Forslag Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder ...

Uanset valg af virksomhedsform og ejerskab, er det imidlertid stadig et ufravigeligt krav, at den
lovpligtige revision udføres af godkendte revisorer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 2 og 4, hvorefter det alene er et krav
til en revisionsvirksomhed, at majoriteten af stemmerne skal indehaves af revisorer eller
revisionsvirksomheder, der er godkendt efter 8. direktiv, samt at flertallet af ledelsesmedlemmerne
skal være revisorer eller revisionsvirksomheder, der er godkendt efter 8. direktiv.
Derved sikres det, at instruktionsbeføjelsen i revisionsvirksomheden bibeholdes på 8.
direktivgodkendte revisorers hænder. Det er dog et krav, at virksomhedsformen skal kunne leve op
til ejer- og ledelseskravene. Det betyder f.eks., at en revisionsvirksomhed fortsat ikke kan drives
som en erhvervsdrivende fond, da den ikke vil kunne efterleve ejerkravene.
Stk. 2 svarer i det store hele til stk. 2 og 3 i den gældende § 12. Dog foreslås der tre væsentlige
ændringer, nemlig:
1) Det gældende krav om, at majoriteten af såvel ejerskab som stemmeret skal indehaves af
godkendte revisorer, afløses af et krav om, at det alene er stemmeretten, der skal tilhøre
godkendte revisorer.
2) Revisorer, der er godkendt efter 8. direktiv i et andet EU/EØS-land, kan eje og have
stemmeret i danske revisionsvirksomheder på linie med danske godkendte revisorer. Tilsvarende
gælder for revisionsvirksomheder, der er godkendt efter 8. direktiv.
3) Revisionsvirksomheder kan drives i andre juridiske former end hidtil.
Når det gældende krav om, at revisorer skal indehave majoriteten af såvel kapitalen som
stemmerettighederne, foreslås afløst af et krav, der alene vedrører stemmerettighederne, hænger det
sammen med, at direktivbestemmelsen på netop dette område ikke er en minimumsbestemmelse.
Der kan således ikke opretholdes et krav i dansk ret om ejerskabsmajoritet til kapitalen.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at revisionsvirksomheder kan ejes af selskaber og personer, der ikke
er revisorer, når blot flertallet af stemmerettighederne indehaves af revisorer. Loven regulerer
således ikke hvem, der skal have majoritet til kapitalen i en revisionsvirksomhed. Flertallet af
stemmerettighederne skal dog altid indhaves af revisorer.
Som konsekvens af den ophævede begrænsning i selskabsform, samles ejerkravene nu i én
bestemmelse gående udelukkende på stemmerettigheder.
Kravet i den gældende bestemmelses stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt. om, at øvrige andele op til 50
pct. kan ejes af personer uden for kredsen af statsautoriserede henholdsvis registrerede revisorer
fastholdes uændret. Det gældende krav om, at sådanne personer eller virksomheder hver især kun
kan eje op til 5 pct. af stemmerettighederne, foreslås forhøjet til 10 pct.
Bestemmelsen stammer fra EU-henstillingen om revisors uafhængighed. Denne henstilling nævner
begrænsningen på 5 eller 10 pct. Som følge af dette, har styrelsen hidtil haft mulighed i den
gældende § 12, stk. 5, til at give dispensation til en ejerandel udover de 5 pct. Praksis har været, at
der i alle tilfælde er givet dispensation op til de 10 pct. som nævnt i henstillingen.
Som konsekvens heraf foreslås begrænsningen hævet, så enhver person uden for kredsen af
godkendte revisorer hver især kan eje op til 10 pct. af stemmerettighederne. Samtidig ophæves
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at dispensere fra denne grænse.
I forslagets § 57 er indsat overgangsbestemmelser for personer, der tidligere har fået dispensation
udover 10 %. Der henvises til bemærkningerne hertil.
De gældende undtagelser fra begrænsningen videreføres uændret, så bl.a. personer med deres
hovedbeskæftigelse i revisionsvirksomheden kan eje mere end 10 %. Hensigten med bestemmelsen,
der stammer fra lovændringen i 1994, var, at netop personer med deres hovedbeskæftigelse i
virksomheden, skulle kunne eje aktier. Det har således ikke været hensigten med bestemmelsen at
tillade, at personen indskyder et selskab af f.eks. skattemæssige grunde.