Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets ... - Sickpigs.dk

60
af Miljøstyrelsen (jf. afsnit 5.4). Emissionen fra slam er opgjort i ammoniakopgørelsen.
Tabel 42 viser den samlede mængde kvælstof tilført fra husdyrgødning,
handelsgødning og slam udbragt på landbrugsjord samt emissionen
af lattergas fra perioden 1985 til 2002. N 2 O-emissionen fra
gødskning af planter er reduceret fra 7,35 Gg N 2 O-N i 1985 til 5,00 Gg
N 2 O-N i 2002 eller i alt 32%. Faldet skyldes primært reduktionen i
handelsgødningsforbruget.
Tabel 42 Lattergasemissionen beregnet på baggrund af mængde N udbragt på landbrugsjord fratrukket
ammoniakfordampning.
N udbragt på mark:
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
N i handelsgødning 398,1 382,1 381,3 367,0 377,0 400,4 394,9 369,5 332,9 326,2 315,9 290,8 287,6 283,2 262,7 251,5 233,7 210,8
NH3-N, handelsgødning 7,9 7,3 7,3 7,1 7,4 8,7 8,4 7,9 7,6 7,9 7,6 6,6 6,2 6,2 5,8 5,6 5,1 4,6
N i husdyrgødning 279,1 279,0 269,1 266,9 264,9 258,1 255,9 257,6 257,3 247,9 238,5 239,1 238,7 244,0 235,8 236,5 240,0 244,0
NH3-N, husdyrgødning 84,5 84,3 80,9 80,0 78,8 76,8 74,9 74,6 72,9 69,0 64,8 63,6 63,9 65,5 63,4 62,9 63,1 62,0
N i slam 3,5 3,5 3,6 3,8 4,3 4,6 5,9 6,9 9,5 8,9 9,1 9,2 8,5 8,9 8,0 8,8 10,8 11,5
NH3-N, slam 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
N-total 588,3 572,9 565,7 550,5 559,8 577,6 573,3 551,4 519,0 506,0 491,0 468,8 464,7 464,3 437,3 428,3 416,2 399,7
Emission:
Gg N2O-N 7,35 7,16 7,07 6,88 7,00 7,22 7,17 6,89 6,49 6,33 6,14 5,86 5,81 5,80 5,47 5,35 5,20 5,00
Gg N2O 11,56 11,25 11,11 10,81 11,00 11,35 11,26 10,83 10,20 9,94 9,65 9,21 9,13 9,12 8,59 8,41 8,18 7,85
Gg CO2-ækv. 3,58 3,49 3,44 3,35 3,41 3,52 3,49 3,36 3,16 3,08 2,99 2,85 2,83 2,83 2,66 2,61 2,53 2,43
kt N
Emissionsfaktoren på 1,25% for handel- og husdyrgødning er på nuværende
tidspunkt genstand for diskussion. Der argumenteres for at
emissionen fra husdyrgødning givetvis er noget højere end fra handelsgødning,
fordi kulstofindholdet i gødningen fremmer N 2 Odannelsen.
Det kan betyde at emissionsfaktoren fra handelsgødning
vil blive nedsat til 0,7-0,8%, og omvendt en opjustering af emissionsfaktoren
for husdyrgødning på 2,5%. En ændring af emissionsfaktorerne
vil betyde en lavere reduktion af lattergas i perioden 1985 til
2002 pga. det markante fald i forbruget af handelsgødning.
7.4 N 2O fra N-fikserende planter
Kvælstoffikserende afgrøder bidrager til N 2 O-emissionen. Ifølge
IPCCs guidelines bør den totale mængde af kvælstof fra kvælstoffikserende
afgrøder indgå i beregningen af N 2 O-emissionen.
Beregningen af N-fiksering for bælgsæd, ærte/byg-helsæd, lucerne
og kløver-græs marker er baseret på det høstede udbytte, mens beregningen
græsmarksbælgplanter til frøavl og ært til konserves er
baseret på det dyrkede areal. Udbytte og dyrket areal for de enkelte
kvælstoffikserende afgrøder er baseret på data fra DSt.
Metoden for opgørelse af N-fiksering i afgrøder er baseret på beregninger
og data fra DJF (Kyllingsbæk, 2000; Kristensen, 2003). Den
fikserede mængde kvælstof i afgrøder er bestemt på baggrund af Nindholdet
i udbyttet for de enkelte år, beregnet på baggrund af op-