Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

Rigsrevisionen
udgifterne pr. årselev ved grundskolerne med 18 % mere,
end prisudviklingen kunne tilsige. Det tilsvarende tal for
efterskoler og højskoler var henholdsvis 8 % og 27 %.
Ændringer i registreringen af pensionsbidrag har ført til en
generel stigning i taksten for driftstilskud. Forudsætter
man, at udgifterne til pension svarer til denne opregulering
af taksten for driftstilskuddet pr. årselev, kan omlægningen
skønnes at forklare knap 12 point af indekstallet for
1997 ved grundskoler, 10 point ved efterskoler og 9 point
ved højskoler.
Tabel 4. Udgifter pr. årselev, 1993-1997 (løbende priser, indeks med 1993 som
basisår)
Kr.
1993 1994 1995 1996 1997
Indeks
Kr.
Indeks
Kr.
Indeks
Kr.
Indeks
Grundskoler .......... 34.330 100 35.871 104 37.480 109 39.985 116 43.543 127
Efterskoler ............ 87.493 100 88.404 101 90.300 103 93.860 107 102.047 117
Højskoler .............. 127.486 100
Kr.
Indeks
1)
138.375 109 151.595 119 173.836 136
Pris- og lønudvikl. . 100 102 104 107 109
1) Tal har ikke været tilgængelige.
Kilde: Skolernes årsregnskaber. Som sammenligningsgrundlag er anvendt Finansministeriets opgørelse af de
gennemsnitlige stigninger i løn og priser i staten.
Ved grundskolerne ses der en stigning i udgifterne pr. årselev
ud over prisudviklingen. Under den forudsætning, der
er nævnt ovenfor, er grundskolernes udgifter pr. årselev i
perioden steget 6 point mere end pris- og lønudviklingen i
staten. Stigningen er muliggjort efter politiske beslutninger
om at lade tilskuddet til grundskoler udgøre en stadig
større andel af udgifterne i folkeskolen, hvor udgiftsniveauet
desuden har været opadgående.
Efterskolerne er den skoleform, der har haft den svageste
stigning i udgiften pr. årselev. Korrigeres for omlægning af
pensionsbetalinger har udgifterne ligget knap 3 point under
prisudviklingen.
Udgiften pr. årselev ved højskolerne steg med 36 % fra
1993 til 1997. Korrigeres for de tekniske omlægninger af
pensionsbetalinger er udgiften pr. elev steget med 28 %.
Sammenholdes med den gennemsnitlige pris- og lønstigning
i staten på 9 %, er der i perioden tale om en realvækst i
udgiften pr. årselev svarende til ca. 19 %, hvoraf de ca. 3 %
Side 45