<br />
- Som ufaglært på en virksomhed af Radiometers størrelse<br />
skal vi satse på fleksibilitet og kvalitetsbevidste<br />
medarbejdere. Og det hænger ikke altid sammen med<br />
hurtighed - det er mere grundighed. Det har vi brugt<br />
lønforhandlingerne til at snakke meget om.<br />
- Med betaling af pension og feriepenge er vor lønstigning på 5,3 procent, og det er<br />
inklusive de centrale forbedringer ved overenskomstfornyelsen. Timelønnen var<br />
tidligere på 142 kr. Nu er den på 147,91 kr.<br />
Aftalen omfatter knap 300 ufaglærte medarbejdere.<br />
Chr. Uldal har hørt fra andre virksomheder, at der har været et pres om øget fleksibilitet<br />
og udnyttelse af arbejdstiden. Det ønsker de ansatte ved Radiometer at klare i medstyrende<br />
grupper, hvor der er flekstid, og hvor de ansatte selv planlægger arbejdstiden,<br />
men der er dog truffet en beslutning om, at arbejdsdagen højst må være på 10 timer.<br />
- Hos os finder folk selv ud af at planlægge produktionen og hvornår vi skal have fri. Vi<br />
synes, vi er fleksible. Og vi synes, vi skal have betaling for det. Det tror jeg er vejen, vi<br />
skal gå, for at beholde arbejdsstyrken i Danmark. Vi kan ikke konkurrere på timebetaling<br />
eller hurtighed. Kvalitet, fleksibilitet og levering til tiden - det tror jeg vil blive vores<br />
mærkesager i fremtiden.<br />
fortsætter på næste side<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 8-9
fortsat fra side 9<br />
resultat<br />
orhandlingRinge<br />
Løven gav 3,47 kr.<br />
På Løvens kemiske Fabrik i Ballerup har de ansatte opnået en lønfremgang på 3,47 kr. i<br />
timen svarende til lidt over tre procent, oplyser tillidsrepræsentant Inga Abrahamsen.<br />
Gennemsnitlig er der tale om en månedlig lønforhøjelse på 574 kr. Startlønnen er nu på<br />
19.000 kr. pr. måned plus kvalifikationsløn. Lønaftalen omfatter 102 personer i produktionen,<br />
og de produktionsansatte forhandlede sammen med kolleger fra rengøringen,<br />
procesoperatører og pakkeriarbejdere. Inga Abrahamsen oplyser, at kollegerne er utilfredse<br />
med lønstigningen, men at resultatet er en anelse bedre end det der er opnået i<br />
andre virksomheder.<br />
Tryghedsaftale på Carlsberg<br />
Byggeriarbejderne ansat ved Carlsberg<br />
A/S i henholdsvis Valby og Fredericia har<br />
som led i de lokale lønforhandlinger fået<br />
forlænget en tryghedsgaranti.<br />
- Resultatet af de lokale lønforhandlinger<br />
blev en timelønforhøjelse på 4,19 kr. Så<br />
fik vi forlænget en tryghedsgaranti for<br />
medarbejderne indtil 1. marts 2007.<br />
Desuden fik vi reguleret procentsatser på<br />
overtid, oplyser fællestillidsrepræsentant<br />
Hans Scott Andersen, Tuborg Fredericia<br />
Bryggeri.<br />
Hans Scott Andersen oplyser, at bryggeriarbejderne<br />
i Fredericia har en fast<br />
månedsløn på 24.000 kr. samt kvalifikationsløn.<br />
Gennemsnitlig månedsløn udgør<br />
ca. 25.000 kr. Medarbejderne har desuden<br />
fuld løn under sygdom i op til et år.<br />
3,25 kr. ved LEGO<br />
De timelønnede medarbejdere ved LEGO<br />
i Billund investerede ifølge Metal-tillidsrepræsentant<br />
Poul Erik Pedersen 35 mio.<br />
kr. i deres arbejdsplads ved at undlade at<br />
forlange lokale lønstigninger i 2004. Men<br />
per 1. marts 2005 bliver timelønnen reguleret<br />
med 3,25 kr. Der er 1.080 timelønnede<br />
og 1.630 funktionærer ansat ved<br />
LEGO i Billund.<br />
3 kr. på Cheminova<br />
De faglærte fik 3 kr. og de ufaglærte 2,75 kr. ved de lokale<br />
lønforhandlinger ved kemikalievirksomheden Cheminova<br />
ved Harboøre. Efter reguleringen ligger timelønnen på<br />
129,65 kr. for ufaglærte og på 141,95 kr. for faglærte, oplyser<br />
tillidsrepræsentant Gunnar Andersen. Som følge af den centrale<br />
overenskomstfornyelse forhøjes samtlige skifteholdssatser<br />
med 90 øre.<br />
2,1 procent ved<br />
Sauer-Danfoss<br />
Ved Sauer-Danfoss har de faglærte opnået<br />
en gennemsnitlig lønforhøjelse på<br />
2,82 kr., hvoraf 99 øre er lagt på grundløn,<br />
mens resten er på personlig løn. De<br />
ufaglærte fik i gennemsnit 2,42 kr. med<br />
85 øre på grundløn og 1,57 kr. på personlig<br />
løn. Efter reguleringen er timelønnen<br />
for en faglært på 134,14 kr. og 115,18 kr.<br />
for en ufaglært. Lønreguleringen per 1.<br />
marts svarer til 2,1 procent, oplyser<br />
fællestillidsrepræsentant Orla Pedersen.<br />
- Det er den ringeste aftale, vi nogensinde<br />
har lavet. Vi fik kun 2 procent eller 3,35<br />
kr. Det er en 1-årig aftale fra 1. marts.<br />
Sådan lyder vurderingen fra Bjarne<br />
Jørgensen, fællestillidsrepræsentant ved<br />
Alfa Laval Copenhagen, efter de lokale<br />
lønforhandlinger. Han mener, der er<br />
flere årsager til det utilfredsstillende<br />
resultat.<br />
- Firmaet påpeger, at vi har været lønførende<br />
gennem mange år. De tilstræber<br />
at give ensartede lønstigninger for de<br />
timelønnede i hele Alfa Laval-området.<br />
Flere havde forhandlet færdig, før vi<br />
kom til forhandlingsbordet. Ledelsen<br />
ville ikke fravige de resultater, der var<br />
opnået andre steder.<br />
- Vi argumenterede imod sammenkædningen<br />
ved at påstå, at det så ikke var<br />
lokale lønforhandlinger. Men de havde<br />
ikke mandat til at give mere, færdig.<br />
Aftalen omfatter omkring 170 medlemmer<br />
af Metal, 3F, Dansk El-Forbund og<br />
Malerne. Alle får det samme.<br />
- Mine kolleger er meget utilfredse, og de<br />
har strejket i halvanden dag, slutter<br />
Bjarne Jørgensen.<br />
3 kr. i Thy<br />
På Sjørring Maskinfabrik opnåede ca.<br />
170 Metal-medlemmer og ca. 80 3Fmedlemmer<br />
en gennemsnitlig lønstigning<br />
på 3 kr. Herefter er timelønnen for<br />
faglærte på 140,50 kr. og 135,50 kr. for<br />
ufaglærte, og hertil kommer et præstationstillæg,<br />
oplyser tillidsrepræsentant<br />
Jan Tolbøll. Han mener, der er nogenlunde<br />
tilfredshed med den lokale lønstigning.<br />
Danfoss: 2,2 procent<br />
På Danfoss i Nordborg indgik tillidsfolkene sidste år en tre-årig lønaftale, men i år skulle<br />
der forhandles om en fordeling af den lokale lønstigning mellem basisgrundløn og<br />
personlig løndel. Lønstigningen er aftalt til 2,2 procent i år og 2,15 procent næste år.<br />
- Det forhandlede beløb blev på 1,59 kr. til specialarbejdere og 2,90 kr. til faglærte, og det<br />
beløb bliver fordelt med 50 procent på grundløn og 50 procent på personlig løndel,<br />
oplyser fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen, Danfoss, Nordborg.<br />
Selv om de fleste ansatte ved Danfoss gerne ville have højere løn, mener Svend Aage<br />
Hansen, der alligevel er nogenlunde tilfredshed med<br />
resultatet af de lokale lønforhandlinger.<br />
- Vi har fået en resultatorienteret bonus, som kan give<br />
minimum 1.000 og maksimum 6.000 kr. per år, men den<br />
bliver ikke forhandlet. Hvis denne bonus kommer under<br />
1.000 kr., er der nul kroner til udbetaling.<br />
Efter 1. marts tjener faglærte ved Danfoss i gennemsnit<br />
138,50 kr. i timen og ufaglærte 120,31 kr.
