Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets ... - Sickpigs.dk

More documents

Recommendations

Info

30 3HOVG\U Normtallene for pelsdyr er baseret på en årstæve. Årsproduktionen for pelsdyr er opgjort som bestanden af mink og ræve angivet i DSt. 4.4 Staldtypesystemer Inden for hver husdyrkategori skelnes mellem en række forskellige staldtypesystemer. Driftsformen er bestemmende for hvordan gødningen håndteres i den enkelte staldtype. Der findes ikke en systematisk opgørelse for fordelingen af de forskellige staldtyper og derfor er fordelingen i opgørelsen baseret på et skøn. For kvæg- og svin er fordelingen baseret på oplysninger fra Jan Brøgger Rasmussen og Niels H. Lundgaard, (pers. medd.) fra Landscentret, sektionen for Byggeri og Teknik. Fordeling af staldtypesystemer for pelsdyr er indhentet fra Hans Jørgen Risager (pers. medd.) fra Landscentret – sektion for Pelsdyr. Staldtypefordeling for fjerkræ er bestemt på baggrund af effektivitetskontrollen fra Dansk Fjerkræråd (Henrik Bang Jensen, pers. medd.) – jf. tabel 10. I tabel 13 og tabel 14 er angivet skønnet for staldtypefordelingen for malkekvæg og slagtesvin fra 1985 til 2002. I kvægstaldene er der siden 1985 sket en udskiftning af de ældre bindestalde, til staldsystemer med sengebåse og dybstrøelse. I stalde med slagtesvin er en stor del af staldene med fast gulv erstattet af stalde med fuldspaltegulv. Det betyder at en større del af husdyrgødningen i dag håndteres som gylle. Tabel 13 Staldtype fordeling for malkekvæg 1985 til 2002 (Landscenteret – skøn) Malkekvæg - staldtyper 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Procent Bindestald i alt 85 84 82 81 80 79 78 77 76 75 73 72 66 60 60 46 40 35 med grebning 40 39 38 37 36 35 35 34 33 32 31 30 30 30 30 18 15 12 med riste 45 45 44 44 44 44 43 43 43 43 42 42 36 30 30 28 25 23 Sengebåse i alt 14 15 16 16 17 18 18 19 19 20 21 22 26 30 30 43 49 54 spalter, bagskyl/ringkanalanlæg 9 10 11 11 12 13 13 15 15 16 17 18 21 24 24 34 36 39 spalter, skraberanlæg 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 3 3 4 4 fast gulv, skraberanlæg 4 4 4 4 4 4 4 3 3 3 3 3 3 3 3 6 9 11 Dybstrøelse i alt 1 1 2 3 3 3 4 4 5 5 6 6 8 10 10 11 11 11 spalter, bagskyl/ringkanalanlæg ½ 1 1 2 2 2 3 3 4 4 5 5 6 7½ 7½ 7 7 7 spalter, skraberanlæg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ½ ½ 1 1 1 fast gulv, skraberanlæg ½ 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 3 3 3 Tabel 14 Staldtype fordeling for slagtesvin 1985 til 2002 (Landscenteret - skøn) Slagtesvin - staldtyper 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Procent 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Fuldspaltegulv 29 33 38 42 47 51 56 60 60 60 60 60 60 60 60 58 57 56 Delvis spaltegulv 30 29 27 26 24 23 21 20 21 23 24 25 26 28 29 31 33 34 Fast gulv 40 36 33 29 26 22 19 15 14 12 11 9 8 6 5 5 4 4 Dybstrøelse 1 2 2 3 3 4 4 5 4 4 3 3 2 2 1 1 1 1 Opdelt lejeareal 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 2 3 4 4 5 5 5 5
5 Ammoniakemission Figur 5 viser fordelingen af ammoniakemissionen på forskellige kilder i 2002. Emission fra håndtering af husdyrgødning udgør knap 80% af den samlede udledning af ammoniak. Emissionen fra afgrøder er beregnet til 14% og handelsgødningen bidrager med 6% af emissionen. Den resterende emission stammer fra ammoniakbehandlet halm samt fra den del af slammet, der er udbragt på landbrugsjord. I det følgende gennemgås metoden for hvordan emissionen beregnes for hver af kilderne. Handelsgødning 6% NH3 behandlet halm 1% Afgrøder 14% Slam anvendt som gødning
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Summa
Page 7 and 8: Forord Danmarks Miljøundersøgelse
Page 9 and 10: Lavere forbrug af handelsgødning o
Page 11 and 12: leaching. The emission of N 2 O in
Page 13 and 14: egning af emissioner fra landbrugss
Page 15 and 16: 2.1.1 Ammoniakemission fra husdyrg
Page 17 and 18: case situation. Der er nogen usikke
Page 19 and 20: Emissionen fra de øvrige kilder er
Page 21 and 22: De vigtigste ændringer i genberegn
Page 23 and 24: Danske normtal for foderindtagelse
Page 25 and 26: 4.3.1.2 Tyre Som udgangspunkt for k
Page 27 and 28: mill. slagtesvin (tabel 9). Forhold
Page 29 and 30: Antal årshøner I 2002 er bestande
Page 31: 1 2 Tabel 11 Antal heste 1985 til 2
Page 35 and 36: Tabel 15 Normtal og emissionsfaktor
Page 37 and 38: Tabel 17 NH 3 emission fra stald (k
Page 39 and 40: Dybstrøelse Emissionen fra dybstr
Page 41 and 42: Udbringningspraksis Den vægtede em
Page 43 and 44: Langt størstedelen af den flydende
Page 45 and 46: Tabel 26 Anvendte emissionsfaktorer
Page 47 and 48: Der eksisterer ingen opgørelse ove
Page 49 and 50: 6 Metanemission CH 4 -emissionen st
Page 51 and 52: ammekøer, får og geder er hhv. 0,
Page 53 and 54: produktion. De senere års udviklin
Page 55 and 56: 6.3 Afbrænding Ved afbrænding af
Page 57 and 58: 6.5 Afvigelser fra IPCC CH 4 standa
Page 59 and 60: 7 Lattergasemission Lattergas danne
Page 61 and 62: et et fald i antallet af kvæg, men
Page 63 and 64: 1 lysninger om tørstofindhold og r
Page 65 and 66: Som det fremgår af figur 9 har niv
Page 67 and 68: 7.5.2 N-indhold i halm og roetop Fo
Page 69 and 70: Lattergasemissionen fra udvaskning
Page 71 and 72: Af danske undersøgelser fremgår d
Page 73 and 74: udvaskning af kvælstof. Endvidere
Page 75 and 76: 9 Konklusion Danmark har via en ræ
Page 77 and 78: Referencer Andersen, J.M., 1999: Es
Page 79 and 80: Høgh-Jensen, H., Loges, R., Jensen
Page 81 and 82: indholdet i rester fra landbrugsafg
Page 83 and 84:
B) Kvælstofudskillelse og ammoniak
Page 85 and 86:
D) Biogasproduktion Produktion af b
show all

Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets ... - Sickpigs.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?