Den organisatoriske opbygning af nationalregnskabsarbejdet i ...

12
Hovedbogsfunktionen er imidlertid ikke begrænset til at være
en teknisk-administrativ funktion, idet også selve afstem-
ningsarbejdet er placeret her. Dette består for det forste
i at checke og vurdere systemets inputdata (der kommer fra
andre kontorer i Statistisk Sentralbyrå, fra sektorberegne-
re eller artsberegnere, jfr. bilag 5) og for det andet tage
stilling til eventuel ændring eller afskaffelse af diffe-
rencerne mellem tilgang og anvendelse af de enkelte varer,
der her i forste omgang bliver skrevet ud som lagerwndrin-
ger. Disse opgaver, der involverer en mængde skønsmæssige
afgørelser, anses normalt for de egentlige og vanskeligste
i relation til fremstillingen af et nationalregnskab.
Hovedbogsfunktionen har således administrativt (centrum for
kommunikationen), teknisk (i relation til edb-systemet) og
nationalregnskabsfagligt (i relation til afstemningen og
indsigt i alle nationalregnskabets detaljer) en central pla-
cering, hvad der for så vidt ikke kan overraske. Bemærkel-
sesværdigt er det derimod, at denne funktion er koncentre-
ret på tre ikke-akademiske medarbejdere, selvom dette for-
hold til en vis grad modificeres af den kommunikation, der
under afstemningen sker med sektor- og artsberegnere.
Sektorberegningerne er i det alt væsentlige fordelt på fire
økonomer "sektorberegnerne", der hver er ansvarlig for et
eller flere erhvervsområder. Industristatistikken indlæses
direkte til hovedbogen og passerer derfor ikke sektorbereg-
nerne, medens på den anden side bygge-"og anlægssektoren og
enkeltmandsvirkomheder inden for fremstillingsvirksomhed
personmmssigt er placeret sammen med artsberegninger.
En sektorberegninger har i princippet ansvaret for alle ty-
per af beregninger vedrørende den enkelte sektor, d.v.s.
Produktionsværdi opdelt på NR-varenumre
Råstofforbrug incl. reparation og vedligeholdelse
opdelt på NR-varenumre
Fordeling af de producerede NR-varer ud på de enkelte
anvendelser