Af Erik Sandager<br />
Foto Arkiv<br />
Varsler afskedigelser -<br />
men ansætter i stedet<br />
Samtidig med at Vestas’ nye koncernchef varsler afskedigelser<br />
ansættes der omkring 100 medarbejdere i produktionen<br />
Medarbejderne i Vestas Wind Systems A/S i<br />
Danmark reagerer positivt på den strategiplan,<br />
som vindmøllekoncernens nye topchef,<br />
Ditlev Engel, præsenterede i slutningen<br />
af maj.<br />
Det siger fællestillidsrepræsentant Kim<br />
Hvid Thomsen til <strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> dagen efter<br />
præsentationen af en ny strategisk handlingsplan,<br />
”The Will to Win” 2005-2008, der<br />
medførte et kurshop på ti procent på<br />
Vestas´ aktier.<br />
- Vestas´ internationale konkurrenceevne<br />
skal styrkes blandt andet ved en større satsning<br />
på teknologiudvikling. Og samtidig<br />
skal den tidligere meget høje kundetilfredshed<br />
genskabes, lyder budskabet fra den nye<br />
Mr. Vestas, der har fået en kanonstart i koncernen.<br />
På verdensplan har Vestas ca. 9.500 medarbejdere,<br />
men de fleste arbejder i Danmark.<br />
Ifølge ”The Will to Win” skal Vestas blandt<br />
andet vinde større konkurrenceevne ved at<br />
nedbringe produktionsomkostninger, effektivisere<br />
produktionsprocesser, produktionsorganisation<br />
og leverandørstruktur.<br />
Varsler nedskæringer<br />
Det fremgår endvidere af planen, at produktionsomkostninger<br />
skal nedbringes ved at<br />
effektivisere og forenkle koncernens organisation.<br />
- Disse omkostningsbesparelser vil føre til<br />
reduktion af Vestas´ medarbejderstab, siger<br />
koncernchef Ditlev Engel i en fondsbørsmeddelelse.<br />
- Koncernens ledelse vil i løbet af de<br />
kommende måneder tage stilling<br />
til omfanget og fordelingen<br />
af denne personalereduktion,<br />
som fortrinsvis vil berøre de administrative<br />
dobbeltfunktioner, skriver han.<br />
Samtidig er tre koncerndirektører blevet<br />
enten fyret eller fritstillet.<br />
- Vestas skal skære voldsomt ned. Sådan<br />
blev fondsbørsmeddelelsen fortolket i overskrifter<br />
i dagspressen, mens dagbladet<br />
Børsen konstaterede, at Vestas´ aktier opnåede<br />
et stort kurshop på stærkt lederskab.<br />
- Hvad siger du til, at der skal gennemføres<br />
omfattende nedskæringer?<br />
- Hvor har du læst det, spørger fællestillidsrepræsentant<br />
Kim Hvid Thomsen, Vestas.<br />
Hvis du læser strategiplanen korrekt, står<br />
der kun, at ledelsen vil kigge på, om der er<br />
dobbeltfunktioner i Vestas. Hvis det samme<br />
arbejde bliver lavet to gange, så står det helt<br />
klart, at det kan ingen - heller ikke vi medarbejdere<br />
- være tjent med.<br />
For mange fejl<br />
- Hvad synes du, der er positivt i udspillet?<br />
- Det positive er den indgangsvinkel, Ditlev<br />
generelt har til tingene, siger fællestillidsrepræsentant<br />
Kim Hvid Thomsen, der således<br />
omtaler den nye koncernchef ved fornavn.<br />
Han siger, at vi i denne branche ikke<br />
kan tillade os at lave ret mange fejl. At vi<br />
har for store fejl på vore møller. Det er et<br />
synspunkt, jeg er helt enig i. Og det medfører,<br />
at vor kundetilfredshed - i modsætning<br />
til tidligere - ikke er i top. Ditlev har meldt<br />
ud, at han vil starte med at kigge på kundetilfredshed.<br />
Så vil han kigge på tilfredsheden<br />
blandt medarbejderne.<br />
Det synes,<br />
jeg er et godt<br />
udgangspunkt. Det kan jeg godt lide at høre.<br />
- Er der noget, du forholder dig kritisk til i<br />
planen?<br />
- Der er ikke noget i den strategiplan, han<br />
har fremlagt, jeg ikke er enig i, siger Kim<br />
Hvid Thomsen.<br />
- Hvornår skal nedskæringerne gennemføres?<br />
- Vi har ingen tidsplan, siger Kim Hvid<br />
Thomsen. Men Ditlev har sagt, der skal<br />
handles hurtigt.<br />
Ansætter på livet løs<br />
- Forventer du en større fyringsrunde?<br />
- Det, jeg forholder mig til lige nu, er, at vi<br />
rent faktisk er i færd med at mande op de<br />
fleste steder, siger fællestillidsrepræsentant<br />
Kim Hvid Thomsen. Det gælder i hvert fald<br />
i produktions-regi. Vi har en temmelig stor<br />
ordrebeholdning, vi skal have produceret og<br />
leveret i de kommende måneder, inden 31.<br />
december. Det er blandt andet til USA, men<br />
også til andre lande. Derfor antager vi for<br />
tiden nye medarbejdere hver dag. Vi har -<br />
for at sige det på godt dansk - pissetravlt<br />
mange steder.<br />
- Hvor mange nye medarbejdere bliver<br />
ansat?<br />
- Det er omkring 100 nye medarbejdere i<br />
denne omgang, oplyser<br />
Kim Hvid Thomsen.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 10-11
Af Erik Sandager<br />
Foto Nils Rosenvold<br />
Kun tillidsfolk bør<br />
Det mener Hans Andersen, medarbejdervalgt i koncernbestyrelsen<br />
for Carlsberg A/S<br />
- Efter min mening bør der kun vælges<br />
tillidsrepræsentanter som medarbejderrepræsentanter<br />
i aktieselskabsbestyrelser.<br />
Hvis det er en menig medarbejder, kan vedkommende<br />
ikke bruge fortrolig viden fra<br />
bestyrelsen til gavn for medarbejderne.<br />
Det siger fællestillidsrepræsentant Hans S.<br />
Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri. Han<br />
er en af fire medarbejderrepræsentanter i<br />
koncernbestyrelsen for Carlsberg A/S, i<br />
gang med sin anden periode, valgt første<br />
gang i 1998, genvalgt i 2002. Koncernen har<br />
godt 31.000 medarbejdere, sælger øl i 150<br />
lande, brygger øl 91 steder i 47 lande og<br />
omsætter for 36 mia. kr. om året.<br />
Bryggeriarbejderen fra Fredericia er kommet<br />
i fint selskab. Men er ganske uimponeret.<br />
Han sidder i koncernbestyrelsen med<br />
fem professorer: Professor, dr.pharm. Povl<br />
Krogsgaard-Larsen, formand, professor,<br />
dr.phil. Torkild Andersen, professor, dr.polit.<br />
og tidligere overvismand Niels Kærgård,<br />
professor, dr.phil. Axel Michelsen og professor,<br />
dr.phil. Per Øhrgaard. Og med tre professionelle<br />
bestyrelsesmedlemmer: Koncerndirektør<br />
fra Danisco Søren Bjerre-<br />
Nielsen, administrerende direktør og koncernchef<br />
fra TDC Henning Dyremose og<br />
direktør Jens Bigum, næstformand i Carlsberg<br />
A/S.<br />
I lære i halvandet år<br />
Ifølge Hans Andersen gik der mellem et til<br />
halvandet år, før han var funktionsdygtig i<br />
koncernbestyrelsen. Det første år gik med at<br />
stikke fingeren i jorden, lære arbejdsgangen<br />
og de øvrige bestyrelsesmedlemmer at<br />
kende. Han synes, bestyrelsen, med fem<br />
professorer, tre professionelle og fire medarbejderrepræsentanter,<br />
er velfungerende<br />
og utroligt godt og alsidigt sammensat.<br />
Medarbejderrepræsentanter er lige så værdsatte<br />
og har lige så stor indflydelse som de<br />
generalforsamlingsvalgte, føler han.
i A/S-bestyrelser<br />
Repræsenterer de ansatte<br />
- Dagen inden bestyrelsesmødet holder vi<br />
formøde med ledelsen i Carlsberg, hvor vi<br />
kommer med forslag og ideer, for eksempel<br />
til forbedring af arbejdsgangen. Koncernbestyrelsen<br />
for Carlsberg med godt 31.000<br />
ansatte på verdensplan kan jo ikke gå ind i<br />
alle detaljer vedrørende de enkelte bryggerier.<br />
Carlsberg Danmark A/S udgør kun<br />
seks procent af den samlede volumen i hele<br />
Carlsberg A/S, men giver et stort overskud.<br />
Hans Andersen er klar over, at de fire<br />
medarbejderrepræsentanter aldrig kan<br />
komme i flertal i den 12 mand store<br />
bestyrelse. Men i de snart otte år, han har<br />
siddet i koncernbestyrelsen, har der ikke<br />
været en afstemning.<br />
- Det hele foregår i konsensus, men vi kommer<br />
selvfølgelig med den indflydelse og visdom,<br />
vi kan tilføre bestyrelsen som medarbejdere.<br />
Udgangspunktet for vort arbejde<br />
er, at vi repræsenterer medarbejderne. Ikke<br />
aktionærerne. Min erfaring er, at der bliver<br />
lyttet til os. Selv om vi ikke er regnskabseksperter<br />
- og heller aldrig bliver det - kan vi<br />
udmærket vurdere et regnskab og stille kritiske<br />
spørgsmål.<br />
Kun tillidsfolk<br />
- Min holdning til debatten om, hvorvidt<br />
tillidsrepræsentanter skal sidde i selskabsbestyrelsen,<br />
er, at der kun bør vælges tillidsrepræsentanter.<br />
