Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

Rigsrevisionen
en højskole med 30 årselever end til en skole med 130 årselever.
73. Omfordelingen af tilskud fra store til små skoler er
indført efter politisk ønske for at sikre muligheder for at
drive skolevirksomhed i små enheder. Omfordelingen kan
imidlertid utilsigtet modvirke de fordele, der normalt er
forbundet med taxameterstyring. Når skolens tilskud pr.
årselev nedsættes for alle skolens årselever ved et stigende
årselevtal, vil skolen således kun have et begrænset incitament
til at optage flere elever for at udnytte kapaciteten
bedre og dermed opnå lavere enhedsomkostninger.
Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er undervisning
ved større skoler at foretrække, da disse kan undervise
en årselev ved lavere omkostninger end små skoler, jf.
afsnit IV.D.c.
c. Udviklingen i taksterne for skolernes driftstilskud
74. Den største andel af statens tilskud til frie skoler ydes
i form af driftstilskud, og dette afsnit belyser udviklingen i
taksterne for driftstilskud.
75. For grundskoler fastsættes det gennemsnitlige driftstilskud
pr. årselev i anmærkningerne til finansloven som
en procentdel af udgifterne i folkeskolen. Herved kobles
taksten til ressourceforbruget i de kommunale skoler. Procentandelen
af udgifterne i folkeskolen er efter politisk ønske
øget over årene, hvor driftstilskuddet til grundskoler
fra 1992 til 1998 er øget fra 72 % af driftsudgiften i folkeskolen
til nu 75 %. Før taxametersystemet blev indført,
udgjorde den faktiske andel 67 % i 1991.
For efter- og højskoler er taksterne ved overgangen til
taxameterstyring fastsat under forudsætning om udgiftsneutralitet.
76. Tabel 3 viser, at der har været en stigning i taksten for
driftstilskud pr. årselev langt ud over udviklingen i priser
og lønninger. Fra 1993 til 1998 steg taksterne med 36 %
for grundskolerne, 20 % for efterskolerne og 63 % for højskolerne.
Både reale og tekniske forhold bidrager hertil.
Side 39