Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets ... - Sickpigs.dk

Som det fremgår af figur 9 har niveauet for N-fikseringen fra 1985 til
2002 ikke ændret sig betydeligt. N-fiksering fra dyrkning af bælgsæd
til modenhed er blevet reduceret, mens N-fikseringen i kløvergræs
marker i omdrift er vokset, som følge af en stigning i kløverandelen.
Tons N fikseret
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
7.5 Afgrøderester
Af IPCC guidelines fremgår det at den kvælstofomsætning, der sker
fra afgrøderester som efterlades på marken efter høst, bør indgå som
kilde i opgørelsen af lattergasemissionen.
IPCCs guidelines er baseret på generelle tal for forholdet mellem kerne-
og halmudbyttet. I den danske opgørelse anvendes nationale
værdier for N-indholdet i afgrøderester baseret på data fra DJF. Data
for udbytte og dyrket areal er indhentet fra DSt.
7.5.1 N-indhold i afgrøder
For kvælstofindholdet i afgrøderester skelnes mellem N-indholdet i
de forskellige plantedele – dvs. avner, stub, top (kartofler og roer)
samt bladhenfald fra græs- og brakmarker. N-indholdet er baseret på
beregningen af Djurhuus og Hansen (2003). Afgrøderester i form af
halm opgøres som mængden af ikke-bjærget halm angivet i Landbrugsstatistikken.
Det samlede N-mængde beregnes herefter som angivet i ligning 12.
Ligning 12
1985
1986
Bælgsæd til modenhed
Frø til udsæd
Konservesærter
Bælgsæd/fodermarvkål
Udlægsmarker
Græs/kløver u.f. omdrift
Græs/kløver i omdrift
Ærte/byg-helsæd til ensilering
Lucerne
1987
1988
1989
1990
1991
Figur 9 Samlet kvælstoffiksering 1985-2002
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
1
1
L,
VWXE
12
2 − 1 = KD , * ((
) 1 , 1 , 1 , ) * ()
, ∑ L M
+ L DYQHU + L WRS + L EODGKHQIDOG
9
1
1
L,
RPSO¡MQLQJVK\SS.
hvor i er afgrøden, j er året, ha er arealet med afgrøden, N i er N- afsætningen
fra hhv. avner, stub, top og bladhenfald i kg ha -1 ,
63