Hvis der vælges en medarbejderrepræsentant,<br />
der ikke er tillidsrepræsentant,<br />
vil vedkommende i mange tilfælde<br />
have viden om fortrolige forhold, som han/hun<br />
ikke kan bruge til noget som helst til<br />
gavn for medarbejderne. Hvis jeg derimod<br />
får at vide, at Carlsberg er i gang med at<br />
lukke en virksomhed i et af de 47 lande,<br />
hvor vi brygger øl, kan jeg bruge den viden<br />
uden at komme i konflikt med tavshedspligten.<br />
Min holdning er derfor, at der kun<br />
bør sidde tillidsrepræsentanter i A/S-bestyrelser.<br />
Bestyrelsesarbejdet kan i øvrigt give fin<br />
kontakt og indflydelse - ikke mindst i forhold<br />
til den ledelse, der jo udgør en<br />
væsentlig del af bestyrelseshierarkiet.<br />
Sammenhold i Carlsberg-familien<br />
Som fællestillidsrepræsentant, valgt første<br />
gang ved kampvalg i 1997, har Hans<br />
Andersen fra Fredericia et nært samarbejde<br />
med kollegerne ved Carlsberg i Valby, med<br />
Coca Cola, der i dag er en del af Carlsberg,<br />
og med hele logistik-afdelingen. Tillidsfolkene<br />
fra Carlsberg, Coca Cola og logistikafdelingen<br />
fra hele Danmark mødes fire<br />
gange årligt for at drøfte forhold af fælles<br />
interesse. De jyske og de københavnske<br />
bryggeriarbejdere fører fælles lokale lønforhandlinger.<br />
Og lader sig ikke spille ud<br />
imod hinanden. Hans Andersen betegner<br />
samarbejdet med Coca Cola, Valby og<br />
logistikafdelingen som ”knaldgodt” og ”fantastisk”.<br />
Tryghedsaftalen for de 165 københavnske<br />
og de 230 jyske bryggeriarbejdere<br />
er netop forlænget indtil 1. marts 2007.<br />
Desuden blev der opnået en timelønforhøjelse<br />
på 4,19 kr.<br />
Lønførende lokalt<br />
Bryggeriarbejderne i Fredericia er lønførende<br />
lokalt og har måske byens bedste<br />
arbejdsforhold. Produktiviteten er tre-doblet<br />
og sortimentet udvidet fra 2 til 72 forskellige<br />
produkter, mens Hans Andersen<br />
har været ansat. Han fremhæver den gode<br />
omgangstone og den unikke Carlsberg-kultur,<br />
hvor der altid har været tradition for at<br />
Carlsberg støtter fritids- og kulturaktiviteter<br />
for de ansatte. Til gengæld har bryggeriet<br />
altid haft meget engagerede og loyale<br />
medarbejdere.<br />
I spidsen for ESU<br />
Hans Andersen virker som en engageret,<br />
velformuleret og slagkraftig tillidsrepræsentant.<br />
Han er tillidsrepræsentant på fuld tid<br />
og formand for forretningsudvalget i Det<br />
Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU, hvor<br />
han har deltaget i otte år. Forretningsudvalget<br />
holder tre-fire møder med ledelsen<br />
om året. Alle ESU-medlemmer får på eget<br />
sprog tilsendt fondsbørsmeddelelser, kvartalsrapporter<br />
og regnskaber. Alle ESUmedlemmer<br />
ved Carlsberg får tilbudt engelsk-undervisning.<br />
Det Europæiske Samarbejdsudvalg har i alt<br />
20 medlemmer fra Danmark, England,<br />
Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen og<br />
Italien, og der er tolkning på alle sprog til de<br />
årlige møder.<br />
Spændende tillidshverv<br />
Hans Andersen har ikke gjort op med sig<br />
selv, hvad der skal ske, hvis kollegerne<br />
skulle ønske at udskifte ham som fællestillidsrepræsentant,<br />
eller hvis han selv kører<br />
sur i tillidshvervet.<br />
- Foreløbig er min fremtidsplan at være<br />
tillidsrepræsentant. Det er måske det mest<br />
spændende job der findes, siger Hans<br />
Andersen.<br />
Navn: Hans Scott Andersen<br />
Alder: 49 år<br />
Fødested: Odense<br />
Bopæl: Vejle<br />
Arbejdsplads: Tuborg Fredericia Bryggeri<br />
Uddannelse: Konstruktionssmed<br />
Fagforbund: 3F<br />
Tillidshverv: Medarbejdervalgt i bestyrelsen<br />
for Carlsberg A/S og Carlsberg Danmark A/S.<br />
Formand for forretningsudvalget i Det<br />
Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU.<br />
Tillidsrepræsentant for tapperierne, tillidsrepræsentant<br />
for bryggeriarbejderne.<br />
Bestyrelses- og branchebestyrelsesmedlem<br />
3F, Fredericia. Medlem af overenskomstudvalget<br />
i 3F<br />
Familie: Gift med Hilda. Ingen børn<br />
Fritidsinteresser: Fodboldfan, Vejle<br />
Boldklub. Fritidsfisker<br />
E-mail: hans.andersen@tuborg.dk<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 12-13
Af Bjarne Kjær<br />
Foto Harry Nielsen<br />
Direktør-<br />
lønstigninger<br />
på 20 procent<br />
Krav om hurtigt og højt afkast frister til<br />
kortsigtede gevinster på bekostning af uddannelse<br />
af medarbejderne og investeringer<br />
- Vi har hen over forsommeren kunnet konstatere, at der<br />
har været klare signaler om, at mange direktører har sikret<br />
sig store lønstigninger. Vi hører om stigninger på 20-30 procent.<br />
Det er voldsomt, når vi ser på, hvad det har kunnet<br />
blive til i gennemsnit til vore medlemmer, siger Verner<br />
Elgaard, daglig leder af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>.<br />
- Vi skal selvfølgelig ikke blande os i, hvordan direktørlønningerne<br />
skal være. Det må de stå til ansvar for over for<br />
deres bestyrelser. Vi må bare håbe, at når de får en stor lønforhøjelse,<br />
så leverer de også tilsvarende produktionsforbedringer<br />
for pengene. Vi kan i hvert fald se, at i forhold til<br />
de lønstigninger til vore medlemmer, som for nogens vedkommende<br />
kan snige sig op på 2 til 3 procent inden for<br />
<strong>industri</strong>en, kræves der simpelthen produktionsforbedringer<br />
på op til 5-6 procent pr. år. Det er hårde betingelser, men de leveres stort set hvert eneste<br />
år i de fleste danske virksomheder.<br />
Forsømmer de ansatte<br />
- Vi kender ikke til andre steder i verden, hvor tilsvarende produktionsforbedringer fortsætter<br />
år efter år. Det, vi er bekymret for ved høje lønstigninger til direktørerne, er, at der er en<br />
bagside af medaljen. Nemlig, at de investorer, der ejer virksomhederne, kræver et hurtigt og<br />
højt økonomisk afkast. Det vil betyde, at direktørerne fristes til at udnytte virksomhedens<br />
produktion til at dokumentere afkast over en kort periode. Samtidig forsømmer de længerevarende<br />
elementer såsom uddannelse af medarbejdere, investeringer i ny teknologi, motivationsprocesser,<br />
innovation osv.<br />
- Det er en hård belastning især for mange mellemstore virksomheder, der ikke har så stor<br />
en pengetank at stå imod med. Derfor kommer regningen på et tidspunkt med økonomiske<br />
vanskeligheder og til sidst med konkurs eller opkøb af udenlandske selskaber, som så starter<br />
forfra med at stille de samme krav. Og hele tiden bliver <strong>industri</strong>en udpint.<br />
Åbenhed, tak<br />
Om Nørby-udvalgets krav om større åbenhed om lønninger til direktører og aktionærer<br />
siger Verner Elgaard:<br />
- De <strong>industri</strong>ansattes løn er stort set tilgængelig via Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik.<br />
Selv om der kan være variationer, er de forholdsvis små. Det ville klæde ”direktørbranchen”,<br />
hvis de var tilsvarende åbne. Det kunne også skabe en bedre forståelse for de<br />
store lønninger, hvis man, når der var vanskeligheder i virksomhederne, helt åbent lagde<br />
frem, at direktører og aktionærer er tilsvarende tilbageholdende, som man forventer af sine<br />
medarbejdere.<br />
Direktørlø<br />
Fondsbørsens komité for<br />
om løn og vederlag til dir<br />
Der bør være fuld åbenhed om størrelsen<br />
af de enkelte bestyrelsesmedlemmers og de<br />
enkelte direktionsmedlemmers samlede<br />
specificerede vederlag og andre fordele af<br />
væsentlig art, som ledelsesmedlemmer<br />
modtager fra selskabet eller andre selskaber<br />
i samme koncern. Det samme gælder bidrag<br />
til pensionsordninger, der er eller skal indbetales<br />
af selskabet, fratrædelsesordninger<br />
og eventuelle incitamentsprogrammer for<br />
direktion og bestyrelser, f.eks. i form af<br />
bonusprogrammer og aktier til markedskurs.<br />
Det foreslår Fondsbørsens komité for<br />
god selskabsledelse, det såkaldte Nørby-<br />
–udvalg, i sin rapport om god selskabsledelse<br />
i Danmark 2005.<br />
Udvalget har offentliggjort et forslag til reviderede<br />
anbefalinger udarbejdet i lyset af<br />
implementeringen af ”følg eller forklar”princippet<br />
