Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets ... - Sickpigs.dk

More documents

Recommendations

Info

36 Ajle Fordampningen fra ajle er ifølge normtallene vurderet til 2% af total N ab stald fra lukkede ajlebeholdere. Gylle I opgørelsen er der taget hensyn til, at der ikke er fuld flydelag eller overdækning på samtlige gyllebeholdere (COWI, 1999 og 2000). Som følge af øget krav til tilsyn af gyllebeholdere vurderes at overdækningskapaciteten er forbedret de seneste år. I 2002 antages at der er manglende flydelag/overdækning på 10% af gyllebeholdere på svinebrug og 5% af gyllebeholdere på kvægbrug. Korrektion for manglende flydelag/overdækning beregnes på baggrund af normtallene (Poulsen et al. 2001 tabel 9.2). Fordampningsfaktoren for svinegylle med og uden flydelag er på henholdsvis ca. 2% og 9% af total N ab stald. For kvæggylle er faktoren bestemt til ca. 2% med flydelag og ca. 6% uden flydelag. Emissionsvin, gylle = Emissionkvæg, gylle (0,1* 9%) = + (0,05* 6%) (0,9 * 2%) + = 2, 7% (0,95* 2%) = 2,2% Tabel 19 Korrektion for manglende flydelag/overdækning af gyllebeholdere. Emissionsfaktor 1 1985-1999 2 2000-2001 3 2002 4 NH3-N i % af N ab stald-total Svin Manglende overdækning 9% 40% 20% 10% Fuld overdækning 2% 60% 80% 90% Emission ved lagring 4,8% 3,4% 2,7% Kvæg Manglende overdækning 6% 20% 5% 5% Fuld overdækning 2% 80% 95% 95% Emission ved lagring 1 Poulsen et al. 2001 2 COWI 1999 3 COWI 2000 4 Skøn - DMU 2,8% 2,2% 2,2% Ammoniakfordampningen fra opbevaring af gylle fra høns, hønikker, mink og ræve er estimeret til 2% (Poulsen et al. 2001). Fast gødning Fordampningsfaktorerne fra fast gødning er baseret på normtallene (Poulsen et al. 2001 – tabel 9.3).
Dybstrøelse Emissionen fra dybstrøelse er baseret på emissionsfaktorer angivet i normtallene (Poulsen et al. 2001 – tabel 9.3). I beregningen for emissionen fra kvæg, årssøer, slagtesvin, høns, hønniker og slagtekyllinger er der taget højde for, at en del af gødningen køres direkte ud i marken og derfor ikke lagres i markstakken. I normtalsrapporten er angivet hvor stor en procentdel af gødningen der vurderes at blive lagret i markstak (Poulsen et al. 2001 – tabel 9.1). Denitrifikation I tabel 20 angives emissionsfaktorerne for denitrifikationen for henholdsvis fast gødning og dybstrøelse, baseret på normtallene (Poulsen et al. 2001). Emissionsfaktorerne er estimeret på baggrund af målinger i danske svine- og kvægstalde. Faktorerne for de øvrige husdyrgrupper er ikke målt direkte, men vurderet i forhold til denitrifikationen i kvæg- og svinestalde. I beregningen af emissionen er taget hensyn til at en vis andel af gødningen lagres i markstak (Poulsen et al. 2001). Tabel 20 Denitrifikation ved lagring af fast gødning og dybstrøelse i markstak (kilde: Poulsen et al. 2001). Denitrifikation i pct. af total N ab stald Fast gødning Dybstrøelse Kvæg 10 5 Årssøer 15 15 Smågrise 15 15 Slagtesvin 15 15 Slagtekyllinger 10 10 Høns 10 0 Øvrige fjerkræ 10 0 5.1.2.3 Udbringning I emissionsopgørelsen skelnes mellem udbringning af fast- og flydende gødning. NH3 udbring. = NH3udbring., flyd. + NH3udbring., fast Der anvendes en vægtet emissionsfaktor for henholdsvis flydende og fast gødning. Denne er et udtryk for emissionen for den udbringningspraksis der i gennemsnit er anvendt på landsplan. Den vægtede emissionsfaktor vil således variere fra år til år afhængig af ændringer i udbringningspraksis. NH3udbring, flyd. = N ab lagerflyd. ∗ Vægtet emfflyd. NH3udbring, fast = N ab lagerfast. ∗ Vægtet emffast Beregning af den vægtede emissionsfaktor Den vægtede emissionsfaktor for hvert enkelt år beregnes som summen af andelen af gødning udbragt med en given udbringningsprak- 37
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Summa
Page 7 and 8: Forord Danmarks Miljøundersøgelse
Page 9 and 10: Lavere forbrug af handelsgødning o
Page 11 and 12: leaching. The emission of N 2 O in
Page 13 and 14: egning af emissioner fra landbrugss
Page 15 and 16: 2.1.1 Ammoniakemission fra husdyrg
Page 17 and 18: case situation. Der er nogen usikke
Page 19 and 20: Emissionen fra de øvrige kilder er
Page 21 and 22: De vigtigste ændringer i genberegn
Page 23 and 24: Danske normtal for foderindtagelse
Page 25 and 26: 4.3.1.2 Tyre Som udgangspunkt for k
Page 27 and 28: mill. slagtesvin (tabel 9). Forhold
Page 29 and 30: Antal årshøner I 2002 er bestande
Page 31 and 32: 1 2 Tabel 11 Antal heste 1985 til 2
Page 33 and 34: 5 Ammoniakemission Figur 5 viser fo
Page 35 and 36: Tabel 15 Normtal og emissionsfaktor
Page 37: Tabel 17 NH 3 emission fra stald (k
Page 41 and 42: Udbringningspraksis Den vægtede em
Page 43 and 44: Langt størstedelen af den flydende
Page 45 and 46: Tabel 26 Anvendte emissionsfaktorer
Page 47 and 48: Der eksisterer ingen opgørelse ove
Page 49 and 50: 6 Metanemission CH 4 -emissionen st
Page 51 and 52: ammekøer, får og geder er hhv. 0,
Page 53 and 54: produktion. De senere års udviklin
Page 55 and 56: 6.3 Afbrænding Ved afbrænding af
Page 57 and 58: 6.5 Afvigelser fra IPCC CH 4 standa
Page 59 and 60: 7 Lattergasemission Lattergas danne
Page 61 and 62: et et fald i antallet af kvæg, men
Page 63 and 64: 1 lysninger om tørstofindhold og r
Page 65 and 66: Som det fremgår af figur 9 har niv
Page 67 and 68: 7.5.2 N-indhold i halm og roetop Fo
Page 69 and 70: Lattergasemissionen fra udvaskning
Page 71 and 72: Af danske undersøgelser fremgår d
Page 73 and 74: udvaskning af kvælstof. Endvidere
Page 75 and 76: 9 Konklusion Danmark har via en ræ
Page 77 and 78: Referencer Andersen, J.M., 1999: Es
Page 79 and 80: Høgh-Jensen, H., Loges, R., Jensen
Page 81 and 82: indholdet i rester fra landbrugsafg
Page 83 and 84: B) Kvælstofudskillelse og ammoniak
Page 85 and 86: D) Biogasproduktion Produktion af b

Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets ... - Sickpigs.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?