og EU-henstillinger om ledelsens<br />
uafhængighed og om aflønning. ”Følg eller<br />
forklar”-princippet betyder, at selskaberne<br />
enten skal følge anbefalingerne eller forklare,<br />
hvorfor de ikke gør det.<br />
Rapporten indeholder bl.a. forslag omkring<br />
aktionærernes rolle, åbenhed og gennemsigtighed,<br />
bestyrelsens opgaver og ansvar,<br />
bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens<br />
og direktionens vederlag m.v.<br />
Som noget helt nyt er der også et enkelt<br />
meget kort afsnit i rapporten om medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer i den nye<br />
rapport fra Nørby-udvalget. Her hedder det:<br />
”Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
har samme rettigheder, pligter og ansvar<br />
som generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
De er i kraft af deres ansættelsesforhold<br />
i selskabet ikke uafhængige.<br />
Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer<br />
behovet for, at systemet med medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer forklares
nninger frem i lyset<br />
god selskabsledelse foreslår større åbenhed<br />
ektører og bestyrelser<br />
i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside.”<br />
Der er dog ikke noget, der tyder på, at de<br />
store danske virksomheder vil lægge direktørlønningerne<br />
frem i lyset. Det viser en<br />
rundspørge til de største danske virksomheder,<br />
som Politiken har foretaget. Hvad<br />
skal det gøre godt for? Vi mener ikke der er<br />
behov for yderligere åbenhed, lyder det.<br />
Lønstigninger<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Direktør-lønstigninger<br />
Udvalget<br />
Lønmodtager-lønstigning<br />
Nørby-udvalget er opkaldt efter udvalgets<br />
formand, koncernchef Lars Nørby Johansen,<br />
Group 4 Securicor. Med er desuden Mads<br />
Øvlisen, bestyrelsesformand i Novo<br />
Nordisk A/S, Sten Scheibye, adm. direktør i<br />
Coloplast A/S, Peter L. Ravn, adm. direktør<br />
i SimCorp A/S,<br />
Finn L. Meyer, statsaut. revisor og senior<br />
partner i KPMG, Henrik Stenbjerre, advokat<br />
og partner i Kromann Reumert, og Lars<br />
Rohde, direktør i ATP.<br />
Så meget tjener direktørerne<br />
De tjener på en måned, hvad veluddannede danskere tjener om året. De er med i direktionerne<br />
i Danmarks største selskaber. Og deres samlede årsløn er gennemsnitlig tredoblet<br />
på ti år til næsten 6 millioner kroner, skriver Berlingske Nyhedsmagasin, der har<br />
kastet lys på danske toplederes lønninger.<br />
En analyse i bladet af selskabernes årsregnskaber i henholdsvis 1994 og 2004 viser, at de<br />
56 øverste direktører i Danmarks 16 største børsnoterede selskaber har sikret sig en samlet<br />
lønstigning på 213 procent. Det er groft regnet 10 gange så meget som de lønmodtagere,<br />
der har været med til at skabe produktionen og dermed også direktørlønningerne.<br />
Analysen viser dog, at der er meget store variationer. Eksempelvis steg direktørlønningerne<br />
i TDC med 400 procent, mens direktørerne i Vestas Wind Systems og DSV<br />
måtte ”nøjes” med godt 300 procent i lønstigning.<br />
TDCs fem direktionsmedlemmer fik i 1994 gennemsnitlig 1,7 millioner kroner årligt i<br />
løn. Den er nu på 8,4 millioner kroner i gennemsnit for de to direktører.<br />
Direktørlønningerne er ifølge Berlingske Nyhedsmagasin (med antallet af direktører i<br />
parentes):<br />
Selskab Gennemsnitsløn mio. kr. Antal direktionsmedlemmer<br />
A.P. Møller – Mærsk 11,3 (5)<br />
Carlsberg 7,3 (3)<br />
Coloplast 4,1 (4)<br />
Danisco 8,9 (4)<br />
Danske Bank 6,9 (2)<br />
DSV 5,7 (3)<br />
GN Store Nord 4,7 (3)<br />
H. Lundbeck 4,7 (5)<br />
ISS 7,5 (4)<br />
Jyske Bank 3,0(4)<br />
Københavns lufthavne 5,0(2)<br />
Novo Nordisk 7,4 (6)<br />
TDC 8,4 (2)<br />
Topdanmark 5,8 (3)<br />
Vestas Wind Systems 4,3 (5)<br />
William Demant Holding 6,0(1)<br />
I gennemsnit 5,9 (56)<br />
Der er tale om samlet løn inkl. bonus, pension og værdien af tildelte optioner eller aktier.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 14-15
Af Bjarne Kjær<br />
15 milliarder skal sætte<br />
skub i beskæftigelsen<br />
Green card skal tiltrække flere højtuddannede fra hele verden til<br />
Danmark<br />
15 milliarder ekstra skal investeres i de<br />
offentlige forskningsbudgetter, og de private<br />
forsknings- og udviklingsinvesteringer<br />
skal øges fra 25 milliarder til 32 milliarder<br />
kroner frem til år 2010. Det er et af de<br />
konkrete forslag, som <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, Dansk<br />
Industri og Akademikernes Centralorganisation<br />
kommer med i planen ”Fra viden<br />
til vækst og beskæftigelse”. Planen er de tre<br />
organisationers bud på, hvordan Danmark<br />
bedst klarer sig i den globale konkurrence.<br />
- Der er brug for en målrettet satsning på<br />
forskning og uddannelse, hvis vi skal sikre<br />
beskæftigelsen i Danmark i en mere og<br />
mere globaliseret verden. En ambitiøs målsætning<br />
skal også være med til at skabe job<br />
til ufaglærte og faglærte grupper. Derfor<br />
skal vi satse langt mere, siger formanden<br />
for <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> Thorkild E. Jensen.<br />
Planen blev lagt frem ved en konference på<br />
Københavns IT-Universitet for<br />
nylig.<br />
De tre organisationer er enige om, at<br />
Danmark ikke skal konkurrere på lave<br />
omkostninger, men på nye produkter og<br />
service i den højere ende af prisskalaen.<br />
For at nå målsætningen om at løfte de samlede<br />
forskningsinvesteringer op på mindst<br />
3 procent af bruttonationalproduktet<br />
kræves større investeringer af både virksomheder<br />
og det offentlige. For at de<br />
offentlige investeringer når op på mindst<br />
16 mia. kr. i år 2010 skal de offentlige<br />
forskningsbudgetter hvert år vokse med 1<br />
mia. kr. frem til 2010. Det vil kræve en<br />
investering over de fem år på i alt 15 milliarder<br />
kroner.<br />
Der lægges op til at foretage en løbende<br />
overvågning af uddannelsernes kvalitet<br />
gennem et nationalt kvalitetsbarometer, der<br />
offentliggøres for de enkelte uddannelser,<br />
så uddannelsessøgende og andre kan foretage<br />
en samlet vurdering af uddannelsernes<br />
kvalitet. For at begrænse høje<br />
frafaldsprocenter og lange gennemførelsestider<br />
på de højere uddannelser<br />
foreslås det at bruge alternative optagelsessystemer<br />
kombineret med samtaler<br />
og test, og det foreslås, at der indføres<br />
en egentlig uddannelseskontrakt,<br />
hvor modydelsen til den gratis<br />
uddannelse skal være, at den studerende<br />
er studieaktiv og engagerer<br />
sig i uddannelsen.<br />
Dansk green card<br />
Danmark tiltrækker i dag kun få<br />
højtuddannede fra udlandet. Til<br />
gengæld er det især de højtud-<br />
dannede danskere, der udvandrer. Derfor<br />
skal mulighederne for at tiltrække højt kvalificeret<br />
arbejdskraft fra udlandet styrkes,<br />
mener de tre organisationer. De foreslår, at<br />
Danmark på lige fod med Canada og<br />
Storbritannien indfører en ny procedure for<br />
tildeling af jobsøgnings- og arbejdstilladelser<br />
til personer, som virksomhederne<br />
og det danske samfund specielt er interesseret<br />
i. Udgangspunktet skal være, at<br />
højtkvalificerede mennesker forholdsvis frit<br />
skal kunne indrejse i landet for at søge og<br />
opnå arbejde.<br />
De foreslår, at der indføres et særligt dansk<br />
”green card”, hvor arbejdstagere og selvstændige<br />
fra 3. lande, der opfylder bestemte<br />
adgangsbetingelser, automatisk får tildelt<br />
arbejdstilladelse. Det danske pointsystem<br />
baseres på uddannelse, sprogfærdigheder,<br />
arbejdserfaring, forud aftalt arbejdsaftale i<br />
Danmark og tilpasningsevne.<br />
Det er desuden afgørende, at ansøgerne kun<br />
får tildelt et green card, hvis løn- og ansættelsesvilkår<br />
ikke underminerer det danske<br />
arbejdsmarked.<br />
For at undgå ”social turisme” skal opholdstilladelserne<br />
som udgangspunkt være tidsbegrænsede<br />
og det skal være et krav, at<br />
ansøgeren er i stand til at forsørge sig selv<br />
og familie i mindst seks måneder. Det vil<br />
betyde et formuekrav på mindst 50.000 kr.
Ny faglig sekretær i <strong>CO</strong><br />
Afdelingsformand Dennis Jensen er 1.<br />
juni 2005 tiltrådt som ny faglig sekretær i<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>.<br />
Dennis Jensen er 45 år og er uddannet<br />
karrosseripladesmed. I <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> afløser<br />
han Aase Dybart, der går på pension.<br />
Dennis Jensen er fynbo, men allerede i<br />
1968 flyttede familien fra Fyn til Roskilde.<br />
Efter 9. klasse startede han i 1975 på<br />
Ballerup Tekniske Skole som efg-lærling<br />
inden for jern og metal. Året efter fik han<br />
en læreplads på Københavns Automobilcentral<br />
på Nørrebro i København som karrosseripladesmed,<br />
der dengang var en ren<br />
mesterlære-uddannelse.<br />
Efter endt læretid kom han ved årsskiftet<br />
1980 ind som værnepligtig soldat ved<br />
Bornholms Værn, hvor han senere blev<br />
konstabel og talsmand for kollegerne.<br />
Inden han forlod militæret igen som 35årig<br />
i 1985, tog han en udvidet 10. klasseeksamen<br />
på voksenundervisning og flyttede<br />
samtidig fra Bornholm til Algestrup<br />
ved Herfølge på Sjælland. Her fik han<br />
arbejde hos Ørum Hansens Maskinfabrik i<br />
Køge som klejnsmed.<br />
Farvel efter 13 år i <strong>CO</strong><br />
Faglig sekretær Aase Dybart forlader <strong>CO</strong><strong>industri</strong><br />
med udgangen af denne måned<br />
for at gå på pension.<br />
Aase Dybart, der blev 60 år i december<br />
2004, har været ansat i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> siden<br />
1. august 1992. Hun slutter nu for at få tid<br />
til andre ting i tilværelsen end det faglige<br />
arbejde, der har optaget en stor del af hendes<br />
liv i mere end 30 år.<br />
Aase Dybart kommer fra Thy i Nordjylland.<br />
Efter syv års skolegang kom hun i<br />
huset og allerede som 16-årig rejste hun til<br />
København, hvor hun arbejdede på forskellige<br />
<strong>industri</strong>virksomheder. Efter nogle<br />
år vendte hun tilbage til Jylland og arbejdede<br />
blandt andet i fiske<strong>industri</strong>en i<br />
Hanstholm og i Glyngøre og på sygehuset<br />
i Thisted. I 1973 startede hun på Coloplast<br />
i Thisted, hvor hun i syv år var tillidsrepræsentant<br />
for Kvindeligt Arbejderforbunds<br />
medlemmer på virksomheden. I<br />
1983 blev hun næstformand i KADafdelingen<br />
i Thisted og året efter formand<br />
I sommeren 1987 flyttede familien tilbage<br />
til Bornholm og Dennis Jensen fik arbejde<br />
på maskinfabrikken NORFO A/S som klejnsmed<br />
og rejsemontør. Virksomheden<br />
fremstiller udstyr i rustfrit stål til fiske<strong>industri</strong>en.<br />
Her blev han senere tillidsmand<br />
for kollegerne og medlem af afdelingsbestyrelsen<br />
for Metal Bornholm i<br />
1996. 1. januar 2000 blev han ansat som<br />
instruktør på metalskolen i Jørlunde. Det<br />
varede dog kun kort tid. Allerede i maj<br />
måned samme år blev han valgt til afdelingsformand<br />
for Metal Bornholm.<br />
1. maj i år blev han ansat som faglig<br />
sekretær i Dansk Metal i København og<br />
fra 1. juni i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>. Her ventes han at<br />
overtage hele pensionsområdet efter Aase<br />
Dybart og formentlig også arbejdet i <strong>CO</strong><strong>industri</strong>s<br />
støberiudvalg.<br />
Dennis Jensen har ved siden af det faglige<br />
arbejde også engageret sig i Bornholms<br />
politiske liv. Ved kommune- og amtsrådsvalget<br />
i november 2001 blev han valgt<br />
ind som socialdemokratisk medlem af<br />
Bornholms Amtsråd og sad desuden i det<br />
særlige sammenlægningsudvalg fra maj<br />
for afdelingen, ligesom hun var medlem<br />
af KAD´s hovedbestyrelse.<br />
I 1991 forlod hun igen Jylland for at blive<br />
distriktssekretær for KAD i Frederiksborg<br />
og Roskilde Amter. Det varede omkring et<br />
år, hvorefter Aase Dybart blev ansat som<br />
forbundssekretær i KAD med jern<strong>industri</strong>en<br />
som sit hovedarbejdsområde. Efter<br />
kun seks måneder i kvindernes forbundshus<br />
blev hun ansat som faglig sekretær i<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>. Her har hendes hovedopgave<br />
først og fremmest været opbygningen af<br />
<strong>industri</strong>ens pensionsordning og behandlingen<br />
af de mange pensionssager.<br />
Desuden har hun deltaget i fagretlige<br />
sager rundt om i landet og har været<br />
sekretær i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s Ligestillings- og<br />
socialpolitiske udvalg og i <strong>CO</strong>´s støberiudvalg.<br />
Med sit farvel til det daglige arbejde i <strong>CO</strong><strong>industri</strong><br />
får Aase Dybart mere tid til sine<br />
store fritidsinteresser: Familiens motorbåd<br />
i Dragør, familien og de ni børnebørn<br />
2002 og fra 1. januar 2003 i det nye<br />
Regionsråd for Bornholm. Efter ansættelsen<br />
først i Dansk Metal og nu <strong>CO</strong> besluttede<br />
han at træde ud og var til sit sidste<br />
møde i regionsrådet i maj i år.<br />
Dennis Jensen er gift med Søs, der er postbud<br />
på Bornholm. Han har tre børn:<br />
Mikkel på 10 år, Buster på 11 år og<br />
Mathilde på 17 år. Familien bliver boende<br />
på Bornholm, og Dennis Jensen vil rejse<br />
hjem i weekender og når det ellers passer<br />
ind i det nye job.<br />
samt udlandsrejser - og til de mange interesser,<br />
der ikke har været tid til i de mange<br />
år, hvor det faglige arbejde har taget det<br />
meste af tiden.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> holder afskedsreception<br />
for Aase Dybart tirsdag den 14. juni<br />
kl. 10-12. Det foregår i <strong>CO</strong>´s mødelokale<br />
Vester Søgade 12, 2. sal, København V.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 16-17
Klip fra fagbladene<br />
Kræver globalt asbest-forbud<br />
100.000 dør hvert eneste år efter at have<br />
været udsat for asbest. Det er baggrunden<br />
for, at IMF støtter kravet fra en række internationale<br />
fagforbund om et globalt forbud<br />
mod asbest.<br />
Asbest er i dag verdens største <strong>industri</strong>elle<br />
dræber. En opgørelse fra ILO viser, at asbest<br />
formentlig vil kræve omkring 10 millioner<br />
menneskeliv eller 100.000 om dagen. Det<br />
svarer til en person hvert femte minut.<br />
På verdensplan blev asbest-produktionen<br />
halveret i 1990’erne, men den er igen stigende.<br />
De farlige asbest-fibre er forbudt i<br />
store dele af den udviklede verden. Som<br />
modtræk har den globale asbest-<strong>industri</strong><br />
med Canada i spidsen iværksat en voldsom<br />
og kostbar reklamekampagne i udviklingslandene.<br />
Alene i Brasilien har asbest-indu-<br />
Internationa<br />
International fagbe<br />
Bedre til at prioritere<br />
sagerne<br />
»Vi må blive bedre til at prioritere de sager, hvor<br />
det enkelte medlem har en erstatning til gode.<br />
Ligesom vi må sørge for hurtig sagsbehandling.<br />
når en virksomhed bliver gidsel i en principiel<br />
strid, som risikerer at skade arbejdsglæden og produktiviteten.<br />
Så kan vi for min skyld godt tåle længere<br />
behandling af banale sager, hvor der kun er<br />
tvivl om bodens størrelse.«<br />
Forhandlingssekretær Arne Sørensen i Fagbladet<br />
(3F) på baggrund af en sagsstatistik fra 3F´s<br />
Industrigruppe, der viser, at færre og færre sager<br />
løses ved fællesmøder, mæglingsmøder og organisationsmøder.<br />
strien investeret hvad der svarer til 8 millioner<br />
kroner i en annoncekampagne.<br />
Forbruget af asbest ventes at stige i et antal<br />
lande i Asien som Indonesien, Thailand,<br />
Filippinerne, Vietnam, Indien, Sydkorea og<br />
Kina. I dag udgør forbruget af asbest i<br />
Mellemøsten og Afrika - især i Algeriet,<br />
Angola, Marokko og Senegal, 20 procent af<br />
det samlede verdensforbrug.<br />
• I nogle af de mest udsatte job er arbejde<br />
med asbest det samme som en dødsdom<br />
• Der findes ingen sikker grænse ved<br />
udsættelse for asbest<br />
• Der findes ingen sikre asbestprodukter<br />
og ingen form for sikker asbest<br />
• Der kan gå flere årtier før asbest-kræft<br />
bryder ud<br />
• Selv hvis al asbest blev forbudt i dag vil<br />
dødelige, asbestforvoldte sygdomme<br />
fortsætte i en generation.<br />
(Kilde: ILO)<br />
Samarbejde mod multinationale<br />
Den internationale fagbevægelse øger nu<br />
presset mod de multinationale koncerner.<br />
Målet er at sikre anstændige løn- og arbejdsvilkår<br />
og menneskelige og faglige rettigheder.<br />
De 800 delegerede på det internationale<br />
metalarbejderforbunds (IMF) kongres i<br />
Wien vedtog en handlingsplan, der skal<br />
tage kampen op mod de multinationale<br />
koncerners ukontrollerede magt.<br />
Risikerer at miste<br />
dygtige medarbejdere<br />
»Arbejdsgiverne risikerer at miste dygtige medarbejdere,<br />
hvis de ikke sørger for, at deres ansatte får<br />
den efteruddannelse og de udfordringer i arbejdet,<br />
de efterspørger.<br />
Der er ingen tvivl om, at løn stadig er en vigtig<br />
motivationsfaktor for at få folk til at søge videre,<br />
men denne undersøgelse viser, at vores medlemmer<br />
ikke kun ser på lønnen. Det betyder endnu<br />
mere for dem, at de får mulighed for kompetenceudvikling.«<br />
Sektorformand Karin Retvig i HKprivat (HK) på<br />
baggrund af en medlemsundersøgelse, der viser, at<br />
53 procent overvejer at skifte job, hvis det nye job<br />
giver dem muligheder for at forbedre deres kompetencer.<br />
IMF-generalsekretær Marcello Malentacchi<br />
siger, at i den globaliserede økonomi er den<br />
eneste måde, fagbevægelsen kan sikre et<br />
bedre liv for arbejderne, at arbejde sammen<br />
på tværs af grænserne.<br />
Et helt centralt element i planen er forhandlinger<br />
om internationale rammeaftaler med<br />
de multinationale selskaber. Indtil dato har<br />
IMF underskrevet 11 internationale rammeaftaler,<br />
og flere deltagere i kongressen<br />
lovede at tage hjem og sikre, at de multinationale<br />
selskaber overholder disse aftaler.<br />
8 kvinder i toppen af IMF<br />
Samtidig med at IMF´s kongres i Wien for<br />
første gang har valgt otte kvinder til<br />
topledelsen, vedtog kongressen en udtalelse<br />
om ligestilling mellem mænd og kvinder.<br />
Udtalelsen kræver lige ret til arbejde og<br />
ligeløn for mænd og kvinder. Desuden<br />
kræver man, at kvindespørgsmål indgår i de<br />
kollektive overenskomster, ligesom man<br />
kræver bedre uddannelsesmuligheder for<br />
kvinder.<br />
Vandt over Kina<br />
»Vi vandt, selv om vi ikke er de billigste.<br />
Vi kan ikke klare kineserne på lønsiden, men<br />
det kan vi på andre væsentlige områder.<br />
Vi vandt over Kina på grund af vores måde at arbejde<br />
på med fleksibilitet og omstillingsevne. Vi har<br />
uddannelse. Vi er fleksible. Og så har vi i forvejen<br />
viden om, hvordan man laver kompressorer. Vi kan<br />
producere i små serier med en hurtig omstillingstid.<br />
Her er vi bestemt bedre end kineserne.«<br />
Fællestillidsmand Ove Larsen, York Refrigeration, i<br />
Metal (Dansk Metal). Århus-virksomheden vandt,<br />
da York skulle flytte kompressor-produktionen fra<br />
USA til Kina, England eller Danmark.
Internationalt<br />
Internationa ternationalt nnation n na a<br />
l fagbevægelse<br />
vægelse<br />
På kongressen opfordrede Carol Landry<br />
(USW), der er medlem af eksekutivkomiteen,<br />
alle medlemsorganisationerne til at<br />
prioritere organisering af uorganiserede<br />
kvinder højt.<br />
Eksekutivkomiteen tæller i dag 25 medlemmer,<br />
hvoraf de 8 nu er kvinder.<br />
Øget internationalt samarbejde<br />
Der er optræk til øget samarbejde mellem<br />
de internationale faglige organisationer på<br />
<strong>industri</strong>området. På nordisk initiativ vedtog<br />
IMF´s kongres i Wien en resolution, der<br />
opfordrer til øget samarbejde. I de nationale<br />
faglige organisationer i <strong>industri</strong>en er der<br />
sket omfattende fusioner i Europa, Nordamerika<br />
og andre dele af verden de senere<br />
år i takt med, at de faglige organisationer<br />
har mistet medlemmer. På det internationale<br />
plan har denne udvikling imidlertid<br />
været betydeligt langsommere. Der findes i<br />
dag fem uafhængige globale faglige sammenslutninger<br />
i <strong>industri</strong>en, hvoraf flere<br />
laver det samme arbejde. Som følge af de<br />
nationale fusioner er et stigende antal nationale<br />
faglige organisationer med i flere<br />
internationale sammenslutninger og er dermed<br />
med til at betale for de aktiviteter, der<br />
overlapper hinanden.<br />
Tager man ikke den udfordring op, kan det<br />
føre til uønskede nedskæringer og utilstrækkelig<br />
kapacitet i den internationale<br />
fagbevægelse samtidig med, at de multina-<br />
Glemt pension lukker<br />
virksomhed<br />
»Det er den første, men nok ikke sidste sag af<br />
denne type vi kommer til at opleve.<br />
Det her er en sag, der skal rejses. Det betyder helt<br />
konkret, at arbejdsgiveren ved det kommende<br />
sagsanlæg kan tvinges til at betale medlemmet op<br />
til 2 millioner kroner. Dette er om noget en sag, der<br />
med stor tydelighed illustrerer, hvor alvorligt det er<br />
for en arbejdsgiver at negligere sin overenskomstmæssige<br />
forpligtelse.«<br />
Faglig sekretær Kurt Bach Thomsen i Teknikeren<br />
(Teknisk Landsforbund) om en sag om manglende<br />
pensionsindbetaling for et medlem der blev ramt<br />
af alvorlig sygdom. Den lille fynske installationsvirksomhed<br />
må formentlig dreje nøglen om<br />
som følge af sagen.<br />
tionale selskaber bliver større og større og<br />
overskrider de traditionelle <strong>industri</strong>-områder.<br />
Derfor er det nødvendigt med en<br />
samlet faglig front over grænserne som<br />
modspil til deres magt.<br />
Kongressen pålagde IMF´s sekretariat at<br />
fortsætte bestræbelserne på øget samarbejde<br />
mellem de internationale faglige organisationer.<br />
Sekretariatet skal regelmæssigt rapportere<br />
til eksekutivkomiteen og centralkomiteen<br />
om fremskridt på disse områder.<br />
Udemokratisk fagforbund<br />
smidt ud<br />
Centralkomiteen i Den internationale metalarbejderføderation<br />
IMF har ekskluderet<br />
Hvideruslands bil- og landbrugsmaskinarbejderforbund<br />
AAM. På en ekstraordinær<br />
kongres i december blev fagforbundets formand<br />
og næstformand afsat under omstændigheder,<br />
der tydeligt var dirigeret af<br />
Hvideruslands omstridte præsident Alexander<br />
Lukashenko. Desuden er det blevet<br />
oplyst til IMF, at arbejdsgivere ikke bare<br />
blander sig i valget af kongres-delegerede<br />
ved at støtte kandidater, der var imod fagforbundets<br />
daværende ledelse. De deltog<br />
også direkte i kongressen for at kontrollere,<br />
at ”deres” delegerede stemte imod ledelsen.<br />
IMF er langtfra den eneste organisation, der<br />
er bekymret over regeringens indblanding i<br />
fagbevægelsens forhold i Hviderusland. Det<br />
samme er ILO.<br />
Vil ikke nøjes med<br />
pæne ord<br />
»Vi vil ikke nøjes med pæne ord og hensigtserklæringer.<br />
Det er ikke nok at forsikre os om, at man<br />
vil overholde internationale konventioner. Vi vil<br />
have noget meget mere konkret på bordet<br />
ISS har et europæisk koncernsamarbejde, som fungerer<br />
som et europæisk samarbejdsudvalg, men<br />
det er heller ikke nok.<br />
Vi skal have andre og mere håndfaste garantier for,<br />
at det ikke er de ansatte, der skal løbe en større<br />
profit hjem til de nye ejere.«<br />
Næstformand Villy Nielsen i Service (Dansk<br />
Funktionærforbund/Serviceforbundet) om salget af<br />
ISS-koncernen til internationale fonde, der har<br />
sagt, at ISS skal effektiviseres og tjene endnu flere<br />
penge.<br />
IMF-præsident Jürgen Peters siger, at en<br />
eksklusion af et fagforbund fra IMF-fællesskabet<br />
er en sidste udvej. Men vi kan ikke<br />
tolerere et fagforbund med en udemokratisk<br />
ledelse, siger han.<br />
Kræver social ansvarlig<br />
globalisering<br />
- Vi kræver, at globaliseringen gennemføres<br />
på en social ansvarlig måde. Vi må fortsætte<br />
med at presse på for at få verdenshandelsorganisationen<br />
WTO til at tage de faglige rettigheder<br />
alvorligt. Det fastslog formanden<br />
for <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> Thorkild E. Jensen på den<br />
internationale metalarbejderføderations<br />
kongres i Wien.<br />
- Vores medlemmer i virksomhederne rundt<br />
om i verden har en klar forventning til os.<br />
De forventer, at vi i fællesskab løfter den<br />
opgave, det er at sikre, at globaliseringen<br />
ikke betyder eksport af dårlige og farlige<br />
arbejdspladser. At globaliseringen ikke bliver<br />
et kapløb mod bunden, når det drejer<br />
sig om løn- og arbejdsforhold, og at globaliseringens<br />
gevinster får en fair fordeling.<br />
- Vi må i fællesskab stille krav om en bedre<br />
fordeling af verdens goder. Vi kan ikke<br />
acceptere fattigdom. Vi kan ikke acceptere<br />
udbytning. Vi kan ikke acceptere undertrykkelse.<br />
Vi stiller krav om frihed og vi<br />
stiller krav om demokrati. Hvis vi vil, kan vi<br />
i fællesskab føre den nødvendige kamp for at<br />
opfylde disse krav, sagde Thorkild E. Jensen.<br />
HORESTA uden<br />
overenskomst<br />
»Før var der garanti<br />
for, at forholdene var i orden på virksomhederne,<br />
når der sad et HORESTA-skilt på døren. Sådan er<br />
det ikke længere. I RBF anbefaler vi altid vore<br />
medlemmer at søge arbejde i organiserede forretninger.<br />
Så er de bedst sikret lønmæssigt og i tilfælde<br />
af problemer omkring ansættelsen. Når en<br />
virksomhed kan optræde som HORESTA-medlem<br />
uden at have overenskomst, bliver det svært at<br />
skille fårene fra bukkene. Det gør det bestemt ikke<br />
nemmere for vores lokale afdelinger at pege på de<br />
virksomheder, som vi anbefaler.«<br />
Næstformand John Frederiksen i well done (RBF),<br />
efter at HORESTA har indført ny struktur, der gør<br />
det muligt for en restaurant, et hotel eller en café<br />
at blive medlem uden at have overenskomst med<br />
RBF.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 18-19
Noter<br />
Ny mesterlære<br />
Alt er klar til, at de første elever kan starte<br />
på en ny mesterlære til næste år. Udvalget<br />
om mesterlære under Undervisningsministeriet<br />
med deltagelse af arbejdsmarkedets<br />
parter er enige om, at erhvervsuddannelserne<br />
skal have en tredje og ny<br />
indgang: Det første år på en virksomhed,<br />
som er godkendt til at lave supplerende<br />
undervisning.<br />
Mesterlæremodellen åbner for, at eleven<br />
kan starte på virksomheden og være der det<br />
første år af uddannelsen. I den nye mesterlære<br />
kan virksomheden enten selv sørge for<br />
den nødvendige undervisning eller supplere<br />
med korte skoleophold. De nye<br />
mesterlæreelever skal bestå de samme<br />
prøver som alle andre erhvervsskoleelever.<br />
Der er samtidig enighed om at lave to<br />
indgange til social- og sundhedshjælperuddannelserne<br />
og den pædagogiske grunduddannelse.<br />
Halvdelen af eleverne skal<br />
optages gennem skolerne og den anden<br />
halvdel ansættes af kommunale arbejdsgivere.<br />
Ny formand for NNF<br />
Ole Wehgast, 45 år, er 1. juni tiltrådt som ny<br />
formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet<br />
NNF. Han afløser Henry<br />
Holt Jochumsen, der går på pension. Den<br />
nye NNF-formand er faglært bager og har<br />
arbejdet som bagermester i SuperBrugsen i<br />
Vanløse og har været forbundssekretær på<br />
bagerområdet siden 1987.<br />
(Foto: Søren Zeuth)<br />
Lillian Knudsen vil være politiker<br />
Den tidligere formand for KAD, Lillian<br />
Knudsen, vil ind i politik. Hun er blevet<br />
opstillet som nummer to på den socialdemokratiske<br />
liste til kommunalbestyrelsen<br />
i Dragør til kommunevalget til november,<br />
skriver 3F’s nyhedsbrev. Lillian Knudsen er<br />
59 år og er nu gruppeformand for Den private<br />
Servicegruppe i 3F. Hun træder tilbage<br />
i forbindelse med 3F´s ordinære kongres i<br />
efteråret 2007.<br />
Vismænd vil afskaffe<br />
efterlønnen om 10 år<br />
De økonomiske vismænd vil afskaffe efterlønnen<br />
om 10 år. Vismændene tror, at en<br />
afskaffelse vil øge arbejdsstyrken og forbedre<br />
de offentlige finanser samt forbedre<br />
mulighederne på arbejdsmarkedet for dem,<br />
der er tæt på at fylde 60 år.<br />
Efterlønnen har karakter af en generel<br />
velfærdsordning og ikke en social ordning,<br />
målrettet mod de svage i samfundet. Argumenterne<br />
for en offentlig subsidiering af<br />
tidlig tilbagetrækning for velfungerende<br />
personer er vanskelige at få øje på, mener<br />
de.<br />
Rygeforbud - i Sverige<br />
Fra 1. juni er det forbudt at ryge på alle<br />
serveringssteder i Sverige. I Danmark vil<br />
regeringen kun opfordre serveringsstederne<br />
til at skilte med deres rygepolitik.<br />
- Det er vigtigt at give befolkningen en<br />
mulighed for at vælge røgen fra og skabe<br />
rammer for, at færre udsættes for passiv<br />
rygning, siger sundhedsminister Lars Løkke<br />
Rasmussen (V).<br />
RestaurationsBranchens Forbund (RBF)<br />
finder det påfaldende, at ministeren bekymrer<br />
sig mere om gæsternes frie valg end om<br />
serveringspersonalets sundhed. Mens gæsterne<br />
kan vælge at gå et andet sted hen, hvis<br />
de er utilfredse med rygepolitikken, må de<br />
ansatte blive – også på serveringssteder,<br />
hvor rygning er tilladt.<br />
Bøde på 200.000 for<br />
ulovlige østarbejdere<br />
Det koster en forretningsmand en bøde ved<br />
Københavns Byret på 200.000 kroner for<br />
ulovligt at beskæftige syv polske håndværkere.<br />
Dette er et tydeligt signal om, at<br />
samfundet ikke vil acceptere udnyttelse af<br />
billig østeuropæisk arbejdskraft, lyder kommentarer<br />
fra fagbevægelsen.<br />
Forretningsmanden havde oprettet et firma<br />
i Polen alene med det formål at importere<br />
billig arbejdskraft til Danmark for at<br />
renovere bygninger. Anklagemyndigheden<br />
havde krævet en bøde på 900.000 til<br />
1.000.000 kroner. Den havnede på 200.000<br />
kr., da der var usikkerhed om, hvor mange<br />
polakker der havde været beskæftiget og i<br />
hvor lang tid.<br />
- Det er ærgerligt, at dommeren ikke fulgte<br />
anklagemyndigheden. Men man skal huske,<br />
at den dømte oven i bøden allerede har<br />
betalt 250.000 kroner i efterbetaling til<br />
polakkerne, siger næstformand i Malernes<br />
Fagforening i København Bo Rosschou til<br />
Net-Redaktionen.<br />
79 pct. har adgang<br />
til internettet<br />
79 procent af befolkningen har i dag adgang<br />
til internettet fra hjemmet. Det er en stigning<br />
siden 2004, hvor det var 75 pct. Internetadgang<br />
fra hjemmet er mere udbredt øst<br />
for end vest for Storebælt, med henholdsvis<br />
81 og 77 pct., viser en opgørelse fra<br />
Danmarks Statistik.<br />
70 procent af dem, der har adgang til internet<br />
fra hjemmet, har bredbånd, hvilket er<br />
en mærkbar stigning.<br />
I 2005 bruger 72 pct. af befolkningen internettet<br />
mindst en gang om ugen og 57 pct.<br />
hver dag.<br />
Opgørelsen viser også, at 84 pct. af alle familier<br />
har en pc i hjemmet. Det gælder ikke<br />
mindst i familier med børn, hvor tallet er<br />
hele 98 pct.
Flere butikker tv-overvåger<br />
Danske butikker bruger i stigende grad tvovervågning<br />
af både ansatte og kunder. En<br />
undersøgelse fra Dansk Handel og Service<br />
viser, at godt hver tredje butik tv-overvåger<br />
i en eller anden grad.<br />
Virksomhederne vurderer selv, at det medfører<br />
færre tyverier og mindre svind.<br />
Derudover mener de, at overvågningen er<br />
en ekstra sikkerhed for de ansatte.<br />
I HK/Handel opfatter man den øgede<br />
overvågning som et problem for de ansatte.<br />
Det er simpelthen et indgreb i den enkeltes<br />
personlige frihed, lyder kritikken.<br />
Ældre ledige i job<br />
Ledige over 50 år, som Arbejdsformidlingen<br />
henviser til en jobsamtale, får lige så ofte<br />
arbejdet som de unge – endda oftere.<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen har ifølge Dansk<br />
Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda<br />
foretaget en særkørsel, som punkterer<br />
myten om, at ældre har svært ved at få job.<br />
I 35 procent af tilfældene ender jobsamtalen<br />
med et job, når den ledige er mellem 50<br />
og 59 år. For de unge mellem 25 og 49 år<br />
lykkes det kun i 33 procent af tilfældene.<br />
De ældre har ikke så mange forbehold som<br />
de yngre. De er meget fleksible, geografisk<br />
mobile, de er ikke hængt op på for eksempel<br />
pasning af små børn, og de er afklarede<br />
omkring deres situation, siger Jane Harvad,<br />
AF-konsulent i København, til Agenda.<br />
Næstlaveste antal<br />
lønkonflikter i 10 år<br />
I 1. kvartal 2005 var der 133 overenskomststridige<br />
arbejdsnedlæggelser, som førte til<br />
9.584 tabte arbejdsdage, fremgår det af DA´s<br />
konfliktstatistik. Konflikterne involverede i<br />
gennemsnit 58 personer og var af 1,2 dags<br />
varighed.<br />
Det samlede konfliktomfang var dermed<br />
moderat sammenlignet med tilsvarende<br />
kvartaler gennem de seneste 10 år.<br />
Antallet af konflikter med baggrund i lønspørgsmål<br />
var i 1. kvartal 2005 på 32. Det er<br />
det næstlaveste i de seneste 10 år.<br />
Konfliktstatistikken omfatter alle overenskomststridige<br />
arbejdsnedlæggelser inden<br />
for DA-området.<br />
Priskrig på kontingent<br />
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) vil i<br />
løbet af to år sænke det årlige medlemskontingent<br />
med 864 kroner. Det kan starte<br />
Fejl ved udsendelsen af <strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong><br />
en priskrig mellem fagforeningerne. Formanden<br />
for IDA, Lars Bytoft Olsen, kommer<br />
med forslaget, fordi en medlemsundersøgelse<br />
har vist, at seks ud af ti medlemmer<br />
mener, at de ikke får nok for medlemskontingentet.<br />
Næsten hver tredje af medlemmerne<br />
har overvejet at melde sig ud af<br />
den grund.<br />
Omkring 10.000 af <strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong>s læsere måtte vente i op til en uge eller mere, før de<br />
modtog maj-nummeret. Andre 2.000, der slet ikke skulle have bladet, fik det leveret.<br />
Og andre igen fik to numre af samme blad. Alt sammen skyldes et sammenfald af fejl<br />
hos Post Danmark.<br />
Bladet blev som planlagt leveret til Post DK fredag før pinse til uddeling i ugen efter<br />
pinse.<br />
Først den følgende fredag opdagede Post DK, at der manglede ca. 10.000 eksemplarer,<br />
der enten var gået forkert eller var blevet fejladresseret. På Post Danmarks regning<br />
blev der i den følgende weekend trykt et ekstra oplag af bladet. Umiddelbart før de<br />
skulle sendes fra trykkeriet meddelte Post DK, at man nu havde ”fundet” de manglende<br />
blade. De havde været gemt væk på en palle på postcenter København og ville nu blive<br />
adresseret og sendt ud. Derfor kunne ekstraoplaget, der var trykt i weekenden, sendes<br />
direkte til destruktion.<br />
Men nej. Her slutter historien ikke.<br />
Dagen efter opdagede Post DK, at mindst 2.000 blade var sendt ud til forkerte adresser,<br />
hvorfor de alligevel skulle have en del af ekstraoplaget. Alt sammen førte til, at majnummeret<br />
af <strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong>, der rent faktisk lå færdigtrykt og klar til udsendelse<br />
fredag den 13. maj, først nåede ud til de sidste læsere fredag den 27. og lørdag den 28.<br />
maj.<br />
Vi beklager fejlen og skal retfærdigvis tilføje, at Post DK fra første øjeblik har handlet<br />
utroligt professionelt og har påtaget sig hele ansvaret - også det økonomiske med<br />
ekstra trykning osv.<br />
Heldigvis var der ikke i det pågældende nummer af bladet ting, der nødvendigvis<br />
skulle nå frem til modtagerne til en bestemt dato (f.eks. indkaldelse til generalforsamlinger,<br />
konferencer med tilmeldingsfrister og lign.). Forhåbentlig var der tale om en<br />
engangsforestilling som næppe bliver brugt som forbillede for næste tv-reklamefilm<br />
om ”die verdamten dänen” i Post Danmark.<br />
Redaktionen<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 18-19 20-21
Faglig orientering<br />
Faglig orientering<br />
Her bringes de seneste informationer om<br />
blandt andet <strong>CO</strong>-Meddelelser til medlemsforbundene,<br />
nye pjecer og tryksager, kurser<br />
og konferencer, faglige voldgiftskendelser,<br />
OK-nyt m.v.<br />
OK-Nyt<br />
Anciennitetsforhold<br />
Med baggrund i en konkret sag har <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> og Dansk Industri<br />
ved forligsforhandlinger defineret, hvilke typer anciennitet der<br />
fortabes ved ”genansættelse af kortere varighed” efter overenskomstens<br />
paragraf 37 stk. 4, 2.<br />
I forliget er det nu fastlagt, at man ved ansættelse under § 37 stk.<br />
4, 2 alene taber opsigelses- og feriefridagsanciennitet.<br />
Således fastholdes opnået anciennitet i forhold til paragrafferne<br />
28 og 29 (løn under sygdom, barns sygdom og barns hospitals-<br />
Pjecer og Tryksager<br />
Fra viden til vækst og beskæftigelse<br />
Akademikernes Centralorganisation, <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> og Dansk Industri<br />
har i fællesskab udsendt pjecen ”Fra viden til vækst og beskæftigelse<br />
– hvad skal der til?”. Her giver de tre organisationer deres<br />
bud på, hvordan Danmark kommer videre med mere forskning,<br />
bedre universitetsuddannelser, innovation i virksomhederne og<br />
hvordan Danmark tiltrækker højtkvalificeret arbejdskraft.<br />
Pjecen kan bestilles i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s pjeceafdeling<br />
tlf. 33 63 80 50, og den kan ses og<br />
bestilles direkte via <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s hjemmeside<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk under menupunktet<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>/pjecer og tryksager.<br />
Yderligere oplysninger ligger på <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s<br />
hjemmeside www.co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen,<br />
skifteholdsprogram, <strong>CO</strong>-Meddelelser,<br />
<strong>CO</strong>/DI-aftaler og A/S-Service under Med-<br />
lemsservice på hjemmesiden er forbeholdt<br />
medlemmer og kræver et særligt password.<br />
Du kan høre nærmere herom i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong><br />
på 33 63 80 00.<br />
indlæggelse), hvis genansættelse sker fast eller midlertidigt inden<br />
for den i § 37 stk. 4, 1 nævnte frist (6 måneder).<br />
For så vidt angår løn og pension henvises til overenskomstens<br />
særlige regler herom.<br />
Genansættelse under § 37 stk. 4, 2 forudsætter, at der er truffet<br />
skriftlig aftale herom ved arbejdets begyndelse. I alle andre situationer<br />
betragtes en genansættelse som en fastansættelse.<br />
Fortolkningen i forliget er gældende fra alle sager, der rejses efter<br />
den 4. maj 2005, uanset hvornår de er opstået, hedder det.<br />
Røggas<br />
Industriens Branchearbejdsmiljøråd<br />
har udsendt vejledning<br />
om Røggas - håndtering af flyveaske<br />
og andre restprodukter fra rensning<br />
af røggas fra kraftvarmeanlæg<br />
og affaldsforbrændingsanlæg.<br />
Vejledningen kan ses på www.i-bar.dk<br />
Elektronik<strong>industri</strong><br />
Industriens Branchearbejdsmiljøråd<br />
har udsendt vejledning om elektronik<strong>industri</strong><br />
- om arbejdspladsindretning,<br />
stoffer og materialer,<br />
EGA og lodning.<br />
Vejledningen kan ses på<br />
www.i-bar.dk
Møder og<br />
konferencer<br />
Konfliktdesign<br />
TekSam holder 13. og 20. juni temadage for<br />
samarbejdsudvalg om opbygning af et konfliktdesign<br />
i virksomhederne. Der bliver tale<br />
om to halve temaeftermiddage i henholdsvis<br />
Roskilde og Kolding med samme program<br />
begge steder. På de to temadage får I<br />
kendskab til, hvordan man arbejder med et<br />
konfliktdesign og hvordan Samarbejdsudvalget<br />
kan komme i gang med at udarbejde<br />
et design, der passer til jeres virksomhed.<br />
Med et konfliktdesign kan man præcist beskrive,<br />
hvordan en virksomhed ønsker, at<br />
konflikter skal forebygges, håndteres og<br />
løses. Det sker ved at opbygge procedurer<br />
og retningslinjer for konflikter.<br />
Begge dage startes kl. 12.30. Den 13. juni<br />
foregår det på Hotel Scandic i Roskilde og<br />
den 20. juni på Radisson SAS Koldingsfjord<br />
Hotel i Kolding. Betingelsen for at deltage i<br />
temamøderne er, at der deltager mindst en<br />
repræsentant fra både ledelses- og medarbejdersiden.<br />
<strong>CO</strong>-Meddelelser<br />
Meddelelserne bringes her i den<br />
rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene.<br />
2005/054<br />
Organisationsudvalgsmødereferat fra<br />
den 17. maj 2005.<br />
2005/052<br />
TekSam Nyhedsbrev,<br />
6. årgang nr. 1, maj 2005.<br />
TekSam nyhedsbrev<br />
TekSam, der er <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s og Dansk Industris fælles udvalg for<br />
teknologi og samarbejde, har udsendt nyhedsbrev nr. 1. 2005 til<br />
<strong>industri</strong>ens virksomheder med samarbejdsudvalg. Nyhedsbrevet<br />
behandler især det psykiske arbejdsmiljø, der også var temaet på<br />
TekSams konferencer i januar 2005. I nyhedsbrevet fortæller fire<br />
virksomheder, hvad de har gjort eller hvilken ny inspiration de<br />
har fået. Stressforsker Bobby Zacharia giver samtidig gode råd<br />
om, hvordan man holder gejsten oppe omkring arbejdet med det<br />
psykiske arbejdsmiljø, når alle de fine ord og konferencer er<br />
slut og hverdagen melder sig.<br />
Nyhedsbrevet er i øvrigt<br />
kommet i et helt nyt og mere<br />
læsevenligt layout.<br />
2005/051<br />
Meddelelsesoversigt nr. 26 – 50/2005<br />
2005/050<br />
Fra viden til vækst og beskæftigelse –<br />
hvad skal der til?<br />
2005/049<br />
KIRBI A/S / LEGO System A/S,<br />
Aastvej 1, 7190 Billund – virksomhedsoverdragelse<br />
– overenskomstforhold.<br />
2005/047<br />
ISS Facility Services A/S / Toms<br />
Gruppen A/S – virksomhedsoverdragelse<br />
– overenskomstforhold.<br />
2005/048<br />
Hollesen Energy A/S, Drejervej 22,<br />
7451 Sunds – feriekort.<br />
2005/046<br />
Principiel afgørelse af anciennitetsforhold<br />
ved ansættelse efter § 37<br />
stk. 4,2 i Industriens Overenskomst.<br />
2005/045<br />
Øresundsbro Konsortiet,<br />
Vester Søgade 10, 1601 København V –<br />
feriekort.<br />
2005/044<br />
Aftale mellem Dansk Industri og <strong>CO</strong><strong>industri</strong><br />
om planlægning og afvikling<br />
af møder i det fagretslige system på<br />
Industriens Overenskomster.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 22-23
Af Bjarne Kjær<br />
Illustration Lise Trampedach<br />
Husk på<br />
feriepengene ved<br />
arbejde i udlandet<br />
Krav om feriepenge skal rejses straks, ellers<br />
risikerer du, at pengene er tabt<br />
Arbejder du i udlandet og holder op for at<br />
vende tilbage til Danmark, skal krav om<br />
feriepenge rejses straks. Ellers risikerer du,<br />
at pengene er tabt. Det viser en konkret sag,<br />
hvor et medlem af SiD i Stenløse (nu 3F<br />
Frederikssund-Frederiksværk) kom i klemme<br />
efter arbejde ved en virksomhed i Berlin<br />
i fire måneder i begyndelsen af 2003.<br />
Det lykkedes <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> gennem de internationale<br />
faglige netværk at få løst sagen, og<br />
medlemmet har nu fået udbetalt sit tilgodehavende<br />
på godt 6.000 kroner, men det tog<br />
mere end et halvt år før pengene var indbetalt<br />
på medlemmets konto.<br />
I den konkrete sag arbejdede den pågældende<br />
sammen med en kollega i virksomheden<br />
TC Teknik i Berlin. Han arbejdede som<br />
blikkenslager og monterede sprinkleranlæg.<br />
Han var dengang medlem af Dansk El-<br />
Forbund og blev efter sin tilbagevenden til<br />
Danmark medlem ad SiDafdelingen. Ingen<br />
af de to havde i øvrigt en ansættelseskontrakt<br />
med det tyske firma.<br />
Via <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> blev sagen<br />
rejst af det tyske metalarbejderforbund<br />
IG Metall og<br />
den særlige tyske retshjælp<br />
ved Arbejdsretten i Berlin<br />
kort før jul 2004. Og allerede<br />
før den berammede dato<br />
meddelte firmaet, at man var<br />
parat til at betale de manglende<br />
feriepenge. Firmaet bad samtidig<br />
om, at sagen blev trukket tilbage,<br />
men på det tidspunkt var sagen så langt<br />
fremme, at den blev afsluttet ved Arbejdsretten<br />
med pålæg til firmaet om at betale de<br />
skyldige feriepenge.<br />
Forældelsesfrist<br />
International sekretær Jens Bundvad, <strong>CO</strong><strong>industri</strong>,<br />
understreger, at det er vigtigt, at<br />
medlemmer, der kommer i lignende situationer,<br />
straks retter henvendelse til deres<br />
fagforening, hvis de er kommet i klemme<br />
med enten løn- eller feriepenge ved arbejde<br />
i udlandet. Denne gang gik det godt, men<br />
medlemmet kunne nemt være gået glip af<br />
feriepengene på grund af en forældelsesfrist.<br />
Reglen i Tyskland er nemlig, at kravet om<br />
enten manglende lønudbetaling eller manglende<br />
feriebetaling skal rejses, inden der er<br />
gået en måned - ellers risikerer man at miste<br />
det hele. I denne sag var der imidlertid tale<br />
om en uorganiseret arbejdsgiver. Derfor var<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID nr.: 42428<br />
Afsender:<br />
Postboks 7777<br />
7000 Fredericia<br />
der her en forældelsesfrist på tre år. Derfor<br />
kunne sagen rejses gennem det civilretslige<br />
system med hjælp fra vore tyske kolleger,<br />
siger Jens Bundvad.